Saigon
Da Charlotte foelte sig rejseklar, gik turen mod Saigon eller Ho Chi Minh City, som den ogsaa bliver kaldt. Men foerst skulle vi lige overleve en 9 timer lang bustur, hvor air-conditionen gik i stykker, og veje, der var saa humplede at man kunne lave milk-shake paa turen. Charlotte klarede turen, og vi ankom i hjertet at backpacker paradiset.
Vi var fast besluttet paa at vi ville finde et sted at bo paa egen haand. Vi endte paa et lille guesthouse med 7 etager og ingen elevator, men heldigvis fik vi et vaerelse paa 4 etage. Det var efterhaanden blevet moerkt, saa vi fik ikke set saa meget den dag. Og Charlotte var stadigvaek ikke helt paa dupperne.
Dagen efter gik turen gennem byen mod Reunification Palace. Det oprindeige palads blev bombet under krigen, men nu er det bygget op igen i mere moderne arkitektur, men paa oprindelige fundament. Kaelderen var det mest spaende, da det var de oprindelig kontrol- og planlaegningsrum under krigen.
Den sidste dag i Saigon brugte vi paa at slappe af og tage paa marked, og hygge og paa cafeerne og restauranterne inden turen gik videre til Cambodja via en 3-dags tur i Mekongdeltaet.
Mekongdeltaet
Dagen startede super godt med en kop god kaffe fra Higlands Coffee inden vi forlod Saigon! - Charlottes gode til hende selv efter hun havde vaeret syg! =o)
Paa den foerste dag sejlede vi ned af de snaa floder hvor husene ligger side om side og staar paa paele over vandet. Vi saa hvordan man laver rispapir og kokusslik som de er helt vilde med her over! Efter frokost hoerte vi noget traditionelt Vietnamesisk musik, en oplevelse vi godt kunne have vaeret foruden! =o) Eftermiddagen blev brugt paa deltaet hvor vi kunne nyde naturen og det noget anderledes liv der leves til vands!
Dagen efter tog vi igen ud paa de smaa floder hvor vi saa hvordan de handler paa de flydende markeder. Det vi saa var det stoerste flydende marked i Mekongdeltaet. Vi fik ogsaa set en ris moelle og en frugtplantage.
Sidstedagen starkede i en robaad, hvor vi fik set en fiskefarm og de flydende baadhuse. Derefter gik turen til Cambodja med sightseeingbaad!
3-dags turen paa Mekongdeltaet var en oplevelse, men nok lige lidt for guidet og planlagt for vores smag. Men vi fik moedt en masse rare mennesker og set livet omkring Mekongdeltaet. En okay maade at komme til Cambodja paa.
tirsdag den 24. februar 2009
Nha Trang og Dalat
Efter at have samlet os efter den skraekkelige bustur, tog vi ud for at undersoege omraadet. Der gik heller ikke mere end 5 min. foer vi havde fundet ud af, at vi var havnet midt i restaurant omraadet. Det var dejligt, da der skete noget hele tiden. Vi fandt ogsaa vej ned til stranden, hvor vi smed os i sandet med det samme. Charlotte var meget glad, der var det hun havde ventet paa laenge.
Der var hyggeligt langs stranden, og det er lavet saadan at skaeldet mellem byen og stranden er en stor boulevard. Det betyder at det ikke ligger nogle hoteller lige ned til vandet og spolerer stranden. Det eneste der ligger der, er nogel faa restauranter og strandbarer. Vi fandt vej til en os slog os ned, og bare noed vejret, og at vi kunne lave noget sammen igen, da det havde vaeret en haard uge mens Kicki var syg.
Dagen efter stod den paa strand tur. Vi stod tidligt op, saa vi rigtig kunne faa noget ud af dagen. Strand tingene blev pakket og vi drog afsted. Det var dejligt, og der var ingen brog fra Kicki, vi slappede bare af. Efter en 4 timer kiggde Kicki paa sine skuldre, og saa.... at de var blevet meget roede, det til trods for, at hun havde solcreme paa og kun havde ligge i skyggen. Resten af dagen brugte vi til afslapning.
Dagen efter begav vi os afsted mod Long Son Pagoda, som stadig bliver brugt af munke. Efter en rask times gaatur i bagende sol, fandt vi den. Vi kom i snak med en aeldre dame fra Canada, og saa gik der et par timer der. Sammen med pagodaen vr der ogsaa et par Buddaer. En 18 m. lang sovende Budda og en 24 m. hoej siddende Budda, hvorfra der er udsigt over hele byen.
Morgenen efter tog vi afsted med Dalat, som er en bjergby, der ligger i det centrale hoejland, en by som vi egentlig bare havde som et stopover, men tingene aendre sig.
Da vi ankom til Dalat, 1 time forsinket, tog vi det hotel vi blev sat af ved, da det var billigt, og lige som vi kom op paa vaerelset, begyndte det at regne. Det stod ned i staenger, saa det naermest var en lille flod, der loeb ned gaderne. Da regnen stilnede lidt af tog vi vores rengslag paa, og gik paa opdagelse. Vi fandt dog hurtigt ud af, at Dalat ikke var den mest spaendende by vi ville opleve.
Da vi naeste morgen vaagnede og troede vi skulle ud at se naturen omkring Dalat, var Charlotte blevet syg. Saa vi endte med at blive i Dalat 4 dage, hvor der absolut ikke er noget at se i byen. Kicki gik nogle turen i og omkring byen, og det var det.
Der var hyggeligt langs stranden, og det er lavet saadan at skaeldet mellem byen og stranden er en stor boulevard. Det betyder at det ikke ligger nogle hoteller lige ned til vandet og spolerer stranden. Det eneste der ligger der, er nogel faa restauranter og strandbarer. Vi fandt vej til en os slog os ned, og bare noed vejret, og at vi kunne lave noget sammen igen, da det havde vaeret en haard uge mens Kicki var syg.
Dagen efter stod den paa strand tur. Vi stod tidligt op, saa vi rigtig kunne faa noget ud af dagen. Strand tingene blev pakket og vi drog afsted. Det var dejligt, og der var ingen brog fra Kicki, vi slappede bare af. Efter en 4 timer kiggde Kicki paa sine skuldre, og saa.... at de var blevet meget roede, det til trods for, at hun havde solcreme paa og kun havde ligge i skyggen. Resten af dagen brugte vi til afslapning.
Dagen efter begav vi os afsted mod Long Son Pagoda, som stadig bliver brugt af munke. Efter en rask times gaatur i bagende sol, fandt vi den. Vi kom i snak med en aeldre dame fra Canada, og saa gik der et par timer der. Sammen med pagodaen vr der ogsaa et par Buddaer. En 18 m. lang sovende Budda og en 24 m. hoej siddende Budda, hvorfra der er udsigt over hele byen.
Morgenen efter tog vi afsted med Dalat, som er en bjergby, der ligger i det centrale hoejland, en by som vi egentlig bare havde som et stopover, men tingene aendre sig.
Da vi ankom til Dalat, 1 time forsinket, tog vi det hotel vi blev sat af ved, da det var billigt, og lige som vi kom op paa vaerelset, begyndte det at regne. Det stod ned i staenger, saa det naermest var en lille flod, der loeb ned gaderne. Da regnen stilnede lidt af tog vi vores rengslag paa, og gik paa opdagelse. Vi fandt dog hurtigt ud af, at Dalat ikke var den mest spaendende by vi ville opleve.
Da vi naeste morgen vaagnede og troede vi skulle ud at se naturen omkring Dalat, var Charlotte blevet syg. Saa vi endte med at blive i Dalat 4 dage, hvor der absolut ikke er noget at se i byen. Kicki gik nogle turen i og omkring byen, og det var det.
onsdag den 11. februar 2009
Hoi An
Heldigvis varede busturen ikke mere end 5 timer. Kicki var stadig syg og det var ikke en sjov tur for hende!
Vi blev sat af bussen i udkanten af byen ved et lidt finere hotel, og da kicki skulle skynde sig paa toilet, blev det der vi indlogerede os. Hotelejeren gav os lidt rabat, saa det var fint ;o)
Vi fik lidt mad (Kicki var paa vand, broed og ris! - billig i drift) ;o) og Kicki havde det lidt bedre saa gik ned ad mod byen men matte dog vende naesen hjemad mod hotellet tidligt.
Dagen efter gik vi ned for at se den gamle bydel og til floden hvor reasturanterne ligger taet og de smaa farvede fiskebaade pynter paa udsigten. Der ligger ogsaa et kaempe markedet ved floden, det stoerste vi ind til nu har set. Vi hyggede os og Charlotte blev hapset af en af de mange skraeddere som er over alt i byen! Hoi An er ogsaa kendt for at vaere et billigt og godt sted at faa syet toej! Sa hun fik bestilt en sort silke kjole men med hu og hast maatte vi afsted for Kicki havde faaet det rigtig daaeligt igen, og vi blev enig om at det var bedst at tage paa hospitalet!
Det var et godt valg, Kicki blev ondersoegt og indlagt med drop for natten. Det var madforgiftning hun havde faaet og kroppen manglede noget vaaske og sukker for at kunne blive stabil igen og noget medicin mod forgiftningen! Vi siger mange tak til Gauda-rejseforsikring! Puha! Tingene tog tid, men efter et doegn var Kicki HELT SIG SELV igen ;oP
I mellemtiden fik Charlotte brugt penge paa kjole, frokost og paa at faa fjernet haard af benene med bomuldstraad, det lyder maaske maarkeligt, men det er ret effettivt, hvis ikke man har voks. Det tog dog ogsaa laangere tid og gjorde dermed ogsaa mere ondt! Men det hele vaerd at proeve.
Vi kunne endelig spise ordentlig aftensmad sammen og har bestemt fundet vores ynglingsrestaurant i Hoi An!
Hoi An er en rigtig ferieby, for dem som ikke kun vil ligge paa stranden, med restauranter, cafeer, butikker, markeder, og billigt skraeddersyet toej!
Vi er i dag ankommet til Nha Trang efter den vaerste 12 timers lange bustur nogen sinde. Nha Trang er et rigtig strand paradis! Vi glaeder os til at maerke sandet mellem taerene!
Vi blev sat af bussen i udkanten af byen ved et lidt finere hotel, og da kicki skulle skynde sig paa toilet, blev det der vi indlogerede os. Hotelejeren gav os lidt rabat, saa det var fint ;o)
Vi fik lidt mad (Kicki var paa vand, broed og ris! - billig i drift) ;o) og Kicki havde det lidt bedre saa gik ned ad mod byen men matte dog vende naesen hjemad mod hotellet tidligt.
Dagen efter gik vi ned for at se den gamle bydel og til floden hvor reasturanterne ligger taet og de smaa farvede fiskebaade pynter paa udsigten. Der ligger ogsaa et kaempe markedet ved floden, det stoerste vi ind til nu har set. Vi hyggede os og Charlotte blev hapset af en af de mange skraeddere som er over alt i byen! Hoi An er ogsaa kendt for at vaere et billigt og godt sted at faa syet toej! Sa hun fik bestilt en sort silke kjole men med hu og hast maatte vi afsted for Kicki havde faaet det rigtig daaeligt igen, og vi blev enig om at det var bedst at tage paa hospitalet!
Det var et godt valg, Kicki blev ondersoegt og indlagt med drop for natten. Det var madforgiftning hun havde faaet og kroppen manglede noget vaaske og sukker for at kunne blive stabil igen og noget medicin mod forgiftningen! Vi siger mange tak til Gauda-rejseforsikring! Puha! Tingene tog tid, men efter et doegn var Kicki HELT SIG SELV igen ;oP
I mellemtiden fik Charlotte brugt penge paa kjole, frokost og paa at faa fjernet haard af benene med bomuldstraad, det lyder maaske maarkeligt, men det er ret effettivt, hvis ikke man har voks. Det tog dog ogsaa laangere tid og gjorde dermed ogsaa mere ondt! Men det hele vaerd at proeve.
Vi kunne endelig spise ordentlig aftensmad sammen og har bestemt fundet vores ynglingsrestaurant i Hoi An!
Hoi An er en rigtig ferieby, for dem som ikke kun vil ligge paa stranden, med restauranter, cafeer, butikker, markeder, og billigt skraeddersyet toej!
Vi er i dag ankommet til Nha Trang efter den vaerste 12 timers lange bustur nogen sinde. Nha Trang er et rigtig strand paradis! Vi glaeder os til at maerke sandet mellem taerene!
Hue
Vi ankom til Hue om morgenen d. 4. feb. Og hoppede igen i faelden paa en af de der gutter der staar og raaber minibus eller motorbike og me hotelle naar vi kommer ud af bussen in the middel of no where! Igen staar der en gut med et visitkort med et hotel som staar i lonely planet, og igen glemte vi alt om at lonely planet har reklame nok i deres boeger. Men vaerelset var fint nok, laa godt placeret og billigt! Saa der blev vi!
Vi fandt noget at spise. og gik en tur i byen. Men, men men....
Kicki var blevet syg, kvalme og diarre og matte ligge paa hotellet i 2 dage, hvor Charlotte var ude at se byen paa egen haand.
Hue har en gammel bydel kaldt Citadel, som er omringet af en hoej mur, inde bag muren er der alm. by med butikker, restauranter, skole, beboelse osv, men inde i midten at den gamle bydel, omringer en anden mur en gammel bevaret kejser by: Imperial.
Inde bag ved muren gemmer sig rigtige flotte bygninger,historiske billeder, gamle dragter og servicestel og templer, nogle bliver stadig benyttet. Det var fantastisk vejr og endeligt varmt! Tid til Teva! ;o)
Selvom det var en dag uden Kicki gik tiden nu alligevel hurtig, der var massere at se paa og jeg fik da ogsaa lidt roede skuldre af solen.
Hue er faktisk en rigtig flot og hyggelig by, og der var mange ting vi ikke fik set da Kicki var syg. Der gemmer sig rigtig mange gravkamre og pagodaer ned langs floden som vi ikke fik set! Det maa blive en anden gang :o)
Herefter gik turen videre til Hoi An.
Vi fandt noget at spise. og gik en tur i byen. Men, men men....
Kicki var blevet syg, kvalme og diarre og matte ligge paa hotellet i 2 dage, hvor Charlotte var ude at se byen paa egen haand.
Hue har en gammel bydel kaldt Citadel, som er omringet af en hoej mur, inde bag muren er der alm. by med butikker, restauranter, skole, beboelse osv, men inde i midten at den gamle bydel, omringer en anden mur en gammel bevaret kejser by: Imperial.
Inde bag ved muren gemmer sig rigtige flotte bygninger,historiske billeder, gamle dragter og servicestel og templer, nogle bliver stadig benyttet. Det var fantastisk vejr og endeligt varmt! Tid til Teva! ;o)
Selvom det var en dag uden Kicki gik tiden nu alligevel hurtig, der var massere at se paa og jeg fik da ogsaa lidt roede skuldre af solen.
Hue er faktisk en rigtig flot og hyggelig by, og der var mange ting vi ikke fik set da Kicki var syg. Der gemmer sig rigtig mange gravkamre og pagodaer ned langs floden som vi ikke fik set! Det maa blive en anden gang :o)
Herefter gik turen videre til Hoi An.
Halong Bay og farvel til Hanoi
Efter en mere behagelig tur hjem fra Sapa, var vi atter endt i Hanoi. Da vi ankom var det stadigvaek moerkt, saa vi var glade for at vi vidste hvor vi skulle hen. Vi havde paa forhaand aftalt at det var et bestemt australsk hostel vi gik efter. De havde nemlig tours, som de selv arrangerede. Saa vi valgte the rock hard, rock long tour. Det betoed at dem som vi skulle afsted med, var nogenlunde jaevn aldrende med os.
Inden vi skulle afsted havde vi lige et doegn i Hanoi, og vi besluttede at tage til Ho Chi Minh Mausoleum Park. Ho Chi Minh var leder af kommunistpartiet og var meget populaer blandt befolkningen. Han havde en stor del af aeren for at Nord- og Sydvietnam blev forenet efter Vietnamkrigen.
Det var der ogsaa mange andre der havde valgt at se det, og vi stod i en koe, som vi troede var til Mausoleet, og som aldrig bevaegede sig. Men nej, det var koeen til koeen til Mausoleet, og det var der vi gav op. For paa det tidspunkt havde vi staaet der, den foerste time, i hvert fald. Saa vi gik en tur i parken i stedet for, og fandt et museum, med en udstilling om hans liv i stedet for. For at Mausoleum Park har den helt store wauw effekt, skal man nok vaere vietnameser eller meget historie interesseret, men vi havde da en hyggelig dag med solskin.
Dagen efter gik tur til Halong Bay. En bugt hvor ca. 3.000 klippeoeer skyder op af vandet. Desvaerre var der overskyet og diset, saa vi fik ikke den optimale oplevelse ud af Halong Bay, men vi hyggede os ombord paa junken sammen med de australske, engelske og sydafrikanke unge. Som en del af turen skulle vi ud at sejle i kajak, og det var her vores samarbejde skulle paa proeve. Kicki sad bagi og raabte til Charlotte at nu skulle hun f..... padle noget mere. Men Charlotte gjorde sit bedste og kunne ikke andet end at grine af Kicki, og hendes konkurrence gen. Vi kom dog foerst i "maal", og det viste sig at det svaereste var at komme op af kajakken. Vi fik god mad ombord, spillet noget drukspil og drukket nogle oel.
Da vi kom tilbage til Hanoi efter turen, havde vi igen lige et doegn inden vi skulle videre, og om aftenen stod den paa Water Puppet Show. Water Puppet Show er gammel vietnamesisk kultur som har vaeret opfoert i mere en 1.000 aar. Dukkerne er lavet af trae og forestillingen foregaar i en sal, hvor man sidder som i et teater. I stedet for en scene er der lavet en dam med et hus i baggrunden, hvor de folk, der styrer dukkerne er placeret. I den ene side sidder musikanter og spiller paa anderledes musikinstrumenter, som de startede med at spille nogle vietnamesiske folkesange paa. Derefter gik selve programmet igang, hvor vi saa forskellige scener fra den vietnamesiske kultur og historie, f.eks. dragedans, boern der leger i vandet, fiskeri, landbrug og forskellige dyr der fanges. Det var en vildt sjov oplevelse, som helt sikket skal ses, hvis man en dag ender i Hanoi.
Inden vi skulle med bussen til Hue, naaede vi lige at moedes med Kicki's far og Mie, som er paa rundrejseferie i Vietnam.
Inden vi skulle afsted havde vi lige et doegn i Hanoi, og vi besluttede at tage til Ho Chi Minh Mausoleum Park. Ho Chi Minh var leder af kommunistpartiet og var meget populaer blandt befolkningen. Han havde en stor del af aeren for at Nord- og Sydvietnam blev forenet efter Vietnamkrigen.
Det var der ogsaa mange andre der havde valgt at se det, og vi stod i en koe, som vi troede var til Mausoleet, og som aldrig bevaegede sig. Men nej, det var koeen til koeen til Mausoleet, og det var der vi gav op. For paa det tidspunkt havde vi staaet der, den foerste time, i hvert fald. Saa vi gik en tur i parken i stedet for, og fandt et museum, med en udstilling om hans liv i stedet for. For at Mausoleum Park har den helt store wauw effekt, skal man nok vaere vietnameser eller meget historie interesseret, men vi havde da en hyggelig dag med solskin.
Dagen efter gik tur til Halong Bay. En bugt hvor ca. 3.000 klippeoeer skyder op af vandet. Desvaerre var der overskyet og diset, saa vi fik ikke den optimale oplevelse ud af Halong Bay, men vi hyggede os ombord paa junken sammen med de australske, engelske og sydafrikanke unge. Som en del af turen skulle vi ud at sejle i kajak, og det var her vores samarbejde skulle paa proeve. Kicki sad bagi og raabte til Charlotte at nu skulle hun f..... padle noget mere. Men Charlotte gjorde sit bedste og kunne ikke andet end at grine af Kicki, og hendes konkurrence gen. Vi kom dog foerst i "maal", og det viste sig at det svaereste var at komme op af kajakken. Vi fik god mad ombord, spillet noget drukspil og drukket nogle oel.
Da vi kom tilbage til Hanoi efter turen, havde vi igen lige et doegn inden vi skulle videre, og om aftenen stod den paa Water Puppet Show. Water Puppet Show er gammel vietnamesisk kultur som har vaeret opfoert i mere en 1.000 aar. Dukkerne er lavet af trae og forestillingen foregaar i en sal, hvor man sidder som i et teater. I stedet for en scene er der lavet en dam med et hus i baggrunden, hvor de folk, der styrer dukkerne er placeret. I den ene side sidder musikanter og spiller paa anderledes musikinstrumenter, som de startede med at spille nogle vietnamesiske folkesange paa. Derefter gik selve programmet igang, hvor vi saa forskellige scener fra den vietnamesiske kultur og historie, f.eks. dragedans, boern der leger i vandet, fiskeri, landbrug og forskellige dyr der fanges. Det var en vildt sjov oplevelse, som helt sikket skal ses, hvis man en dag ender i Hanoi.
Inden vi skulle med bussen til Hue, naaede vi lige at moedes med Kicki's far og Mie, som er paa rundrejseferie i Vietnam.
fredag den 30. januar 2009
Sapa en lille bjergby i Nordvietnam
Vi ankom til Sapa tidligt om morgenen efter en noget anderledes togtur, og en del forhandlinger med "buschauffoeren". Sapa er noget af det mest beundringsvaerdige vi indtil nu har set. Rismarkerne staar i etager op langs bjergskaaningerne, hvor man kan se de smaa landbyer ligge hist og pist i bunden af dalene.
Bjerglandsbyfolkene er mest at sammenligne med de danske hippier i 70'erne. Deres toej er farvestraalende og hjemmelavet, de er udsmykket med kaader og ringe, og er en form for stammefolk. Kvinderne og boernene drager til byen tidligt om morgenen i klipklappere for at vaere klar til at saelge deres hjemmelavet toej og taske i alverdens farver til turisterne. Senere paa dagen kommer maendene til byen paa deres motorcykler, og laver ikke ret meget andet en at sidde paa dem og opsevere.
Ved ankomsten om morgenen var der vildt taaget, og det eneste vi kunne se, var det hotel vi blev laesset af ved. Om vinteren er der i Sapa meget koldt og taaget, og det klarer foerst op over middag. Vi var enige om at vi skulle ud at se den flotte natur omkring, saa vi bestilte en trekkingtur sammen med 2 andre, en canadier og en spanioler, med lokal guide. Lokalguiden var kun 21 aar, havde 2 boeern og blev gift som 17 aarig. Hun havde aldrig gaaet i skole, men kunne alligevel tale forstaaligt engelsk, da hun havde laert det af turisterne. Turen startede i hendes landsby, hvor vi hilste paa nogle af indbyggerne, og nogle af kvinderne fulgte med os paa turen videre op i bjergene. Vi gik langs rismarkerne i etager, over vandfald, gennem bambusskove og over mudder og ler. Det var en haard tur, hvor Kicki gik kold og Charlotte maate en tur i mudderet 2 gange, men de lokale kvinder var nogle gode hjaelpere, og samtidig var det det hele vaerd, da det var fantastisk at se omraadet paa den maade.
Inden vi sagde farvel til de lokale var det tid til at handle, som tak for deres hjaelp. Charlotte koebte et hippie baalte af Mou, hendes private hjaelper, og Kicki koebte en taske af Yien hendes hjaelper, som hun naesten fejede ud over bjergskraenten;o)
Det har vaaeret en kold tur i Sapa, men det har vaeret noget af det mest fantastiske indtil videre og bestemt anbefalelsesvaaerdigt. I aften gaar turen tilbage til Hanoi med nattoget, hvor vi har en dag igen inden turen gaar videre til Halong Bay.
Bjerglandsbyfolkene er mest at sammenligne med de danske hippier i 70'erne. Deres toej er farvestraalende og hjemmelavet, de er udsmykket med kaader og ringe, og er en form for stammefolk. Kvinderne og boernene drager til byen tidligt om morgenen i klipklappere for at vaere klar til at saelge deres hjemmelavet toej og taske i alverdens farver til turisterne. Senere paa dagen kommer maendene til byen paa deres motorcykler, og laver ikke ret meget andet en at sidde paa dem og opsevere.
Ved ankomsten om morgenen var der vildt taaget, og det eneste vi kunne se, var det hotel vi blev laesset af ved. Om vinteren er der i Sapa meget koldt og taaget, og det klarer foerst op over middag. Vi var enige om at vi skulle ud at se den flotte natur omkring, saa vi bestilte en trekkingtur sammen med 2 andre, en canadier og en spanioler, med lokal guide. Lokalguiden var kun 21 aar, havde 2 boeern og blev gift som 17 aarig. Hun havde aldrig gaaet i skole, men kunne alligevel tale forstaaligt engelsk, da hun havde laert det af turisterne. Turen startede i hendes landsby, hvor vi hilste paa nogle af indbyggerne, og nogle af kvinderne fulgte med os paa turen videre op i bjergene. Vi gik langs rismarkerne i etager, over vandfald, gennem bambusskove og over mudder og ler. Det var en haard tur, hvor Kicki gik kold og Charlotte maate en tur i mudderet 2 gange, men de lokale kvinder var nogle gode hjaelpere, og samtidig var det det hele vaerd, da det var fantastisk at se omraadet paa den maade.
Inden vi sagde farvel til de lokale var det tid til at handle, som tak for deres hjaelp. Charlotte koebte et hippie baalte af Mou, hendes private hjaelper, og Kicki koebte en taske af Yien hendes hjaelper, som hun naesten fejede ud over bjergskraenten;o)
Det har vaaeret en kold tur i Sapa, men det har vaeret noget af det mest fantastiske indtil videre og bestemt anbefalelsesvaaerdigt. I aften gaar turen tilbage til Hanoi med nattoget, hvor vi har en dag igen inden turen gaar videre til Halong Bay.
Ankomst til Vietnam og Hanoi
Saa kom vi afsted til Vietnam. Vores visum og pas blev leveret senere paa aftenen i Nanning (den lille kineser skullle jo lige spise aftensmad foerst) og vi i kom godt afsted med bus mod Vietnam- Hanoi om morgenen. Pas tjekket ved graensen tog lang tid, og vores pas blev godt og grundig tjekket inden vi kunne passere graensen. Vi ankom til Hanoi ved eftermiddagstid, og hold da op! Onkel morten spurgte i en mail om der stadig er cykler i Hanoi eller om de er blevet skiftet ud med en lille japansk bil, men nej, de er blevet skiftet ud med scootere, og i stor stil!! Trafikken er helt helt vild! Selv om der er lyskryds, bliver det ikke benyttet! Man holder bare hornet i bund og haaber paa at andre holder tilbage for en! Der er saa mange scootere, at fortorene bliver brugt som p-plads og dem paa gaden maa forsoege at komme omkring ved at traede ud paa vejen, hvilket nogen gange gaar galt og Charlotte har da ogsaa proevet at faa et sidespejl i maven, ikke noget alvorligt, men lidt forskraekket bliver man da. Ud over den vilde trafik, er vietnameserne soede og venlige, de er mere smilende end vi har oplevet kineserne, men der med ikke sagt at de er mere renlige ;o) Vejret er blevet koldere, saa vi har godt med toej paa og faar drukket en masse the og varm kakao.
Vi blev i Hanoi og oplevede det kinesiske nytaar - i Vietnam kaldt Tet-festival. Det er en nytaars festival som folket gaar meget op i, og en fest de fejre i 2 uger. Den stoerste af dagene er den foeste dag, de tager fint toej paa, og pynter deres hjem med, bla. et lille alter, hvor de saetter roegelses pinde, pynt, og offergaver,(mest hele kogte kyllinger med hovede og det hele) penge og smaa kopper the. De unge samles med deres venner og kaerester, gaar pa cafe og koerer rundt i byen paa deres scooter. De samles med familien, og gaar rundt i byen og hygger. Samlingspunket i Hanoi er rundt om soeen Hoan Kiem, hvor der var sat nogle scener op med underholdning. Underholdningen sluttede ved en 22 tiden, og saa samlede familierne sig paa taepper hvor de holdte en lille picnic, med grillede toerrede fisk. (Lugtede ikke godt) Det store hoejtepunkt denne aften, er fyrvaerkerriet kl 24. De kan ikke selv koebe raketter, saa det er noget byen staar for. For os danskere som er vant til at skyde krudt af og ofte ser fyrvaerkeri var det ikke vildt flot og specielt, men for vietnameserne var det helt fantastisk. Efter fyvaerkeriet var der folkevandring i gaderne, hvilket var en smule besvaerligt pga. de mange scootere. Turen gik hjemad for at drikke the og paa den maade drikke nytaaret ind. Da vi kom tilbage til hotellet stod personalet klar med HANOI BEER, vin og snacks, og saa skulle vi drikke nytaaret ind med dem og de andre backpackere paa hotellet. Det var meget sjovt. Dagene efter bruger de paa at besoege familien og de mange smaa templer, som er rundt omkring i byen. Derfor er det meste lukket. Vi fik set et tempel, men da der ikke var meget at give sig til tage til Sapa.
Vi blev i Hanoi og oplevede det kinesiske nytaar - i Vietnam kaldt Tet-festival. Det er en nytaars festival som folket gaar meget op i, og en fest de fejre i 2 uger. Den stoerste af dagene er den foeste dag, de tager fint toej paa, og pynter deres hjem med, bla. et lille alter, hvor de saetter roegelses pinde, pynt, og offergaver,(mest hele kogte kyllinger med hovede og det hele) penge og smaa kopper the. De unge samles med deres venner og kaerester, gaar pa cafe og koerer rundt i byen paa deres scooter. De samles med familien, og gaar rundt i byen og hygger. Samlingspunket i Hanoi er rundt om soeen Hoan Kiem, hvor der var sat nogle scener op med underholdning. Underholdningen sluttede ved en 22 tiden, og saa samlede familierne sig paa taepper hvor de holdte en lille picnic, med grillede toerrede fisk. (Lugtede ikke godt) Det store hoejtepunkt denne aften, er fyrvaerkerriet kl 24. De kan ikke selv koebe raketter, saa det er noget byen staar for. For os danskere som er vant til at skyde krudt af og ofte ser fyrvaerkeri var det ikke vildt flot og specielt, men for vietnameserne var det helt fantastisk. Efter fyvaerkeriet var der folkevandring i gaderne, hvilket var en smule besvaerligt pga. de mange scootere. Turen gik hjemad for at drikke the og paa den maade drikke nytaaret ind. Da vi kom tilbage til hotellet stod personalet klar med HANOI BEER, vin og snacks, og saa skulle vi drikke nytaaret ind med dem og de andre backpackere paa hotellet. Det var meget sjovt. Dagene efter bruger de paa at besoege familien og de mange smaa templer, som er rundt omkring i byen. Derfor er det meste lukket. Vi fik set et tempel, men da der ikke var meget at give sig til tage til Sapa.
Abonner på:
Opslag (Atom)