CountDown

lørdag den 19. december 2009

New Orleans

Vi tog toget til New Orleans, og hvor var det bare skønt med lidt varmere vejr. Vi vandrede mod hostelet som lå et godt stykke væk fra det franske kvarter, men det var ikke noget problem da sporvognen kører op og ned af gaderne, næsten lige til døren. Da vi nåede hovedgaden, hvor vognen kører fra kunne vi ikke lade værd med at smile, julepynt i palmerne, politi på heste, de røde sporvogne og syngende cykelister ;o) Stemningen var allerede super god, og hvor var det bare dejligt at ankomme til et lille hostel som var fuld af mixet mennesker, boheme indretning og faldefærdigt, rigtig australsk standart (beskidt men fuld af charme). Den første dag blev brugt på at handle ind og finde os til rette.

Den næste dag stod vi op til solskin, vi tog sporvognen ned til det franske kvarter som er noget helt specielt! Gaderne er små brostens gader og tætte som i Europa, og bygningerne er flotte i forskellige fraver med små franske altaner. Vi gik ikke længe før vi bumlede ind i det første jazz band som spillede på gaden og det næste igen. Vi kom også forbi en bod med smagsprøver på nystegte krydder pølser og endnu et band. Vi kiggede ind i souvinier butikkerne og fandt masser af mardi-gras masker(karnevals masker). Om foråret afholdes der en kæmpe mardi-gras fest i byen. Vi gik også turen forbi Cigar butikkerne og Voodo biksene - New Orleans kan næsten ikke beskrives med ord, den skal opleves! Vi slog os ned på fortovskanten og nød et jazz og blues band bestående af unge mennesker med vaskebrættet, ko klokken, guitaren, bassen, trompeten og et par gode stemmer! Vi gav et lille bidrag og købte deres cd ;o)

Ved aftensmaden kom vi i snak med en James fra Australien og Leo fra Sydafrika og det endte med at vi tog i byen, for selvom vi havde udforsket det franske kvarter den dag, så skal det gøres igen om aftenen! Det er noget helt andet! Bourbun Street som går gennem kvarteret er pakket med fine restauranter, østers barer, natklubber, diskoteker, live jazz og blues spillesteder og strippere på rad og række! EN gade hvor alt er tilladt og hvor der ikke bliver lagt skjul på noget! Et af de eneste steder hvor det er lovligt at drikke alkolhol på gaden i USA.

Med det samme vi nåede gaden kunne vi hører en masse musik, og et helt skoleband stod med deres store tubaer og trækbasuner, dansede rundt mens de spillede glade rytmiske sange. Vi fandet vej til et par barer og efter et par øl begav vi os ned mod en lille gade som skulle huse nogle at de bedste live jazz bands. Vi fik hørt lidt forskelligt og ret godt musik. Klokken var blevet mange og vi var på vej hjem ad igen, drengene fik øje på baren med dansende piger på disken og den elektroniske rodeo tyr, som her var en dræberhval, så det blev til en øl mere inden vi kunne tage med sporvognen. Vi havde en super hyggelig aften med drengene og en sjov andreledes oplevelse må man sige!

Dagene efter regnede det, vi gik lidt rundt i byen, men oplevelsen var ikke den samme, der var ikke nær så meget liv i gaderne som dag
en forinden. Vi fandt vej til en lille cafe hvor vi fik tørvejr, varmen og smagt Begniet, en fransk donuts severet med flormelis som byen også er kendt for. Mums!
Selvom vejret var blevet vådt og koldt gik dagene nu der ud af, og lige pludselig var det tid til at skulle med fly til Miami,ned til sol, strand, fest og farver! Behøver vi at sige mere...?

Ingen kommentarer: