CountDown

lørdag den 19. december 2009

Disney World

Mickey Mouse, Anders And, en masse forlystelser og et eventyrslot. Disney World Florida. Efter den intense afslapning i Miami var vi klar til at finde vores indre legebarn frem. Vi tog bussen til Orlando, hvor Disney World ligger. Efter lidt vente tid blev vi leveret ved døren til vores resort. Vi skulle bo på Disney's All-Star Music Resort de næste 3 dage og da vi trådte ind i receptionen var vi ikke i tvivl om at vi nok skulle få Mickey Mouse at se. Tapetet var fyldt med Mickey øre, på tv'et kørte Disney kanalen og foreenden af hall'en lå Disney souvenier butikken.

Efter at have fået vores personlige Disney World Plastik kort var vi klar. Vi fandt vores værelse og blev mødt af flere Mickey ører, hvor selv håndklåderne var lagt som det berømte ansigt.

Vi tog ned til Disney Downtown for at kigge "byen" ud. Her var fyldt af butikker hvor man kunne købe alt, som havde med Disney at gøre. Lige fra hatte og julepyndte til prinsessekjoler, kufferter og kogebøger. Vi beslutted os for at tage ind at se Cirque de soil showet Nouba da vi havde misset sådan et i Las Vegas. Og hvor var vi glade for at vi gjorde det, det var bare super flot med dygtige artister i alle genrer, kanon scene opsætning og flotte remieder! Det var alle pengene værd! Vi sluttede aftenen af med mexicansk middag og varm chokolade fra Ghirardelli Chocolate Company.

Vi besluttede at vores første dag skulle bruges i parken Magic Kingdom, som er den største park ud af 6 og parken hvor det kendte slot står. Vi tog Disney bussen fra vores hotel til parken og efter tasketjek var det bare om at gå i krig. Kameraet blev fundet frem og der belv taget billeder med det samme af de små shows, som foregår hele tiden rundt omkring i parken. Der gik heller ikke længe inden vi fandt Anders, Fedtmule og de andre stående på scenen blandt Askepot, Snehvide og prinser foran slottet, hvor de opførte et show, som selvfølgelig handlede om at alle ønsker kan gå i opfyldelse.

Så var det tid til at prøve forlystelserne, vi prøvede alt lige fra vilde og våde, som Splash Mountain til den hurtige Space Mountain, de små søde som Peter Pans verden og "Its a small world" , det uhyggelige Hunted House og de sjove som Toy Story og Monsters Inc. Vi fik selvfølgelig også taget et billede sammen med Anders And, som Kicki jo har været en stor fan af siden hun kunne vende siderne i et Anders And blad ;o) Vi hyggede os rigtig og prøvede forlystelserne vi syntes bedst om igen, inden klokken var blevet så mange at det var tid til at finde sig en god plads til aftenens Disney parade. En god plads er svær at finde, da alle stimer til for at se paraden, men vi fandt da et lille hul. Når mørket falder på tændes alle millioner af lysne, som hænger på slottet, lyset i parken sænkes og en parade af lys og disney figure danser op af gaderne. Det hele afsluttes med et flot fyrværkeri timet til musik. Vi fik taget nogle okay billeder, og efter en lang dag gik turen hjem ad mod hotellet.

Den næste dag blev brugt i parken Epcot. Epcot er nærmest delt op i to emner, "Rummet og teknik" er det ene, hvor "Lande og kultur" er det andet. Her var vi på en rejse gennem tiden og fik set vores fremtid, ud fra de valg vi traf. Det var meget hyggeligt og sjovt. Nu gik turen videre til den hurtige General Motor's testbane, hvor vi var testpersoner i forskellige test for biler, som fart, bremse, kulde, varme osv og selvfølgelig i crash testen. Efter adrenalin kicket gik tur til Mars i vores egen raket, hvor Charlotte var Commandor og Kicki var Enginer. En speciel oplevelse, hvor vi bagefter spurgte hinanden, kunne du også mærke det?!

I Epcot er der masser af små "opgaver" til at lege med og til at udforske med. Det er et rigtigt røre ved og pille sted. Og efter at have aktiveret os selv med at samle en krop, køre racerbil, teste vores reaktions evne, 3D film mv. gik vi stille og roligt på opdagelse i de forskellige lande og kulturer. Vi var både i Canada, Kina, Marocco og Tyskland.

Lige pludselig var dagen omme og det var tid til at tage tilbage til hotellet. Her tog vi en dukkert i pølen, hvor der blev vist film på storskærm, hvis man havde lyst til at søbe rundt mens man så en film, vi valgte dog det lidt sjovere alternativ som selvfølgelig er en ordentlig vandkamp! Efter et par udmattende men vildt sjove dage i Disneys verden puttede vi os ned i dynerne og den gode seng. Næste morgen stod den nemlig på en flyvetur til kolde Washington og hostel senge.

Selvom det var en dyr fornøjelse i Disney World er vi begge enige om at det var super sjovt. Alle små byer, kulisser og forlystelser er simpelthen gennemførte ud til mindste detalje og vi følte helt vi befandt os i en helt anden verden. Vi synes dog at der ikke var nok disney figurer rundt i parkerne, man stødte sjældent på en, og det er lidt ærgeligt, da de ligesom giver helheden, men ellers var det en kanon oplevelse.

Ingen kommentarer: