WWOOF'ing hos Nick og Rita Builder aka Mallyons on the Murray

Vi ankom til Adelaide og brugte dagen på at slappe af og spise pizza i sengen. Og så kontaktede vi Rita og Nick som har en lille organisk farm og en bush cafe med galleri. Dorrit, Morten, Mette og ungerne har alle været her. Så vi glædede os meget til at se det sted og de mennesker de har snakket så meget om.

Vi tog bussen fra Adelaide kørte i 3 timer og endte i den lille by Weikerie, hvor vi blev samlet op af Nick. Nick er en sjov lille snaksagelig mand med god humør og masser af ideer. Vi krydsede floden med den lille færge, kørte forbi vinmarker og appelsinplantager, og kørte videre ud i bushen. Vi ankom til dette lille sted lige i tid til te, gik straks ind i cafeen hvor vi mødte Rita og og de to tyske wwoof'er piger Christiane, og Katrin. Rita er en lille dansende, snakkende Italiener, altid i hopla og klar på en god historie. Vi mødte også Holly, som er udvekslings student fra New Zealand. Hun er her i et år og er bestemt en del af familien, hvilket vi hurtigt fandt ud af, da Thomas på snart 19, den ældste søn, altid driller og ved et uheld havde skåret Holly i fingeren med sit nye samurai sværd! Vi satte os, fik te og kage og fik snakket med hinanden. Hen på eftermiddagen er det en vane at gå en tur ud i bushen. Chris tog sig en løbe tur, og Kat powerworking, og vi tog det med ro for lige at undersøge området.
Hen på aften var alle kommet hjem undtagen Chris! Vi var noget nervøse, da det var blevet mørkt og hun kun havde været her i 2 dage. Hun kom dog hjem kl 7, helt rød i hovedet og meget forpustet, og måtte indrømme at hun var faret vildt, og at hun faktisk var lidt bange! Vi trøstede dog med at selv Nick kan fare vildt, og aftalte at man skulle kom hjem inden det blev mørkt!

Vi lagde os til at sove på vores lille værelse i cafeen, hvor wwoof'erne holder til, i godt humør, veltilfredse og fulde at spænding og forventning til næste dag.

Dagene starter med morgenmad kl 7.30 i huset. Efter morgenmaden begynder arbejdet med opvask i huset. Og opvask og rengøring i caféen. Hente drikkevand ind fra en kæmpe beholder med regnvand, vaske gulv, toiletter og støve af i caféen som er fuld af alverdens ting og sager, billeder, kort, malerier, bøger, og meget mere! Alt er næsten til salg her.
Derefter er der nogen som hjælper Nick med arbejdet udenfor, plukke tomater, sortering, lave tomatsovs, hente brænde i bushen, luge ukrudt, og hvad der ellers er sæson for. Vi er kommet sidst på sæsonnen så der er ikke så meget at lave, men ellers har de også masser af stenfrugter som skal plukkes, sorteres og pakkes.
Indenfor i cafeen hjælper man Rita med at forberede grønsager til supper og salat og der bages kager.
Kl. 10.00 åbner cafeen og det er tid til morgen te. En halv time senere er vi tilbage til arbejdet, og forhåbentlig er der kunder i cafeen, så man hjælper med at servere og tager opvasken eller gøre rent.
Kl. 13.00 er det frokost tid, og efter opvasken har vi fri. Så det er nogle forholdsvis nemme arbejds dage!

Om eftermiddagen går vi vores eftermiddags tur, og efter aftensmaden med hele familien i cafeen tager vi opvasken. Om mandagen er der dømt hygge foran fjernsynet til Desperate Housewifes og kage. Og om torsdagen er der Greys hvide verden.

Vi mødte først Thomas og søsteren Imogen på 17 et par aftener efter ankomst. Og det var noget af et møde! Imogen tog godt i mod os med ordene " hello bitches" og Thomas og Holly sloges som altid. Det er lige som at være hjemme blandt Malene, Jesper og Helene og så lige tilføje noget rigtig australsk humor og diverse engelske gloser og et par nyrehug, et glas vand i fjæset og uglet hår! Men underholdende var det, og søde er de også!


Vi har nu været her i lidt over 3 uger. Dagene er gået der ud af med arbejde og aftenerne er blevet brugt til hygge, og snakken med et glas rødvin, afslapning i sofaen eller foran brændeovnen på de kolde dage. Chris tog videre afsted efter 10 dage. Hende havde vi det super sjovt med og vi var lidt triste over at skulle sige farvel efter bare 10 dage. Men sådan er det med wwoof'ing, nogen bliver 3 dage andre i 3 måneder. Kat tog videre efter 3 uger og har i alt været her i 3 måneder. Lad os sige det sådan, vi hygger os godt nok uden hende. Hun var en rigtig diva, og det var i hvertfald ikke hende der tog initiativ til at tage opvasken om aftenen! Men sådan er det når man er ude i verden, men møder mennesker som man svinger super sammen med, og man møder nogen som man absolut ikke svinger godt med! Nå, men tilbage er en japansk fyr og Kicki og jeg.

Kicki har jo haft fødselsdag, den fik vi selvfølgelig også fejret. Vi havde en travl dag i cafeen med et selskab på 40 og vi fik også lavet en ordentlig gang tomatsovs. Om aftenen hjalp vi hinanden med at lave mad, og Charlotte bagte en af Moster Mettes brunsviger, må dog indrømme at mester bagværk kræver øvelse, så jeg må hellere prøve igen på min egen fødselsdag ;o) Vi havde en stille og rolig aften med fødselsdagssang på flere sprog, selvfølgelig også den danske!

Charlottes fødselsdag blev også fejret, med ægte italiensk pastaret med Kicki og Nicks hjemmelavede tomatsovs og kødboller. Forsøget på at lave endnu en brunsviger gik som forventet - brændt sukker! Så har erkendt at mine bageevner er lige som min mors og ikke som mosters ;o) men så kan vi bare så mange andre ting, ikk mor!

De 5 uger hos familien Builder er fløjet afsted! Vi har nydt hver dag vi har været der, udsigten over Murray floden fra huset, gåturen i bushen, dansen i køkkenet med Rita, atmosfæren i cafeen, hele familien og wwoof'erne rundt om bordet til aftensmad og arbejdet med Nick udenfor er bare noget af det vi vil huske tilbage på med et kæmpe smil på læben! Vi vil helt klart tage et smut tilbage til Mallyons on the Murray når muligheden byder sig en gang i fremtiden!

Perth

Efter en flyvetur på 3 timer landede vi Perth, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel. Det var næsten som en sommerdag i Danmark, og vi blev hurtige enige om at Perth er en flot og dejlig by.

Perth ligger i Vest Australien, som er den største og rigeste stat i Australien. Det skyldes specielt de mere end 400 aktive miner, der findes i Vest Australien. Vest Australien er mere end 50 gange større end Danmark, men alligevel bor der kun 2 mio. der, hvoaf 1,6 mio. bor i Perth. At Perth ligger i den rigeste stat i Australien kunne vi tydeligt se. Folk bor i parcelhuse, og ikke i boligbyggerier, som de har gjort i de andre storbyer.

Efter vi havde fået vores bagage i lufthavnen, blev vi enige om at vi ville tage den lokale bybus til hostellet, da lufthavnsbussen var alt alt for dyr. Vi kom på bussen, og havde ikke kørt ret længe før vi blev irettesat af en ældre mand, som mente at vores taske flydte hele bussen, og efter 45 min. valgte vi så at flytte dem, da vi skulle af. Vi stod af i hjerte af Perth, som til vores overraskelse var utrolig flad.

Efter en mindre gåtur, havde vi fundet vores hostel, som lå perfekt i et roligt område, men kun 5
min. gang til gågaden. Og det var rent og pænt, men vores forventninger var også sat i vejret, da vi i lufthavnen fik af vide, at det var det bedste hostel i byen ;-0 Efter tjek ind, gik vi ud for at kiggede gågaden, og hold da op, hvor var det hele bare afslappet. Solen skinnede jo og folk tøffede bare rundt, og det lykkedes Kicki at overtale Charlotte til, at frokosten skulle stå på kæmpe hotdogs på en bænk i gågaden...

Den næste dag gik vi ned for at se Bell's Tower, som i følge Perth selv skulle være et "must see". Bell's Tower er et moderne klokketårn, som blev bygget i 1999 til at ringe årtusindeskiftet ind. Efter et let kig på tårnet, fandt vi vej til havneområdet, hvor alle skibene, som sejler op og ned af The Swan River (Svane floden), lægger til. Til frokost valgte vi at gå tilbage til områden omkring Bell's Tower, som hedder Bell's Square. Pladsen bliver brugt til lidt af hvert, ligefra trænningsplads til afslapning. Charlotte havde spottet denne plet, som det perfekte sted, at spise vores madpakker. Og hyggeligt var det også, og det endte med et lille lur på plænen.

Så var det tid til en vintur. Vest Australien, specielt området omkring Swan River, laver nogle af Australiens bedste vine. Det ville vi ikke gå glip af, men vores intuition sagde også at en halvdags tur vile være nok med 3 vinsmagninger, en ølsmagning samt nougat-, chokolade- og ostesmagning. Og ganske rigtigt, efter anden vinsmagning, var vi begge to i vældigt godt humør, og det belv kun bedre efter resten af den yderst lækre ting vi smagte i løbet af dagen, og vi endte med at købe en meget meget lækker ost..!

Fremantle ligger ca. 20 km fra Perth, så man skulle tro de var li hinanden, men det er de langt fra. I Fremantle holder hippier og de kreative til, såsom malere og musikere, og så er den kendt på sin cappocino-strip. Her tog vi til sammen med Lisa, en tysk pige vi havde mødt på hostellet.

Første stop var The Round House, som er den ældste(1831) offentlige bygning i Vest Australien, og som i nok kan gætte, så er den rund. Den blev førhen brugt som lokal fængsel, og det var her folk blev hængt. Senere blev den brugt til "opbevaring" af aboriginals, inden disse skulles sendes til Rottnest Island. Nu er det et at de historiske steder specielt skoleklasserne besøger.

Næste stop var det det gamle Fremantle fængsel, som blev bygget i 1850'erne og fungerede som fængsel fra 1855 helt op til 1991. Det var en meget speciel og uvirkelig oplevelse, at gå inde i fængslet, og hører historien omkring det. Det var som at se film lokation, da man ikke kan forstille sig at forholdene har været sådan, mens vi faktisk har eksisteret.

Cellerne var minimale og sengene, hvis det da ikke bare var en hængekøje, var et træ eller metal skrog med en meget tynd madras på. Der var ikke toiletter i cellerne, så når man skulle, ja så gjorde man det i en metalspand, dog med låg, som man selv tømte engang imellem (det skulle angiveligt først være de seneste år, at fænglet er kommet af med den lugt af afføring denne ordning gav). Vi så også køkkenet, gårdarealerne, staffeområdet og isolationscellerne. Sidst, men ikke midst, så vi galgen. Rummet, hvor de hægte folk, med stolen, galgen og lemmen i gulvet. Man får helt gåsehud bare ved at tænke på stedet, og fortællingen om hvordan man ikke var i tvivl om at en hængning havde fundet sted, idet en helt klan af duer ville flyve fra taget af lyden fra lemmen, og hvordan fængslet blev helt stille.
I 1988 lykkedes det nogle af fangerne at sætte ild til fængslet. Dette resulterede i en kæmpe mediestorm, som var hvad de ville opnår. Nu fik hele Vest Australien øjnene op for, hvor dårlige forhold der var, og 3 år efter blev fængslet lukket.

Efter denne oplevelse blev vi enige om at det var tid til kaffe, så vi søgte mod cappocino-strip'en, hvoretter turen gik hjemad.

Så kom regnvejret og stromvejret, så vi besluttede os for at lave ingenting. Dagen efter tog vi chancen og drog afsted mod Kings Park. Kings Park, er en kæmpe park, byens botaniske have, og måske deres største "must see". Det er også den største park blaceret inde i en by i Verden, og så ligger den på et lille bjerg, så der er udsigt over hele byen herfra. Det var en dejlig dag i parken, som også var vores sidste dag i Perth.

Dagen efter fløj vi nemlig tilbage til Adeliade, hvor skulle ud på en økologisk farm og arbejde som Wwoof'er (Willing Workers On Organic Farm) for kost og logi. En oplevelse, som vi begge to har glædet os meget til.