CountDown

lørdag den 19. december 2009

Disney World

Mickey Mouse, Anders And, en masse forlystelser og et eventyrslot. Disney World Florida. Efter den intense afslapning i Miami var vi klar til at finde vores indre legebarn frem. Vi tog bussen til Orlando, hvor Disney World ligger. Efter lidt vente tid blev vi leveret ved døren til vores resort. Vi skulle bo på Disney's All-Star Music Resort de næste 3 dage og da vi trådte ind i receptionen var vi ikke i tvivl om at vi nok skulle få Mickey Mouse at se. Tapetet var fyldt med Mickey øre, på tv'et kørte Disney kanalen og foreenden af hall'en lå Disney souvenier butikken.

Efter at have fået vores personlige Disney World Plastik kort var vi klar. Vi fandt vores værelse og blev mødt af flere Mickey ører, hvor selv håndklåderne var lagt som det berømte ansigt.

Vi tog ned til Disney Downtown for at kigge "byen" ud. Her var fyldt af butikker hvor man kunne købe alt, som havde med Disney at gøre. Lige fra hatte og julepyndte til prinsessekjoler, kufferter og kogebøger. Vi beslutted os for at tage ind at se Cirque de soil showet Nouba da vi havde misset sådan et i Las Vegas. Og hvor var vi glade for at vi gjorde det, det var bare super flot med dygtige artister i alle genrer, kanon scene opsætning og flotte remieder! Det var alle pengene værd! Vi sluttede aftenen af med mexicansk middag og varm chokolade fra Ghirardelli Chocolate Company.

Vi besluttede at vores første dag skulle bruges i parken Magic Kingdom, som er den største park ud af 6 og parken hvor det kendte slot står. Vi tog Disney bussen fra vores hotel til parken og efter tasketjek var det bare om at gå i krig. Kameraet blev fundet frem og der belv taget billeder med det samme af de små shows, som foregår hele tiden rundt omkring i parken. Der gik heller ikke længe inden vi fandt Anders, Fedtmule og de andre stående på scenen blandt Askepot, Snehvide og prinser foran slottet, hvor de opførte et show, som selvfølgelig handlede om at alle ønsker kan gå i opfyldelse.

Så var det tid til at prøve forlystelserne, vi prøvede alt lige fra vilde og våde, som Splash Mountain til den hurtige Space Mountain, de små søde som Peter Pans verden og "Its a small world" , det uhyggelige Hunted House og de sjove som Toy Story og Monsters Inc. Vi fik selvfølgelig også taget et billede sammen med Anders And, som Kicki jo har været en stor fan af siden hun kunne vende siderne i et Anders And blad ;o) Vi hyggede os rigtig og prøvede forlystelserne vi syntes bedst om igen, inden klokken var blevet så mange at det var tid til at finde sig en god plads til aftenens Disney parade. En god plads er svær at finde, da alle stimer til for at se paraden, men vi fandt da et lille hul. Når mørket falder på tændes alle millioner af lysne, som hænger på slottet, lyset i parken sænkes og en parade af lys og disney figure danser op af gaderne. Det hele afsluttes med et flot fyrværkeri timet til musik. Vi fik taget nogle okay billeder, og efter en lang dag gik turen hjem ad mod hotellet.

Den næste dag blev brugt i parken Epcot. Epcot er nærmest delt op i to emner, "Rummet og teknik" er det ene, hvor "Lande og kultur" er det andet. Her var vi på en rejse gennem tiden og fik set vores fremtid, ud fra de valg vi traf. Det var meget hyggeligt og sjovt. Nu gik turen videre til den hurtige General Motor's testbane, hvor vi var testpersoner i forskellige test for biler, som fart, bremse, kulde, varme osv og selvfølgelig i crash testen. Efter adrenalin kicket gik tur til Mars i vores egen raket, hvor Charlotte var Commandor og Kicki var Enginer. En speciel oplevelse, hvor vi bagefter spurgte hinanden, kunne du også mærke det?!

I Epcot er der masser af små "opgaver" til at lege med og til at udforske med. Det er et rigtigt røre ved og pille sted. Og efter at have aktiveret os selv med at samle en krop, køre racerbil, teste vores reaktions evne, 3D film mv. gik vi stille og roligt på opdagelse i de forskellige lande og kulturer. Vi var både i Canada, Kina, Marocco og Tyskland.

Lige pludselig var dagen omme og det var tid til at tage tilbage til hotellet. Her tog vi en dukkert i pølen, hvor der blev vist film på storskærm, hvis man havde lyst til at søbe rundt mens man så en film, vi valgte dog det lidt sjovere alternativ som selvfølgelig er en ordentlig vandkamp! Efter et par udmattende men vildt sjove dage i Disneys verden puttede vi os ned i dynerne og den gode seng. Næste morgen stod den nemlig på en flyvetur til kolde Washington og hostel senge.

Selvom det var en dyr fornøjelse i Disney World er vi begge enige om at det var super sjovt. Alle små byer, kulisser og forlystelser er simpelthen gennemførte ud til mindste detalje og vi følte helt vi befandt os i en helt anden verden. Vi synes dog at der ikke var nok disney figurer rundt i parkerne, man stødte sjældent på en, og det er lidt ærgeligt, da de ligesom giver helheden, men ellers var det en kanon oplevelse.

Miami

Efter et kort stop over i Orlandos lufthavn nåede vi ned til dejlig varmt vejr i Miami Beach! Vi tog shuttelbussen ind til vores hostel som lå på South Beach, og da den stoppede ud til cafeerne på den ene side og Miami beach på den anden, var vores humør straks i top! Og efter at have set hvor lækkert og rent et hostel vi skulle bo på, kunne vi ikke andet end at booke 4 ekstra overnatninger.

Den første aften gik vi en tur i området som er fuld kulørte lamper og kæmpe drinks! Vi spiste lækkert mad på en af de mange restauranter og nød at vi kunne sidde ude sent om aftenen med barefødder og t-shirt.

Miami skiller sig ud fra rasten af USA, det er et rigtig ferie sted med party stemning og lækre mennesker. Hvis man kan tale spansk er det et stort plus, for der snakkes næsten ikke andet. Vi mødte Amy, som vi boede på værelse med, hun havde boet på Miami Beach i et par år inden hun flyttede til San Francisco. Hun fortalte at for de fleste er Miami et sted man tager til i en periode, man fester, tager til stranden og soler og arbejder som tjener på et af de mange steder. Efter nogle år når man er klar til familie flytter man fra byen. Det er singlernes og festabernes paradis. Miami er stedet hvor fyerne har opstillet en lille stand på stranden med primitive træningnsmidler og pigerne ligger topløse (Miami Beach er den eneste strand i USA hvor det er tilladt at være topløs). Det er også stedet hvor man kan se bedste løbe på rulleskøjter og hvor de fede biler cruser op og ned af Ocean Drive.

Vi brugte alle 10 dage på ren afslapning og vi havde det ret sjovt med Amy. Hun kendte byen ret godt, og kunne vise os alle de gode steder. En aften viste hun os et hyggeligt lille fransk pandekage sted i en lille gade og selvom klokken var over 24 er næsten alt stadig åbent. Hun fortalte os også om Pizza Rustica som er stedet med verdens bedste pizzaer!

Vi fik brugt tiden på at soles os ved den lange og brede strand, og på at strolle rundt i området. Vi fik også smagt en rigtig Thanksgiving dinner på en af de mange spisesteder, vi bleve enige om at det blev vi altså nødt til at prøve, og hvor smagte det bare godt. Vi smagte selvfølgelig også nogle af de mange lækre drinks og Kicki kan især foreslå en RasberryRumRunner ;o}

Der er altid gang i den i Miami Beach, det er ikke et billigt sted at tage på ferie, men det er et ret sjovt sted og vi nød den sidste varme og sol som vi vil få i lang tid. Vi har lige et par dage i Disney World, Orlando inden vi tager turen op til kolde Washington og New York. Og ja... som tiden dog flyver, så er vi jo på vej hjem til Danmark igen.

New Orleans

Vi tog toget til New Orleans, og hvor var det bare skønt med lidt varmere vejr. Vi vandrede mod hostelet som lå et godt stykke væk fra det franske kvarter, men det var ikke noget problem da sporvognen kører op og ned af gaderne, næsten lige til døren. Da vi nåede hovedgaden, hvor vognen kører fra kunne vi ikke lade værd med at smile, julepynt i palmerne, politi på heste, de røde sporvogne og syngende cykelister ;o) Stemningen var allerede super god, og hvor var det bare dejligt at ankomme til et lille hostel som var fuld af mixet mennesker, boheme indretning og faldefærdigt, rigtig australsk standart (beskidt men fuld af charme). Den første dag blev brugt på at handle ind og finde os til rette.

Den næste dag stod vi op til solskin, vi tog sporvognen ned til det franske kvarter som er noget helt specielt! Gaderne er små brostens gader og tætte som i Europa, og bygningerne er flotte i forskellige fraver med små franske altaner. Vi gik ikke længe før vi bumlede ind i det første jazz band som spillede på gaden og det næste igen. Vi kom også forbi en bod med smagsprøver på nystegte krydder pølser og endnu et band. Vi kiggede ind i souvinier butikkerne og fandt masser af mardi-gras masker(karnevals masker). Om foråret afholdes der en kæmpe mardi-gras fest i byen. Vi gik også turen forbi Cigar butikkerne og Voodo biksene - New Orleans kan næsten ikke beskrives med ord, den skal opleves! Vi slog os ned på fortovskanten og nød et jazz og blues band bestående af unge mennesker med vaskebrættet, ko klokken, guitaren, bassen, trompeten og et par gode stemmer! Vi gav et lille bidrag og købte deres cd ;o)

Ved aftensmaden kom vi i snak med en James fra Australien og Leo fra Sydafrika og det endte med at vi tog i byen, for selvom vi havde udforsket det franske kvarter den dag, så skal det gøres igen om aftenen! Det er noget helt andet! Bourbun Street som går gennem kvarteret er pakket med fine restauranter, østers barer, natklubber, diskoteker, live jazz og blues spillesteder og strippere på rad og række! EN gade hvor alt er tilladt og hvor der ikke bliver lagt skjul på noget! Et af de eneste steder hvor det er lovligt at drikke alkolhol på gaden i USA.

Med det samme vi nåede gaden kunne vi hører en masse musik, og et helt skoleband stod med deres store tubaer og trækbasuner, dansede rundt mens de spillede glade rytmiske sange. Vi fandet vej til et par barer og efter et par øl begav vi os ned mod en lille gade som skulle huse nogle at de bedste live jazz bands. Vi fik hørt lidt forskelligt og ret godt musik. Klokken var blevet mange og vi var på vej hjem ad igen, drengene fik øje på baren med dansende piger på disken og den elektroniske rodeo tyr, som her var en dræberhval, så det blev til en øl mere inden vi kunne tage med sporvognen. Vi havde en super hyggelig aften med drengene og en sjov andreledes oplevelse må man sige!

Dagene efter regnede det, vi gik lidt rundt i byen, men oplevelsen var ikke den samme, der var ikke nær så meget liv i gaderne som dag
en forinden. Vi fandt vej til en lille cafe hvor vi fik tørvejr, varmen og smagt Begniet, en fransk donuts severet med flormelis som byen også er kendt for. Mums!
Selvom vejret var blevet vådt og koldt gik dagene nu der ud af, og lige pludselig var det tid til at skulle med fly til Miami,ned til sol, strand, fest og farver! Behøver vi at sige mere...?

Chicago

Efter en overraskende behagelig 18 timer lang togtur ankom vi til Chicago. Vi fik fundet vejen til hostellet, og afsted det gik, der gik ikke længe før det kunne mærkes i ryg og ben at det var længe siden vi havde gå langt med vores tasker på ryggen.
Vores hostel lå i downtown Chicago med 5 min. gang til Lake Michigan, så det kunne ikke være bedre.

At tage til Chicago var ikke med i vores overvejelser til at begynde med, men her var vi med hovedmålet.... At smage vaskeægte Chicago Deep Pan Pizza. Og det skulle gøres første aften. Vi fandt at super populært lokalt sted, hvor deep pan pizzaerne skulle være helt i top... Vi fandt så ud af at det der bliver kaldt deep pan pizza derhjemme ikke har noget med sagen at gøre, og den væsentligste forskel er. Derhjemmen er bunden to cm. tyk, men i Chicago er pizzaen nærmest lavet som en tærte, hvor laget af fyld er to cm. tyk, med låg af ost ovenpå på cm 1 cm.
Men vi blev dog enige om at vi bedre kan lide en lidt mere jævn fordeling af fyld, ost og dej, men det var sjovt at prøve. Og efter denne "oplevelse" vandrede vi hjem og i seng.

Dagen efter skinnede solen, og efter et overdådigt morgenmåltid som endda var inkluderet i hostel prisen, begav vi os ud for at se byen. Vi satte kursen mod Lincoln Park og Lake Michigan, hvor vi dog hurtigt blev fanget af kunstskolerne, hvis elever sad og tegnede byen. Vi slentrede videre langs søen og bare nød vejret.

Senere gik vi ind i byen og blev meget forundret over bygningerne. Vi anede ikke at Chicago var så flot en by rent arkitektonisk, men hold da op den byder på mange forskellige stilarter som ligger side om side. Resten af dage gik bare med af gå rundt og kigge på byen.

Så kom regnen og kulden og blev der de næste tre dage. Dette resulterede i at vi ikke rigtig kom på de store våger. Og vi blev enige om at bruge tiden indendørs fornuftigt, så vi fik bestilt en masse flybilletter, togbillet og hostels. Ellers bruget vi dagene mod hygge og aktiviteter på hostellet med bl.a. bordtennis. Og vi kunne godt mærke at vi var blevet forvandt til det varme vejr, så vi kunne slet ikke vente med at komme ned til New Orleans, noget mere sol og højre grader, som var næste stop.