San Francisco

Vi tog bussen fra LA til San Francisco, og for første gang så vi lidt af hvad for noget natur landet har at byde på. Vi ankom til byen ved solnedgangs tid, og vi var ret imponerede, da vi kørte over San Francisco Bay Bridge og så alle lysene over byen med den farvede himmel i baggrunden. Der var en del trafik og afspærrede veje i byen, og vi fandt ud af at Obama var på besøg.

Vi ankom til hostellet og blev noget nervøse, da vi fandt ud af, at vi havde booket til en forkert dato. Heldigvis havde de plads, og vi fik et dejligt 4 mands værelse. Med det samme gik vi ud for at kigge på byen, hvor butikkerne stadigvæk var åbne kl. 9 om aftenen, og derfor var der masser af liv i. Vi tullerede rundt, og da vi gik i seng første aften, var det første indtryk af San Francisco super, og vi glædede os til næste dag.

Vejret var super og varmt så vi fik kiggede lidt nærmere på byen i det gode vejr med de mange sporvogne, som kører op og ned af de stejle gader. San Francisco er den eneste by i USA som stadig bruger sporgvogne og det gør byen ret hyggelig.

Vi fandt også vej til China Town, som til vores overraskelse faktisk var super hyggelig, og vi summede rundt der i nogle timer, og fik kigget i de mange butikker. Vi havde i løbet af dagen set de mange sightseeings busser køre frem og tilbage, og da vi gik tilbage mod hostellet, blev vi shanghai'et af en. Det lykkede Lotte at få Kicki overtalt til, at det kunne være sjovt, og billetten ville være gyldig dagen efter også. Vi kom ombord, og der gik ikke længe før vi fandt ud af det var en rigtig co2 bombe vi var kommet ombord i. Bussen nærmest hoppede af sted, med en topfart på 15 miles i timen, hvilket svare til 25 km/t. Men vi fik da set lidt, og fik en ide til hvor vi skulle tage hen dagen efter.

Så sidste dage tog vi til Fisherman's Wharf, som er en blanding af et havneområde og et underholdnings sted. Der er masser af souvenir butikker, resturanter og underholdning på gaden. Der er også her turene til Alcatraz finder sted, desværre var alle billetterne udsolgt til den samme dag, så vi besluttede os for at tage på en tur tidlig næste dag. Så vi havde masser af tid til Fisherman's Wharf. Vi havde hørt at Pier 39 skulle være værd at lægge vejen forbi, og ganske rigtigt. Havnen var fyldt med søløver, der lå og solede sig oven i hinanden og svømmede rundt og legede. Ikke nok med det, er Pier 39 fuld med resturanter, karuseller og klovne der underholder. Efter frokost gik turen lige så stille hjem ad igen, hvor taskerne blev pakket, da vi jo skulle tidlig op næste morgen.

Vi tog sporvognen ned til molen, hvorfra båden til Alcatraz sejler, og her fandt vi ud af, at vi ikke var de eneste der havde valgt at stå tidligt op. Turen derud tog ca. 15 minutter, hvor vejret ikke helt var med os. Gråt og trist så det ud over øen, det gav dog den rigtige fængsels stemning. Da vi var kommet op til fængslet, blev vi udstyret med hver vores mp3-afspiller, som var grundlaget for en selv-guidet audio tur.

Alcatraz blev oprindeligt bygget til militære formål, og blev bl.a. brug som militær fængsel. I 1934 kom de første indsatte til øen. Det var ikke bare almindelige fanger, men alle "problembørnene" fra de andre fængsler, og reglerne var langt strammere, og fængselsbetjentene var særlig udvalgt, så de ikke var så korrupte. I 1962 fandt flugten fra Alcatraz sted, hvor 3 mænd gravede sig vej ud af deres celler og flygtede ud i vandet på små "tømmerflåder" de havde lavet af regnfrakker. De er aldrig blevet fundet, hverken i live eller døde, så om de nåde San Francisco eller om havet tog dem, er op til ens egen fantasi. I hvert fald blev der flygtet fra det flugtsikre fængsel, og i 1963 valgte FBI at lukke det. Grunden var at en tiltrængt renovering ville være for dyr.

Den selv-guidede audio tur tog os bl.a. med til cellerne, den adminitrative afdeling, isolationscellerne og spisesalen, hvor det var tidligere fanger og ansatte der fortalte om Alcatraz. Vi blev også taget en kort tur udenfor vores udsigten til San Francisco og Golden Gate Bridge var perfekt.
Under vores tur lagde vi vejen forbi et fordrag om Al "Scarface" Capone, som nok er den mest kendte indsatte på Alcatraz, hvilket var meget interessant.

Efter ca. tre timer forlod vi øen, og vendte igen næsen mod midtbyen. Vi var begge enige om at besøget på Alcatraz var okay, men vi havde forvendte mere. Det var meget det samme (cellerne) man så, og vi mente at der var mange andre steder, som kunne have være meget interessante at se. Vi er glade for at vi så det, selv om det var lidt ensformligt.

Tilbage i byen fik vi hentet vores tasker, spist lidt frokost, og så hentet vores lejede bil. Nu er vi klar til at køre nationalparkerne tynde...

Ankomsten til USA - LA

Flyverturen til LA gik super godt. Charlotte havde været lidt nervøs over at vi skulle flyve hen over vand i ca. 11 timer, men hun faldt hurtigt til ro, og tog sig en lur på 8-9 timer;o)
Da vi fløj ind over LA og kiggede ud af vinduerne, så vi en kæmpe og flad by. Stort set uden skyskrabere, og hvor samtlige villaer havde en pool i baghaven. Snor lige gader, der er så brede at de kunne bruges til landingsbaner. Og oveni det, tog det ca. 30 min. at flyve ind over byen, så stor er den altså...

Vi fandt ud af lufthavnen, og fandt vores hostel, som lå på en side gade til Hollywood Boulevard og Hollywood Walk of Fame. Vi fik smidt vores tasker, og på ud for at se byen, og selvfølgelig startede vi på Hollywood Boulevard (fra nu af HB).

HB summer af liv på alle mulige måder. Ligefra turister til sælgere, udklædte folk og artister som bare forsøge at gøre karriere. Og det var også hurtigt det indtryk man fik af byen. Alle forsøgte at få dertes navn frem på en eller anden måde, og det hele foregik foran Kodak Theatre, hvor bl.a. oscar-uddellingen finder sted.

Næste dag var vi klar til indtage byen rigtigt, men vi kunne ikke rigtig overskue det, så vi startede med Walk of Fame, som er mere end 2.500 stjerne i fortovet, hvori det er skrevet et navn på en kendt person. Her kan man finde navne lige fra Elvis og The Beatles til Lassie og Snehvide. Vi lagde også vejen forbi Chinese Theatre, som er stedet hvor alle de store filmpremiere afholdes. I fortovet udenfor Chinese Theatre har forskellige filmstjerne sat deres hånd og fod aftryk. Bl.a Anders And, Johnny Depp og Harry Potter. Efter dette havde vi stadig ikke fået kendte nok, så vi lagde vejen forbi voksmuseet, hvor vi hyggede os, og tog MANGE billeder.

Dagen efter skete det... For første gang i 6 måneder blev LA ramt af regnvejr. Og det regnede og regnede. Vi fandt på at tage til Santa Monica selv om det stod ned i stænger, for vi skulle jo have noget ud af dagene vi var her. For i følge vejrudsigten skulle det forsætte til den dag vi skulle afsted. Så regnjakken på, og afsted det gik ca. 2 timer i bybus (ja, byen er stor) og vi var der. Santa Monica er en stor kontrast til Hollywood/LA. Mindre gader, gågader og strandpromenade med et tivoli ned til vandet. Og vi nød at det hele ikke var så "stor" og knap så "jeg vil gerne være kendt" fokuseret.

Vi fik også brug en masse tid på at planlægge den videre del af USA, for vores planer faldt til jorden en efter en. At købe en bil, var for besværligt pga. forsikringer osv.(der er strenge regler herovre), så ville vi leje en bil, men det ville ruinere os, fordi vi er under 25, så prisen bliver næsten fordoblet. Så bestilte vi en camper van, som ikke havde det høje under 25 år's gebyr, men 2 dage senere fik vi besked om at de ikke havde nogle ledige... Men så skete det, vi fandt en bil, som vi sparede flere tusinde kroner på, ved at leje den over den danske hjemmeside i stedet for den amerikanske. Hertz blev vores redning!

Vi endte med en gåtur og til Runyon canyon, som er stedet hvor samtlige billeder af LA er taget fra, og der hvor der er den bedste udsigt til det meget berømte Hollywood skilt. Det var hostellet, der arrangerede en gåtur dertil, hvor vi på vejen bl.a. passerede huset, hvor Julia Roberts bor i Pretty Woman. Der var kun os to og så to andre fra vores værelse med på turen, så der blev rigtig snakket. Da vi endelig nåede op til toppen af bakken, vendte vi os mod Hollywood skiltet, og kunne intet se, for der var så tåget at vi på tidspunkter næsten ikke kunne se hvor vi skulle træde. Vi slog os ned, og efter lidt tid lettede tågen, men ikke foran skiltet, men over LA. Og hvilken udsigt, og hvilket lyshav... LA by night...

En af aftenerne tog vi til West Hollywood, som er party stedet, og skulle have nogle af de bedste barer, så der skulle vi selvfølgelig hen. Efter en lille omvej, steg vi af bussen og ud på Santa Monica Boulevard med den ene efter den anden bar. Vi vidste selt ikke hvor vi skulle begynde. En hyggelig aften havde vi i hvert fald, og vi endte med at være i vældigt humør da vi begav os hjemad.

Vores dage i LA var lidt med blandende følelser. Vi er enige om, at det nok er et dumt sted at starte, fordi den er så stor. Og så var vejret ikke helt med os. Nogle af de bedste strande i USA skulle lige omkring LA, men det er bare ikke det samme i regnvejr, og det er Disneyland og Universial Studios heller ikke. Så alt det droppede vi her, og har så besluttet os for at gøre det i Florida, hvor vejret forhåbentlig er bedre. Men først går turen til San Francisco.

Fiji

Vi ankom til det dejlige varme Fiji efter kun et par timers flyvetur. Vi glædede os meget til at se det eksotiske land som vi har hørt mange snakke om mens vi har rejst. I lufthavnen blev vi mødt med store smil, Bula(hej) og 3 spillemænd som sørgede for den rette stemning.

Vi ankom til vores resort som ligger lige ned til stranden og Nadi Bay mellem lufthavnen og Nadi by. Vi fik checket ind, og vist op til vores værelse med altan og udsigt 8 meter fra stranden og et dejligt stort værelse, hvor vi rigtig kan brede os efter en måned i en lille camper. Stedet er ret hyggeligt med en masse hængekøjer og palmetræer og en hyggelig lille bar. Vi satte os ned i restauranten for at spise og her fandt vi rigtig ud af hvad "Fiji time" betyder - vi ventede sådan ca. 2 timer på vores mad, personalet tog det meget roligt - Fiji time you know ,o) og vi tog det også ganske pænt taget vores sultne maver i betragtning. Vi blev dog lidt skuffede da maden ikke var særlig spændende, men vi blev enige om at give det en chance mere, inden vi kunne dømme.

Vi stod op til dejligt solskin og varmt vejr, og satte os ned for at få lidt morgenmad, men heller ikke morgenmaden var særlig spændende, så vi belv enige om at tage ind til byen for at finde et alternativ.
Turen inde i byen blev lidt af en oplevelse. Byen i sig selv er ufattelig trist og kedelig. Det er ikke lang tid siden at Fiji havde en stor oversvømmelse og det kunne godt ses på byens triste huse og butikker. Vi gik lidt rundt og kiggede og vi endet selvfølgelig i en souvenir shop. Denne her var dog lidt anderledes. Vi belv inviteret til at prøve en Kava cermoni.

Kava er et produkt fra en tørrede plante, man blander det op med vand i et fad som en slags lunken te. Fijianerne drikker det hele dagen lang og det skulle efter signe være sundt, have en forbyggende effekt mod kræft, og det skulle hjælpe mod stres, eller have en afslappende effekt lige som alkohol, deraf Fiji Time selvfølgelig!!

Vi skulle tage skoene af og sætte os i en rundkreds. På fadet med kava er der en spids, og spidsen vender altid mod høvdingen, som er den ældste. Da Kicki er ældst af os to, fik hun lov til at være høvding. Tittelen som høvding medføre, at man er den første til at drikke Kava af kokusnøddeskallen. Og vi kan så fortælle jer at det smager forfærdeligt og man kan ikke lade vær med at lave et mærkeligt ansigtsusdtryk! Inden man drikker skal man klappe 1 gang, modtage bærgeret, sige Vinaka(tak), drikker i et hug, og så klappe 3 gange for at vise respekt. Alle i rundkredsen skal drikke, og man fortsætter til fadet er tomt, hvilket gav os 3 drinks :o@ yaks! En ret anderledes oplevelse, men også sjovt at prøve.
Vi fandt selvfølgelig vej til et supermarked, hvor vi rigtig fik handlet minutnudler som vi kunne spise til morgenmad, vi har jo tilbragt 3 mdr. i asien ;o)

Vi besluttede os for at tage på en ø tur. Stranden er ikke så god på resortet, sandet er langt fra hvidt, og vandet ikke turkisblå. Så vi fik bestilt turen, og glædede os til fint hvidt sand og til at bade og snorkle. Vi blev hentet om morgenen, og skulle videre med en færge. Vi ankom til South Sea øen som er meget lille, men ret hyggelig, her slappede vi af i liggestolene, men til vores skuffelse var det en koral ø, altså sandet er ikke fine sandkorn, men koral, så vi skulle have sko på når vi gik rundt på øen, da koral kan være meget skarpt. Nå, men frokosten var super god, med sang og dans fra Fijianske damer og mænd. Vi blev herefter hentet af færgen, og sejlet vider ud til Bounty øen. Denne ø var noget større med et lille resort. Vi slappede af, fik en lille lur og vi gik en lille tur rundt på øen inden færgen kom for tage os med hjem. Selvom strandene og vandet ikke helt levede op til forventningerne var det dejligt med en dag hvor vi fik set noget andet og bare slappet af.

Om aftene var der tema aften på vores resort med Mongolsk BBQ, og til vores lettelse var maden ganske god.

De efterfølgende dage blev brugt i solen, og på vores altan med kortspil og en lille drink, vi har også fået læst og snakket og brugt nettet en helt masse omkring USA, og vores planer ændre sig hele tiden! Det er næsten som om vi er startet forfra, og vi har den samme følelse af ikke at have styr på det, som da vi drog afsted i januar. Vi håber på at det løser sig i sidste ende, som det jo også gjorde i Asien.

Vi vil også godt fortælle jer om den anden morgen. Vi stod sent op, og vejret var godt, så mens minutnudlerne blev færdige smurte vi os ind i solcreme klar til at ligge os ned for at solbade. Mens vi spiste vores nudler kom stuepigen ind for at rede vores seng og feje gulvet. Hun har redt sengen, og mens hun fejer gulvet siger hun til os, "øhh, forresten, har i hørt om tsunarmi advarslerne fra et jordskælv på Vanuatu?" vi kigger på hinanden og spørger hende, hvor den vil ramme og hvornår! Hun siger så, om 15 minutter, og de siger den vil ramme her! Vi sidder så på altanen, 8 meter fra stranden, og har ikke meget tid til at komme væk i! Vi ved ikke rigtig hvad hulen vi skal gøre, alt personalet tøffer rundt som om alting er helt ved det sædvanlige i deres bobbel af Fiji time! Vi beslutter os for at tage vores små tasker med vigtige papir med os ned i reseptionen. Da vi finder ud af at advaslerne også kører på BBC world news bliver vi for alvor bange, de siger endda i radion at den er gået fra at være moderat til at være stor, men heldigvis siger de også at den vil være en time forsinket. Turisterne på stedet begynder lige så stille at finde ud af hvad der sker, og vi får personalet til at køre os væk fra stranden. Vi får hentet vores store tasker, og for første gang på vores tur løber vi med vores nu 20 kg store tasker på ryggen, i sand med klipklapper på, for vi vil meget gerne væk hurtigst muligt!

Da vi kommer ud på vejen er der mange der har fået samme ide, selvfølgelig i sidste sekund, så vi holder i en lang kø! Vi kunne se børnene vente uden for skolen på at blive samlet op, og hvordan familier havde pakket de vigtigste ting og sad bag de store huse. Vi snakker heldigvis med hinanden i bilen, og stemningen er faktisk ret god, på en sådan "vi er sammen om det her" måde. Vi blev kørt op til politistationen som ligger lidt i højderne, og et godt skykke fra kysten og vi følte os mere sikre. Efter en lille time på stationens græsplæne kommer en politimand ud, og siger at det hele er afblæst. Vi ved ikke helt hvordan, vi har hørt flere muligheder, enten har jordskælvet ikke foresaget nogen bølge alligevel, eller også er bølgen død undervejs, måske blevet slået i stykker af revet. Men da vi ikke rigtig fik nogen forklaring, var vi noget skeptiske da vi begyndte vi at rejse os. Følelsen i maven var noget ubeskrivelig, vi havde på bare 2 timer spist morgenmad på altanen, fundet ud af at vi faktisk stod i en krise situation som vi næsten ikke havde tid til at komme væk fra, samtidig med at vi slet ikke fattede at personalet ikke gjorde noget, finde ud af at vi alligevel har tid til at komme væk, og følelsen af at stå sammen om noget så vigtigt med folk man ikke kender. Alt det, for så lige pludselige at være helt sikkert igen. Det lyder måske mere dramatisk en det egentlig var, men følelserne var der nu aligevel!

Den sidste dag tog vi en smut ind til byen. Her besøgte vi det farvestrålende Hindu tempel som ligger lige for enden bygaden. Templet var super flot og bygget op i flotte pang farver og figure. Hinduerne kom gående i deres farvestrålende tøj med offergaver og der havde lige været et bryllup, så der var pyntet fint op med balloner.
Templet er ikke så stort, så vi brugte ikke så lang tid her, men det var et flot tempel som skiller sig ud fra de templer vi har set i Asien.

Herefter slog vi vejen forbi en frisør. Vi vil gerne lige tilføje at vi har fundet stedet, hvor Charlottes frisure er den mest populære at have. Alle de fijianske kvinder har krøllet kort hår, lige som Lotte, så det har vi lavet en del fis med. Nå men Lottes hård blev tyndet lidt ud lige som hun ville have det, og Kicki har nu Anja Andersens frisure fra 90'erne! - så Charlotte måtte i gang med neglesaksen for at rette op på skaden.

Hvis vi skal være helt ærlige, og det skal vi jo, så har Fiji ikke levet op til vores forventninger. Måske vi har rejst for længe, og har svært ved at blive imponeret, eller bare ikke været de rigtige steder, men vi mener i hvertfald ikke at hverken naturen, strandene, det klare vand, kulturen, maden og 'value for money' kan samlignes med Asien eller Australien. Vi har stadig hygget os, nydt vores lille ferie, drinks'ne og kortspil på altanen og det varme vejr, men for første gang på vores tur rundt i verden, føler vi, at pengene er lidt spildt.

Vi er vildt spændte, meget nervøse, men også super klar til at tage turen til USA, hvor vi er sikker på, at vi nok skal få nogle fede oplevelser!

Fra Roturua mod Auckland - De sidste dage inden afsked med smukke New Zealand

Vi kørte fra Roturua i silende regn. Da vi ankom til den lille by Cambridge, hvor vi kunne ane solen holdte vi en kaffe pause. regnen nåede også Cambridge så vi kørte videre ud for at finde et godt spot at parkere bilen for natten. Næste morgen gik turen videre mod Auckland. Himmelen var stadig grå og våd og ikke langt fra Auckland fandt vi for sidste gang et hyggeligt sted bag træerne. Vi fik spillet en masse kort, sunget en masse sange og spist pandekager. Om morgenen nød vi vores sidste morgen i vores lille hjem på hjul med film, mens regnen stadig trummede på taget og lynene glimtede ind at ruderne.

Efter vi havde pakket alle vores ting sammen i vores tasken igen (det er utroligt så meget man kan rode på så lidt plads) kørte vi mod storbyen. Vi havde radioen tændt, og blev ret overrasket, da vi hørte, at morgenens uvejr havde budt på en lille tornado uden for Auckland. Ikke voldsomme skader, men stadig bragt lidt uorden med sig! Uden det stor besvær fik vi afleveret camperen og tjækket ind på hostelet. Vi nød at Vejret endelig var klaret op, og solen varmede dejligt, den varmeste dag på vores tur i New Zealand. Dagene gik med at få ordnet lidt parktiske ting, og selvom vi glæder os ufatteligt meget til vores lille ferie på Fiji, så er tankerne og planlægningen omkring USA gået i gang!

Vores måned her på New Zealand er fløjet af sted med en masse oplevelser. Vi har set Milford Sound, gået på gletchere, vulkaner, fløjet i helikopter og hoppet i faldskæm. Vi har undervejs forsøgt at finde frem til noogle af de steder hvor Ringenes Herre er optaget, og det er bestemt ikke nemt at finde, vi har nok også kørt nogle ekstra km i forsøget, men vi har nydt hver og en af dem i den skønne natur, der en fyldt med vandfald, klare søer, snefyldte bjerge, grønne marker og massere af får.

Vi har nydt friheden i vores lille camper, og det at det er muligt bare at smide den ind til siden, har varet en sjov oplevelse. Vi har været sammen på meget lidt plads 24/7 og selvom vi til tider har været irriteret på hinanden, så har det været en fantastisk oplevelse som vi faktisk har klaret ret godt. Med vores faste opgaver som at tænde for gassen, lave mad, navigerer og kører er det gået ganske godt. Opvasken har vi spillet kort om, og vinderen måtte tører af. Så som i nok kan hører, kommer vi nok til at savne det lidt ;o) - Så er det godt at vi har Fiji at se frem til, og selvfølge store USA som vi er ret spændte og lidt nervøse over at skulle indtage.

Fra Tapo til lugtende Roturua

Vi vågnede af at regnen trummede på taget, og det så ikke ud som om vejret ville klare op. Vi brugte lidt tid i Tapo by, fik oploadet en masse billeder og skrevet blog. Hele dagen sjaskede det ned og næste dag, da vi tog afsted mod Roturua regnede det stadig med store dråber.

Vi nåede ved middagstid ind til Roturua by og havde håbet på lidt bedre vejr, men også her regnede det. Ikke nok med den voldsomme regn, blev vi også mødt af en hæftig stank. Roturua er nemlig kendt for alle deres bubblende mudder pøle, varme kilder og sprøjtende geyser som alt sammen får deres energi fra jordens varme som en slags vulkaner. Disse bobblende tingester udgiver en masse dampe og en forfærtelig stank af rådent æg.

Vi vidste ikke lige hvad vi skulle give os til i sådan en voldsom regn, så vi parkerede bilen og begav os ind til informationcenteret. Her fik vi en masse brochure over aktiviteter i området, så over en kop varm kaffe besluttede vi os for, at et par dage i byen skulle bruges på at tage ind for at se et Maori show med tilhørende Hangi(mad) og en tur ud for at se disse hotpools og muddebad. Ellers brugte vi dagen i vores lille camper med kortspil og hygge mens vi kunne høre regnen trumme.

Vi stod op til en lidt lysere dag og drog ved formiddagstid ud til Hells Gate og Spa. Lige da vi havde købte indgangen til parken og et dejligt mudderbad med efter følgende svovlbad begyndte det at regne igen. Lidt regn kan heldigvis ikke slå os ud, så vi tog vores regnjakker på og begav os ud blandt de boblende vulkaner. Det var ret spændende at gå rundt blandt alle dampende og se hvordan muddert og vandet springer op i luften. Efter en timestid var vi godt våde og kolde så vi glæde os til dejligt varmt mudderbad. Vi fik klædt om og blev vist hen til vores egen lille spa med mudder. Vi satte os ned i det grumsede vand og forventede den mest ulækre følelse, men i stedet fik vi fornemmelsen af at være omgivet af dejligt varmt silke. Vi smurte vores kroppe ind og efter 20 minutter var det tid til et iskoldt bad inden vi kunne slappe af i svovlbadet. Her kunne vi rigtig lugte ægge prutterne fra dampen, men efter et par minutter havde vi vænnet os til lugten, og vi kunne rigtig slappe af i vandet.

Vi følte os rene og renset da vi forlod Hells Gate og var klar til aftens underholdning med Maori show og spisning.

Vi mødte op på hotellet som hænger sammen med det lille teater, hvor vi skulle se showet. Salen var dækket fint op med runde borde neden for scenen. Vi kom til at sidde ved bord med to tyske fyre og en lille australsk familie. Vi blev hilst velkommen og inden vi kunne gå i gang med at spise, foldede vi vores hænder og værten bad en bordbøn på Maori. Snakken gik der ud af mens vi nød det lækre tagselvbord med fisk og kød, og grønsager tilberedt i jordovne. Ikke nok med det, var der kæmpe kage og frugtbord til dessert. Efter spisning begyndte showet.

Maori folk med det specielle tøj og tatoveringer kom syngende ind på scenen. De opførte en masse sange og danse og der blev ind i mellem forklaret hvordan sangene hang sammen med kulturen. Der blev også vist kampværktøjer og hvordan Maorifolket bruger deres mimik(laver store øjne og stikker tungen så langt ud af munden som muligt) til at skræmme fjænden væk, så det ikke bliver nødvendigt med kamp. I deres huse er der også skåret ansigter med sådan mimik ind i træet for at beskytte dem mod det onde og skræmme det onde væk. Maori damerne viste hvordan de bruger Poi i deres danse. Denne slags Poi skiller sig ud fra den Thailandske Poi vi har skrevet om tidligere. I enden af snoren er der en "blød" kugler, som svinges og bruges til at lave en lyd eller rytme mod håndledet eller armen.

Der skulle nogle frivillige op på scenen og forsøge sig med Poi, og Charlotte var selvfølgelige en af de heldige ;o) Der stod hun så, med et stort smil, vrikkende hofter, og levede sig godt ind i det. Kicki morede sig mens hun optog en lille film på kameraet. Showet fortsatte og det blev også mændenes tur til at stå på scenen og lave kampdanse og sjov mimik. Efter et par timers hygge og underholdning køret vi der fra og var enig om at det var alle pengene værd.