De sidste par dage i Sydney er fløjet afsted. Vi har bla. gået en tur over Harbour Bridge og set området The Rocks. The Rocks består af flotte gamle bygninger, hvor der er masser at cafeer, resturanter, hyggelige butikker og de lidt dyre af slagsen er her også. Vi fandt markedet i området, så her spiste vi vores frokost. Vi fandt også vej til Darling Harbour og Sydney Aqarium, hvor vi brugte et par timer blandt fiskene. Om søndagen var vi på Paddys marked (Paddys marked var faktisk det første vi så, da vi ankom til Sydney for første gang i April) for at købe et nyt kamera hylster og andre småting til New Zealand. Forbi Botanisk have en sidste gang var vi også. Her slog vi os ned og nød udsigten ud over vandet, Operahuset og Harbour Bridge. Vi får aldrig nok af denne udsigt, og vi smutter nok også lige der ned igen i aften inden vi i nat tager ud til lufthavnen.
Vi har haft nogle fantastiske måneder i Australien. Vi har mødt nogle søde mennesker, både australier, men helt klart også andre backpacker som vi har delt hyggelige timer sammen med. Vi glæder os enormt meget til at skulle køre rundt i vores camper på New Zealand og se den fantastiske natur. Men ja, hvordan siger man lige farvel på den rigtige måde til et land, hvor man har haft så mange oplevelser. Vi har prøvet på denne måde (der må godt grines) =o)
· Our journey in Australia has come to an end - That's why we a farewell have sent
· At the Easter Show we worked so hard - but the money good and what a great start!
· Two months ago we left this farm, we miss it - it has such a charm.
· The family we got to know this fall - was a great experince after all!
· First we went to Ayers Rock - climbed it all the way to the top.
· Snorkling at the Great Barrier Reef, wow amazing - no Sharks, what a relief!
· Then we went sailling the Whitsundays, a luxury cruise - there are no other ways.
· Fraser has lakes, a beach thats 75 mile, 4 WD and sandunes - memories will last fore a while
· Along the way we bought a didgeridoo, went to Australia Zoo and tuched a kangaroo.
· On our way, we stopped in Byron Bay.
· Had the best "national" dish - of course it was Chips and Fish
· New clothes and shoes it had to be - an opera we were going to se
· Back in Sydney, time goes fast - soon Australia will be the past.
· So many places we in short time have seen - from dry bush to forest so green.
· Now to New Zealand it goes early spring - we want to se were Frodo dropped the ring! =o)
Ses paa New Zealand
mandag den 31. august 2009
torsdag den 27. august 2009
Blue Mountains
Om morgenen pakkede vi vores tasker og tog på en 2 timers togtur til Blue Mountains. Blue Mountains er en kæmpe nationalpark med fantastisk natur, vandfald og masser af trekking ruter.
Vi ankom til den lille by Katoomba og hold da op, hvor var der koldt. Vi tog afsted fra Sydney i 23 graders varme og mødte Katooba i 10 grader og blæst! Huha, strømper og de varme jakker blev fundet frem og vi gik mod hostelet. Et lille hyggeligt sted med brændeovn i stuen. Her brugte vi eftermiddagen med en bog og på at få varmen i næse og tæer og om aftenen blev der spillet Trivial Pursuit.
Så kom dagen, hvor Kicki og Charlotte tog på tur ud i bjergene - alene! Ej, bortset fra en pæl i hovedet, en flot fald i et lille vandfald, og en bule mere fra et træ så gik det godt! Det var selvfølgelig Charlotte som stod for underholdningen ;o)
Vi tog ud for at se Wentworth Falls. Naturen var ufattelig smuk. Store og små vandfald som vi både gik oven over, under og hen over. Trapper op og ned og klipperne og skov som vi gik i mellem og udsigten var fantastisk. Det er næsten ikke til at beskrive, men flot var det. Vi fik taget nogle flotte billeder, og Charlottes fald skete i et forsøg på at få et billed foran, eller retter, i vandfaldet. Sådan nogle sten er altså glatte. Men et godt billede blev det! Efter 6 timers trek var vi godt trætte, og vi vendte næsen hjem ad mod hostellet, enig om at vi var glade for at vi tog til Blue Mountains.
Næste formiddag gik det med toget tilbage til Sydney som er aller, aller sidste stop i Australien!
Vi ankom til den lille by Katoomba og hold da op, hvor var der koldt. Vi tog afsted fra Sydney i 23 graders varme og mødte Katooba i 10 grader og blæst! Huha, strømper og de varme jakker blev fundet frem og vi gik mod hostelet. Et lille hyggeligt sted med brændeovn i stuen. Her brugte vi eftermiddagen med en bog og på at få varmen i næse og tæer og om aftenen blev der spillet Trivial Pursuit.
Så kom dagen, hvor Kicki og Charlotte tog på tur ud i bjergene - alene! Ej, bortset fra en pæl i hovedet, en flot fald i et lille vandfald, og en bule mere fra et træ så gik det godt! Det var selvfølgelig Charlotte som stod for underholdningen ;o)
Vi tog ud for at se Wentworth Falls. Naturen var ufattelig smuk. Store og små vandfald som vi både gik oven over, under og hen over. Trapper op og ned og klipperne og skov som vi gik i mellem og udsigten var fantastisk. Det er næsten ikke til at beskrive, men flot var det. Vi fik taget nogle flotte billeder, og Charlottes fald skete i et forsøg på at få et billed foran, eller retter, i vandfaldet. Sådan nogle sten er altså glatte. Men et godt billede blev det! Efter 6 timers trek var vi godt trætte, og vi vendte næsen hjem ad mod hostellet, enig om at vi var glade for at vi tog til Blue Mountains.
Næste formiddag gik det med toget tilbage til Sydney som er aller, aller sidste stop i Australien!
Back in Sydney
Vi ankom til Sydney med en følelse af at være hjemme! Endelig kom vi til et sted som vi kendte og vidste lige præcis, hvor vi skulle gå hen. Ingen grund til at finde kortet frem. Efter vi var kommet af med vores ting på hostelet gik vi op af Pitt street, som vi boede på i 3 uger sidst vi var her, og op til gågaden. Vi fik lidt frokost og nød faskisk at være tilbage. Vi fik handlet lidt ind til morgen- og aftensmad og gik ellers tilbage til hostellet.
Om søndagen tog vi på Paddys market i Chinatown, hvor vi tullerede lidt rundt inden vi besluttede os for at tage en tur i Sydney Tower. Sydney Tower er lige så højt som Eiffeltårnet. Vejret var helt perfekt, så vi havde en super flot udsigt ud over hele Sydney. Kicki legede fotograf og fik taget nogle ret gode billeder. Efter et par timer i højderne var det ved at blive mørkt, så vi gik op til Circular Quay og Operahuset. Søndag er "gå ud at spise dag" i Sydney, så det summede af liv. Vi satte os på trapperne op til Operahuset og nød stemningen og udsigten med alle lysene i mørket.
Så stod den på shopping. Vi tog om mandagen til Parramatta, hvor der ligger et kæmpe shoppingcenter. Vi skulle have handelt lidt varmt tøj til Kicki til New Zealand. Vi havde en hyggelig dag med en overraskende positiv Kicki (Kicki hader at shoppe) og Charlotte fik også lidt tøj og var MEGET glad for at hun kunne se pæn ud til om aftenen, hvor vi selvfølgelig skulle i Operaen!
Efter en lille lur tog vi vores pæne og nye tøj på, og gik ud for at spise på Sushi restaurant. Vi var stop mætte da vi gik op mod Operaen og meget spændte. Det første vi gjorde da vi kom, var lige at gå på toilet inden forstillingen, og bare det var en oplevelse. Toiletterne er designet på en "buede" måde så det passer ret godt til det, man ser udefra. Lyder måske ret mærkeligt, men gør det derfor ikke mindre rigtigt. Vi skulle se Fidelio af Beethoven, og da vi gik op mod salen var det en helt speciel følelse. Der sad vi så, klar til at se vores første opera. Der var dødstille i salen, orkesteret startede med at spille, vi lukkede øjnene og nød det eventyr vi er på. Operatten gik i gang, og heldigvis var den tekstet, så vi havde en chance for at følge med, for godt nok blev den opført på tysk, men hvis man har set en opera ved man at selv hvis den foregår på sit modersmål kan være svært at få fat i.
I pausen nød vi udsigten over vandet fra de kæmpe glasruderne og var begge enige om at det var alle pengene værd.
Efter forstillingen fik vi snakket stykket igennem og vi havde begge to samme opfattelse. Stykket i sig selv, var ikke så fantastisk, men musikken og orkesteret var virkelig godt... Men igen Beethoven blev jo også kendt som komponist og ikke som "manuskrift forfatter". Og enige om at det var en helt speciel og fantastisk aften var vi også.
Om søndagen tog vi på Paddys market i Chinatown, hvor vi tullerede lidt rundt inden vi besluttede os for at tage en tur i Sydney Tower. Sydney Tower er lige så højt som Eiffeltårnet. Vejret var helt perfekt, så vi havde en super flot udsigt ud over hele Sydney. Kicki legede fotograf og fik taget nogle ret gode billeder. Efter et par timer i højderne var det ved at blive mørkt, så vi gik op til Circular Quay og Operahuset. Søndag er "gå ud at spise dag" i Sydney, så det summede af liv. Vi satte os på trapperne op til Operahuset og nød stemningen og udsigten med alle lysene i mørket.
Så stod den på shopping. Vi tog om mandagen til Parramatta, hvor der ligger et kæmpe shoppingcenter. Vi skulle have handelt lidt varmt tøj til Kicki til New Zealand. Vi havde en hyggelig dag med en overraskende positiv Kicki (Kicki hader at shoppe) og Charlotte fik også lidt tøj og var MEGET glad for at hun kunne se pæn ud til om aftenen, hvor vi selvfølgelig skulle i Operaen!
Efter en lille lur tog vi vores pæne og nye tøj på, og gik ud for at spise på Sushi restaurant. Vi var stop mætte da vi gik op mod Operaen og meget spændte. Det første vi gjorde da vi kom, var lige at gå på toilet inden forstillingen, og bare det var en oplevelse. Toiletterne er designet på en "buede" måde så det passer ret godt til det, man ser udefra. Lyder måske ret mærkeligt, men gør det derfor ikke mindre rigtigt. Vi skulle se Fidelio af Beethoven, og da vi gik op mod salen var det en helt speciel følelse. Der sad vi så, klar til at se vores første opera. Der var dødstille i salen, orkesteret startede med at spille, vi lukkede øjnene og nød det eventyr vi er på. Operatten gik i gang, og heldigvis var den tekstet, så vi havde en chance for at følge med, for godt nok blev den opført på tysk, men hvis man har set en opera ved man at selv hvis den foregår på sit modersmål kan være svært at få fat i.
I pausen nød vi udsigten over vandet fra de kæmpe glasruderne og var begge enige om at det var alle pengene værd.
Efter forstillingen fik vi snakket stykket igennem og vi havde begge to samme opfattelse. Stykket i sig selv, var ikke så fantastisk, men musikken og orkesteret var virkelig godt... Men igen Beethoven blev jo også kendt som komponist og ikke som "manuskrift forfatter". Og enige om at det var en helt speciel og fantastisk aften var vi også.
Newcastle
Efter en nat i bus ankom vi til Newcastle kl. 9 om morgenen, og fandt hurtigt vej til vores hostel, som var et hyggelig sted. Udefra lignede huset noget fra et gammelt eventyr. Efter check-in var det tid til at se byen. Vi gik straks afsted mod byens fyrtårn og da det ikke var strandvejr, nøjes vi med at gå en tur omkring der. Om aftenen var der gratis mad med hostelet på en hyggelig bar og reasturant nede ved havnen. Så det blev en rigtig hyggelig aften med fælles spisning, pub-quiz som både indebar at lave en papirs flyver og spørgsmålet om hvilket land der har det ældste flag (Danmark selvfølgelig) og et par øl.
Næste morgen stod vi tidlig op da vi havde bestemt os for at tage på en vintur i Hunter vally. Vi blev lidt skuffet da vi fandt ud af, at vi kun blev os to og en engelsk fyr. Men det viste sig at været ret hyggeligt. Vi kom hurtig i snak og fik grint en masse over både gode vine, oste og chokolade. Vinturen var god til prisen, og området var flot, men vi syntes nu bedre om vinturen vi var på i Perth. Da vi kom tilbage til hostelet fik vi lige en lille veltrængt lur inden der igen var fælles spisning med 7 dollar pizza. Da der ikke var så mange backpacker på hosteles, havde vi der var der det sjovt, og snakker godt sammen, så vi blev enige om at tage i biffen, 2 franskmænd, 3 tyske, 1 normand og os to. Vi så den nye Tarantino film og kom ud af biffen med ansigter der sagde "hvad skete der lige der!" men sjovt var det nu.
Det var et kort besøg i Newcastle, men det virker heller ikke som om der var så meget at se. Vi havde et par hyggelige dage og mødte nogle søde mennesker.
Næste morgen stod vi tidlig op da vi havde bestemt os for at tage på en vintur i Hunter vally. Vi blev lidt skuffet da vi fandt ud af, at vi kun blev os to og en engelsk fyr. Men det viste sig at været ret hyggeligt. Vi kom hurtig i snak og fik grint en masse over både gode vine, oste og chokolade. Vinturen var god til prisen, og området var flot, men vi syntes nu bedre om vinturen vi var på i Perth. Da vi kom tilbage til hostelet fik vi lige en lille veltrængt lur inden der igen var fælles spisning med 7 dollar pizza. Da der ikke var så mange backpacker på hosteles, havde vi der var der det sjovt, og snakker godt sammen, så vi blev enige om at tage i biffen, 2 franskmænd, 3 tyske, 1 normand og os to. Vi så den nye Tarantino film og kom ud af biffen med ansigter der sagde "hvad skete der lige der!" men sjovt var det nu.
Det var et kort besøg i Newcastle, men det virker heller ikke som om der var så meget at se. Vi havde et par hyggelige dage og mødte nogle søde mennesker.
onsdag den 19. august 2009
Byron Bay
Vi ankom til Byron Bay en solskins lørdag, og blev ved synet ikke skuffede. Det var som andre havde fortalt. En lille og afslappet by, hvor det er helt okay at handle i supermarkedet i bare fødder. Der er i sig selv ikke ret meget by, med det der er, er meget hyggeligt med brede gader og grønne træer på fortovet. Og til trods for alle turisterne og backpackerne, så har den valgt at der ikke skal gå turist badeby i den.
Vi havde inden vi rejste fra Surfers Paradise booket hostel. Arts Factory Lodge, som stedet hed, havde i følge Lonely Planet, deres hjemmeside og andre backpackere meget at byde på. Vi havde da heller ikke mere end lige sat os ind i minibussen, før vi fandt ud af det her sted var anderledes. En afslappet hippie atmosfære med en lille cafe, og hængestole i haven med udsigt ud over den lille sø, hvor mærkelige fugle og kæmpe øgler holder til.
Samme dag vi ankom deltog vi i en lille bushtucker-walk som foregår i naturen rundt på hostelet, det varer en time, og slutter tilsidst af med en gratis øl ;o) En sjov fyr ved navn Cockatoo Paul står for det meste af underholdningen på stedet og det var også ham som tog os med ud i den "vilde natur" for at lære os tips og tricks. Fx lærte vi hvordan man laver toiletpapir ud af bark, solcreme ud af sten, finder vand i træernes hulrum, selv efter tørke og hvordan man kan riste ukrudt så det kommer til at smage som kaffe og meget meget mere. Super sjovt!
Selvsamme aften skulle der på hostellet gøres forsøg på at komme i Guinnes Rekordbog. Det skulle være rekorden for flest Poi i gang på samme tid. (Fire dancing, på dansk ild dans, men hvis I vil vide hvad det er, så google). Hele dagen havde backpacker og ansatte været i gang med at øve og gøre klar, ikke kun poi, men også andre workshops som fx at lære at spille bongo trommer til aftenens show.
Om aftenen stod mere end 120 menesker med stænger og kæder med ild i, klar til rekordforsøget. Der blev spillet bongo trommer på pladsen, hvor også det lokale brandmandskorps stod klar med ildslukkere og brandbiler. En masse røg, varme, brandfarlig lugt og et kanon show senere, var rekorden, så vidt vi ved hjemme. En sjov oplevelsen, og en fed start på Byron Bay.
En af dagene tog vi en tur til Nimbin, som er en meget lille hippie "by" hvor det er "lovligt" at købe pot og hash."Lovligt" vil sige at det er det eneste sted i Australien hvor politiet ikke gør noget ved det, men godt ved hvad der foregår, så det er selvfølgelig et sted enhver backpacker bare må se. =oP
Vi tog afsted med turguiden Jim. Han fortalte nogle sjove historier og spillede musik fra rytmeboksen som passede til. Vores første stop på turen var på en lille pub, hvor vi kunne købe proviant og spise løs af de lokale macademian nødder. Herefter gik bussen direkte til Nimbin, hvor fyrerne bag i bussen var klar på sjov tobak.
Vi havde et par timer i byen, så vi fik set det lille lokalt lavet Nimbin museum, som forklare lidt om kulturen fra en hippies synspunkt ;o) Vi fik også set lidt på de lokale kunst butikker, og ellers nød vi vores madpakker på en bænk og en kop kaffe på en cafe. Vi havde fået at vide at de ældre damer som regel gik rundt og solgte sjovekager og vi havde da håbet på at støde på en, men vi må have opholdt på de "rigtige" steder, for vi mødte ikke nogen, men da vi kom tilbage til bussen havde de fleste inten købt tobak eller kager. Nå, men turen gik videre ud i naturen omkring Nimbin. Vi kørte gennem subtropist regnskov og nationalpark og så udsigten over et vandfald, inden turen gik mod Jims gamle hippie ven. Han var noget af en oplevelse, en mand med et større samlergen end mor og helt klart en kæmpe advarsel om at det ikke er godt at ryge pot hver dag!
Da vi kom tilbage fra vores noget anderledes med ret sjove tur, var der på hostelet om aftenen talentshow. Så der blev rigtig spillet, jam'et, og sunget af forskellige backpacker. Super hyggeligt og ret underholdende. Showet er faktisk lagt på youtube under Arts factory talentshow, hvis nogen skulle få lyst til at se det.
Vi brugte en dag på bare at slappe af på hostelet og læse en bog. Om aftenen var det quiz-aften, med gode premier som falskærms udspring på højkant, så vi deltog selvfølgelig. Kicki er dog ved at være lidt rusten, og Charlottes almen viden er ikke så stor, så vi vandt ikke noget, men en hyggelig aften havde vi da.
Vi har også fået brugt lidt tid ved stranden og kigget på den lille by, som både byder på de almindelig modebutikker og de lokale "hippie" butikker med faverigt tøj, hjemmelavet armbånd og ankelkæder. Vi har nydt frugtshakes fra cafeen og rigtig slappet af her på Arts factory i Byron Bay. Det har uden tvivl været nogle rigtig fede dage!
Vi havde inden vi rejste fra Surfers Paradise booket hostel. Arts Factory Lodge, som stedet hed, havde i følge Lonely Planet, deres hjemmeside og andre backpackere meget at byde på. Vi havde da heller ikke mere end lige sat os ind i minibussen, før vi fandt ud af det her sted var anderledes. En afslappet hippie atmosfære med en lille cafe, og hængestole i haven med udsigt ud over den lille sø, hvor mærkelige fugle og kæmpe øgler holder til.
Samme dag vi ankom deltog vi i en lille bushtucker-walk som foregår i naturen rundt på hostelet, det varer en time, og slutter tilsidst af med en gratis øl ;o) En sjov fyr ved navn Cockatoo Paul står for det meste af underholdningen på stedet og det var også ham som tog os med ud i den "vilde natur" for at lære os tips og tricks. Fx lærte vi hvordan man laver toiletpapir ud af bark, solcreme ud af sten, finder vand i træernes hulrum, selv efter tørke og hvordan man kan riste ukrudt så det kommer til at smage som kaffe og meget meget mere. Super sjovt!
Selvsamme aften skulle der på hostellet gøres forsøg på at komme i Guinnes Rekordbog. Det skulle være rekorden for flest Poi i gang på samme tid. (Fire dancing, på dansk ild dans, men hvis I vil vide hvad det er, så google). Hele dagen havde backpacker og ansatte været i gang med at øve og gøre klar, ikke kun poi, men også andre workshops som fx at lære at spille bongo trommer til aftenens show.
Om aftenen stod mere end 120 menesker med stænger og kæder med ild i, klar til rekordforsøget. Der blev spillet bongo trommer på pladsen, hvor også det lokale brandmandskorps stod klar med ildslukkere og brandbiler. En masse røg, varme, brandfarlig lugt og et kanon show senere, var rekorden, så vidt vi ved hjemme. En sjov oplevelsen, og en fed start på Byron Bay.
En af dagene tog vi en tur til Nimbin, som er en meget lille hippie "by" hvor det er "lovligt" at købe pot og hash."Lovligt" vil sige at det er det eneste sted i Australien hvor politiet ikke gør noget ved det, men godt ved hvad der foregår, så det er selvfølgelig et sted enhver backpacker bare må se. =oP
Vi tog afsted med turguiden Jim. Han fortalte nogle sjove historier og spillede musik fra rytmeboksen som passede til. Vores første stop på turen var på en lille pub, hvor vi kunne købe proviant og spise løs af de lokale macademian nødder. Herefter gik bussen direkte til Nimbin, hvor fyrerne bag i bussen var klar på sjov tobak.
Vi havde et par timer i byen, så vi fik set det lille lokalt lavet Nimbin museum, som forklare lidt om kulturen fra en hippies synspunkt ;o) Vi fik også set lidt på de lokale kunst butikker, og ellers nød vi vores madpakker på en bænk og en kop kaffe på en cafe. Vi havde fået at vide at de ældre damer som regel gik rundt og solgte sjovekager og vi havde da håbet på at støde på en, men vi må have opholdt på de "rigtige" steder, for vi mødte ikke nogen, men da vi kom tilbage til bussen havde de fleste inten købt tobak eller kager. Nå, men turen gik videre ud i naturen omkring Nimbin. Vi kørte gennem subtropist regnskov og nationalpark og så udsigten over et vandfald, inden turen gik mod Jims gamle hippie ven. Han var noget af en oplevelse, en mand med et større samlergen end mor og helt klart en kæmpe advarsel om at det ikke er godt at ryge pot hver dag!
Da vi kom tilbage fra vores noget anderledes med ret sjove tur, var der på hostelet om aftenen talentshow. Så der blev rigtig spillet, jam'et, og sunget af forskellige backpacker. Super hyggeligt og ret underholdende. Showet er faktisk lagt på youtube under Arts factory talentshow, hvis nogen skulle få lyst til at se det.
Vi brugte en dag på bare at slappe af på hostelet og læse en bog. Om aftenen var det quiz-aften, med gode premier som falskærms udspring på højkant, så vi deltog selvfølgelig. Kicki er dog ved at være lidt rusten, og Charlottes almen viden er ikke så stor, så vi vandt ikke noget, men en hyggelig aften havde vi da.
Vi har også fået brugt lidt tid ved stranden og kigget på den lille by, som både byder på de almindelig modebutikker og de lokale "hippie" butikker med faverigt tøj, hjemmelavet armbånd og ankelkæder. Vi har nydt frugtshakes fra cafeen og rigtig slappet af her på Arts factory i Byron Bay. Det har uden tvivl været nogle rigtig fede dage!
søndag den 16. august 2009
Brisbane og Surfers Paradise
Brisbane
Vi ankom til Brisbane og det kæmpe hostel om middagen, og havde en god del af dagen til at kigge os omkring. Hostelet lå lige midt i Chinatown, og vi nåede lige at få det sidste af det lille søndagsmarkedet med. Og så var det selvfølgelig også svært ikke at blive fristet af alt det fantastiske mad, så vi tog vores rene tøj på (Vi er backpackerer, så fint tøj er = rent tøj) om aftenen og fik noget vildt lækkert kinesisk! Mums... Efter nogle hyggelige timer med god mad og hyggesnakken fandt vi vej tilbage til vores seng, hvor der blev set film på computeren.
Vi fik også gået en tur op af strøget, og kigget på butiksvinduer. Charlotte besluttede sig for at det var tid til at krøllerne skulle studset lidt, så vi fandt også vej til en frisørstol, hvilket endte med 60 dollar mindre og en grædende Charlotte, for håret var altså blevet alt for kort og overhovedet ikke som moster ville have gjort det! Det lykkedes endelig Kicki at lukke slugserne på Charlotte efter sushi, kaffe og tude muffins!
Hvad lavede vi ellers...., Jo, en af dagene tog vi en gå rute rundt i byen, hvor man ser vigtige bygninger, monumenter og parker. Da vi nåede til botanisk have slog vi os ned og nåede ikke rigtig længere, vi nød et par timer af eftermiddagssolen blandt alle de studerende i haven inden turen gik ind mod byen igen, og en tur i biffen! Det blev et par rigtig hyggelige timer med poppelopper og selvfølgelig i selvskab med Harry Potter, som især kicki har ventet spændt på.
Ellers brugte vi tiden i Brisbane på at spille kort og oploade de fleste at de manglende billeder, helt tilbage fra Alice Springs. Endelig en god internetforbindelse!
Brisbane er en ret almindelig storby og 4 nætter var nok lige en eller to for meget. Byen har ikke meget at byde på, og hostelet var mere kæmpe end hyggeligt, men vi fik alligevel nogle gode storbydage ud af det.
Surfers Paradise
Efter et par timer med Greyhound nåede vi til Surfers Paradise, hvor vi havde et par overnatninger. Surfers Paradise er klart nok kendt for de fede bølger og den afslappende atmosfære. Vi boede i området Southport, som var et hyggeligt og rart sted med masser af shopping muligheder. Charlotte fik købt et sjippetov som skal bruges på New Zealand, når vi fryser for meget i vores camper, så er det bare ud at hoppe! Vi nød den varme dag med at snuse lidt
rundt i området inden det blev tid til at gå tilbage til hostelet og lave noget aftensmad.
Næste dag tog vi ind til selve bydelen, gaden og stranden kaldt Surfers Paradise. Bydelen har ikke meget at byde på udover et ufattlig stort udvalg af mad, da gaden fører lige ned til stranden, og turisterne bliver jo sultne. Så vi slappede bare af på stranden, kiggede på alle surferne, spiste vores madpakke og solbadede. Efter et par dejlige timer begyndte det desværre at blæse op, og blev for koldt, så vi måtte vende næsen hjemad. Aftenen blev brugt på at brænde noget krudt i det nye sjippetov.
Vi havde snakket om måske at tage nogle timer i at lære at surfe, men vi er ikke sikre på at det er noget for os, og vi synes godt nok bølgerne er høje. Så det blev ikke her i Sufers Paradise, men måske et andet sted.
Vi havde et par dejlige dage her, og selvom byen er ufattelig lille, men stadig en af de mest besøgte byer i Australien af turister, er der en afslappet atmosfære.
Nu går turen videre til Byron Bay, som vi kun har hørt godt om. Enhver backpackers ynglingssted. Så vi glæder og meget og håber den lever op til vores forventninger.
Vi ankom til Brisbane og det kæmpe hostel om middagen, og havde en god del af dagen til at kigge os omkring. Hostelet lå lige midt i Chinatown, og vi nåede lige at få det sidste af det lille søndagsmarkedet med. Og så var det selvfølgelig også svært ikke at blive fristet af alt det fantastiske mad, så vi tog vores rene tøj på (Vi er backpackerer, så fint tøj er = rent tøj) om aftenen og fik noget vildt lækkert kinesisk! Mums... Efter nogle hyggelige timer med god mad og hyggesnakken fandt vi vej tilbage til vores seng, hvor der blev set film på computeren.
Vi fik også gået en tur op af strøget, og kigget på butiksvinduer. Charlotte besluttede sig for at det var tid til at krøllerne skulle studset lidt, så vi fandt også vej til en frisørstol, hvilket endte med 60 dollar mindre og en grædende Charlotte, for håret var altså blevet alt for kort og overhovedet ikke som moster ville have gjort det! Det lykkedes endelig Kicki at lukke slugserne på Charlotte efter sushi, kaffe og tude muffins!
Hvad lavede vi ellers...., Jo, en af dagene tog vi en gå rute rundt i byen, hvor man ser vigtige bygninger, monumenter og parker. Da vi nåede til botanisk have slog vi os ned og nåede ikke rigtig længere, vi nød et par timer af eftermiddagssolen blandt alle de studerende i haven inden turen gik ind mod byen igen, og en tur i biffen! Det blev et par rigtig hyggelige timer med poppelopper og selvfølgelig i selvskab med Harry Potter, som især kicki har ventet spændt på.
Ellers brugte vi tiden i Brisbane på at spille kort og oploade de fleste at de manglende billeder, helt tilbage fra Alice Springs. Endelig en god internetforbindelse!
Brisbane er en ret almindelig storby og 4 nætter var nok lige en eller to for meget. Byen har ikke meget at byde på, og hostelet var mere kæmpe end hyggeligt, men vi fik alligevel nogle gode storbydage ud af det.
Surfers Paradise
Efter et par timer med Greyhound nåede vi til Surfers Paradise, hvor vi havde et par overnatninger. Surfers Paradise er klart nok kendt for de fede bølger og den afslappende atmosfære. Vi boede i området Southport, som var et hyggeligt og rart sted med masser af shopping muligheder. Charlotte fik købt et sjippetov som skal bruges på New Zealand, når vi fryser for meget i vores camper, så er det bare ud at hoppe! Vi nød den varme dag med at snuse lidt
rundt i området inden det blev tid til at gå tilbage til hostelet og lave noget aftensmad.
Næste dag tog vi ind til selve bydelen, gaden og stranden kaldt Surfers Paradise. Bydelen har ikke meget at byde på udover et ufattlig stort udvalg af mad, da gaden fører lige ned til stranden, og turisterne bliver jo sultne. Så vi slappede bare af på stranden, kiggede på alle surferne, spiste vores madpakke og solbadede. Efter et par dejlige timer begyndte det desværre at blæse op, og blev for koldt, så vi måtte vende næsen hjemad. Aftenen blev brugt på at brænde noget krudt i det nye sjippetov.
Vi havde snakket om måske at tage nogle timer i at lære at surfe, men vi er ikke sikre på at det er noget for os, og vi synes godt nok bølgerne er høje. Så det blev ikke her i Sufers Paradise, men måske et andet sted.
Vi havde et par dejlige dage her, og selvom byen er ufattelig lille, men stadig en af de mest besøgte byer i Australien af turister, er der en afslappet atmosfære.
Nu går turen videre til Byron Bay, som vi kun har hørt godt om. Enhver backpackers ynglingssted. Så vi glæder og meget og håber den lever op til vores forventninger.
Noosa og Australian Zoo
Vi ankom til Noosa og blev samlet op af Nick, som ejer det lille hus der er lavet til hostel med plads til 17. Et dejligt, lille roligt sted med en hyggelig veranda og tørrestativ i baghaven. Noosa er australiens svar på Strandvejen. Med floden som snor sig gennem byen, stranden og de dyrre boliger som ligger med fantastisk udsigt. Den lille by er proppet med goumet restauranter, caféer og tøjbutikker uden prismærke. Så med andre ord, er der ikke meget at lave i Noosa for en backpacker. Der er selvfølgelig stranden, så der er mulighed for at lære at surfe eller man kan leje kayakker og sejle lidt rundt på floden.
Vi nød lidt sol på stranden, tullerede lidt rundt, kiggede på de mange butiksvinduer og fik en god kop kaffe. Vi nød også gåturen på 3 kvarter tilbage til hostelet, hvor vi smukiggede lidt på de lækre boliger og udsigten. Der blev også købt postkort, så vi nød den sidste sol på verandaen med at skrive og smovse jordbær.
Vi brugte også en kanon dag i Australian Zoo. Vi blev hentet i en speciel Aus Zoo bus, som samler folk op om morgenen. Betrækket på bussens sæder var broderet med dyr og på tv skæmene kørte filmen om Steve Irwin, familien og historien om Australien Zoo og selvfølgelig en masse farlige klip hvor Steve fanger crocks og andre af australiens ikke helt ufarlige dyr.
Parken er flot lavet og der er masser af oplysninger om dyerne. Vi så et lille show, hvor de viste os slanger, elefanter, en massse flotte fugle, og til slut en stor krokodille som de fodrede. Det specielle ved showet var at det faktisk ikke var så meget et show, man så dyrene mens de fortæller om dem, hvorfor de er så fantastiske nogle dyr, hvad man kan gør for at hjælpe dyerne da de er truet, eller hvordan man skal opføre sig for at dyret ikke er en trudsel for mennesket som fx krokodiller.
Vi fik også set en lege time med de fantastiske flotte tigere. Man må ikke længere fange dyerne i det vilde. Så disse tigere er opdrattet i zoo'ens omgivelser og de har derfor nogle faste dyrepassere som er sammen med dem næsten 24 timer i døgnet og har været det siden tigerne blev født. Derfor opføre tigerne sig over for deres passere, som en huskat ville opføre sig over for sin ejer. Så vi så hvordan disse kæmpe katte svømmer rundt og lejer med dyrpasserne. Det var ret vildt at se. Mens de leger får man fortalt en massen om tigerne. fx. vil der om 10 år ikke være en eneste at denne slags tiger tilbage i det vilde, da menneskene ødelægger leveforholdet.
Efter legetimen gik turen mod koalabjørnene og kænguruerne. Vi købte lidt fodder og brugte en masse tid på at håndfodre og nusse de bløde hoppedyr. Herefter gik turen mod reptilerne, kæmpe slanger og små giftige slanger. Vi stødte også på den tasmanske djævel, kæmpe wombats og dingoes, som mest af alt ligner en sød lille hund, men som bestemt har et helt andet ryg.
Vi sluttede af i gavebutikken. og hold da helt op. Der er ikke det man ikke kan få. Steve Irwins datter har hendes eget tv show og det samme har sønnen. Man kunne få alt lige far skoletasker, panalhus, action mans og barbiedukker af familien. T-shirts, kuglepenne og plakater.
Vi havde en skøn dag blandt dyerne i parken, og man er ikke i tvivl om at at disse mennesker elsker dyerne og med glæde deler ud af deres viden til millioner af andre mennesker. Men vi må dog sige at det er ufattelig amerikaniseret, med alle reklamespotsne som kører på skærme rundt i parken, souveniers, børnene som bliver brugt i alle sammenhænge og insamlingnerne til de mange fonde, der er dannet i steve Irwins navn. Men en super dag havde vi.
Aftnerne på hostelet er gået med fælles hygge i stuen, hvor vi har fået set film og snakket en masse.
Den sidste dag tog vi på marked en halv time udenfor byen. Dette marked er i byen 2 gange om ugen, og så er gaderne fulde. Man kunne også køber næsten alt mellem himmel og jord, vi nøjes dog med en japansk kål "pandekage" inden turen gik tilbage til hostellet.Dagene i Noosa har været afslappende, men vi har bestemt også hygget os i denne lidt eksklusive by.
Nu går turen videre nedad mod Brisbane og Surfers Paradise.
Vi nød lidt sol på stranden, tullerede lidt rundt, kiggede på de mange butiksvinduer og fik en god kop kaffe. Vi nød også gåturen på 3 kvarter tilbage til hostelet, hvor vi smukiggede lidt på de lækre boliger og udsigten. Der blev også købt postkort, så vi nød den sidste sol på verandaen med at skrive og smovse jordbær.
Vi brugte også en kanon dag i Australian Zoo. Vi blev hentet i en speciel Aus Zoo bus, som samler folk op om morgenen. Betrækket på bussens sæder var broderet med dyr og på tv skæmene kørte filmen om Steve Irwin, familien og historien om Australien Zoo og selvfølgelig en masse farlige klip hvor Steve fanger crocks og andre af australiens ikke helt ufarlige dyr.
Parken er flot lavet og der er masser af oplysninger om dyerne. Vi så et lille show, hvor de viste os slanger, elefanter, en massse flotte fugle, og til slut en stor krokodille som de fodrede. Det specielle ved showet var at det faktisk ikke var så meget et show, man så dyrene mens de fortæller om dem, hvorfor de er så fantastiske nogle dyr, hvad man kan gør for at hjælpe dyerne da de er truet, eller hvordan man skal opføre sig for at dyret ikke er en trudsel for mennesket som fx krokodiller.
Vi fik også set en lege time med de fantastiske flotte tigere. Man må ikke længere fange dyerne i det vilde. Så disse tigere er opdrattet i zoo'ens omgivelser og de har derfor nogle faste dyrepassere som er sammen med dem næsten 24 timer i døgnet og har været det siden tigerne blev født. Derfor opføre tigerne sig over for deres passere, som en huskat ville opføre sig over for sin ejer. Så vi så hvordan disse kæmpe katte svømmer rundt og lejer med dyrpasserne. Det var ret vildt at se. Mens de leger får man fortalt en massen om tigerne. fx. vil der om 10 år ikke være en eneste at denne slags tiger tilbage i det vilde, da menneskene ødelægger leveforholdet.
Efter legetimen gik turen mod koalabjørnene og kænguruerne. Vi købte lidt fodder og brugte en masse tid på at håndfodre og nusse de bløde hoppedyr. Herefter gik turen mod reptilerne, kæmpe slanger og små giftige slanger. Vi stødte også på den tasmanske djævel, kæmpe wombats og dingoes, som mest af alt ligner en sød lille hund, men som bestemt har et helt andet ryg.
Vi sluttede af i gavebutikken. og hold da helt op. Der er ikke det man ikke kan få. Steve Irwins datter har hendes eget tv show og det samme har sønnen. Man kunne få alt lige far skoletasker, panalhus, action mans og barbiedukker af familien. T-shirts, kuglepenne og plakater.
Vi havde en skøn dag blandt dyerne i parken, og man er ikke i tvivl om at at disse mennesker elsker dyerne og med glæde deler ud af deres viden til millioner af andre mennesker. Men vi må dog sige at det er ufattelig amerikaniseret, med alle reklamespotsne som kører på skærme rundt i parken, souveniers, børnene som bliver brugt i alle sammenhænge og insamlingnerne til de mange fonde, der er dannet i steve Irwins navn. Men en super dag havde vi.
Aftnerne på hostelet er gået med fælles hygge i stuen, hvor vi har fået set film og snakket en masse.
Den sidste dag tog vi på marked en halv time udenfor byen. Dette marked er i byen 2 gange om ugen, og så er gaderne fulde. Man kunne også køber næsten alt mellem himmel og jord, vi nøjes dog med en japansk kål "pandekage" inden turen gik tilbage til hostellet.Dagene i Noosa har været afslappende, men vi har bestemt også hygget os i denne lidt eksklusive by.
Nu går turen videre nedad mod Brisbane og Surfers Paradise.
Fraser Island
Fraser Island er verdens største sandø, og måler ca. 120 km i længden og 15 km i breden. At der er en sandø er svært at forstå, når man tænker på hvad øen har at byde på. Der er regnskov, ca. 40 ferskvand søen, sanddynger, der er mere end 200 m. høje og i vandet omkring øen er der rig mulighed for at se hvaler, delfiner, hajer og skildpadder, for bare et nævne noget af det.
Men ugangspunkt i alt dette, var vi enige om at en tur til Fraser Island var noget vi måtte gøre. Vi fik booket en guidet tur på 3 dage og 2 nætter. Og efter 2 dage i Hervey Bay var vi klar til at tage afsted. Afsted det gik mod Fraser Island, og ca. kl. 9 lagde båden til ved molen ved Kingfisher Bay Resort på Fraser Island, hvor vi med det samme steg ombord i den 4-hjulstrukne bus, med vores guide Dave, som har levet på øen i næsten 20 år.
Afsted det gik må første stop, Lake McKenzie. Denne sø er uden tvivl den mest kandte af søerne på Fraser. Vandet er krystalklart og turkisblå, og nærmest "smelter" sammen med den hvide sandstrand der ligge ned til. Charlotte fik dyppet tæerne og fik taget et af de berømte billeder, hvor hun ligger i vandkanten, alt imens Kicki lege fotograf, det blev også til et på hoppebilleder og afslapning i det bløde sand. Efter mere en 2,5 timers idyl, var det tid til frokosten, hvor efter det var tid til en gåtur gennem Wanggoolba Creek, videre igennem regnskoven for tilsidst at ende i Pile Valley, hvor der er træer større end man kan forestille sig. Denne gåtur gennem den tætte regnskoven er den smukkeste vi skov vi har set her i Australien. En lille kilde som løber gennem den mørke skove og den totale stilhed, hvor man kun kan høre fuglene og bladene rasle.
Herefter gik det tilbage til Kingfisher Bay Resort, hvor vi skulle overnatte i træhytter.
Aftensmaden var buffet, og bagefter blev der hygge snakket lidt.
Næste dag gik turen afsted trævs over øen og vi blev hurtigt enige om det var godt af vi havde valgt en guidet tur og ikke en kør selv. Fraser er World Heritages og derfor er vejene forblevet naturlige.Det betyder at der ikke er asfalt på, med at en var er et spor i sandet. Disse spor er flere steder slidt 1,5 til 2 m. ned, da bildækkene langsomt har slebet trærødderne over, så vejen nu ligger under den naturlige overflade. Dette betyder et det kræver lidt øvelse og viden om 4WD biler, for ikke at hænge fast i sandet.
Efter ca. 45 min. kørsel nåede vi den anden side af øen og 75-mile beach (som faktisk kun er 59 mil lang), og afsted det gik op af den, for stranden er officiel vej, med fartgrænser og fartkontrol. Efter en fantastisk køretur i vandkanten nåede vi til dagens første stop, Maheno skibsvraget. Dette passagerskib, blev i 1930'erne skyldet på land af en cyklon, og har været der lige siden. Det var meget sjovt at se et skibsvrag på land. Og efter denne anderledes oplevelse, gik turen mod Champagne Pools, som er noget af det eneste saltvand man kan bade i på øen, da man skal holde sig fra havet pga. hajer og understrøm! Champagne Pools er dannet naturligt af en kemiske reaktion i sandet og vandet, som har dannet en hård og sort overflade, som gør at fx vandet i søerne kan blive der, og ikke bare smuges ned gennem sandet. Champagne Pools består af et sådanne hårde kratere ude ved havet, hvor bølgerne fylder dem med saltvand.
Så var turen kommet til Indian Head, et udsigtspunkt, som var det første Thomas Cook så, da han i sin tid opdagede øen. Her kravlede vi op, og nød udsigten. Der var strand på begge sider, og vand ligefrem, så dette sted var ideelt til at spotte hvaler og hajer. Sidste stop på dagen var Eli Creek, hvor strømmen kan tage dig med ud til havet, da den udmunder der.
Om aftenen gik vi op for at nyde solnedgangen over havet.
På sidste dagen gik turen mod Lake Wabby, og sikke et syn. Lake Wabby ligge nede i bunden af de mere end 200m høje sanddynger, og med eycalyptusskov på den anden side af søen er det et ufatteligt syn. Vi lagde os i sandet og nød igen den ufattelige stilhed - selvfølgelig lige ind til de andre turister kommer, men vi var ret heldige og den første time havde vi stedet helt for os selv. Vi gik over sanddyngerne og længere fremme mens man stod omringet af sand kunne man skimte skoven og havet foran sig. Denne oplevelse var nok den meds fantastiske på hele turen.
Vi kom tilbage til bussen og kørte til et resort for at få noget frokost, hvilket vi alle nød, da det var ret hårdt at okse rundt gennem alt det sand.
Sidste stop på turen var Lake Birrabeen hvor Kicki fik sig en dukkert og Charlotte en lur. Vi synes denne sø er smukkere end Lake Mckenzie, her er det samme klare blå vand, men her er mere hyggeligt, med siv og buske. Lige som vi rejste os, og sluttede turen af begyndte regnen at dryppe, så det kunne ikke være bedre timing.
Vi er kanon glade for at vi tog ud til Fraser Island. Det har været en helt spiciel og fantastisk oplevelse, en af dem vi vil huske og tænke tilbage på som et rigtig smukt sted.
Men ugangspunkt i alt dette, var vi enige om at en tur til Fraser Island var noget vi måtte gøre. Vi fik booket en guidet tur på 3 dage og 2 nætter. Og efter 2 dage i Hervey Bay var vi klar til at tage afsted. Afsted det gik mod Fraser Island, og ca. kl. 9 lagde båden til ved molen ved Kingfisher Bay Resort på Fraser Island, hvor vi med det samme steg ombord i den 4-hjulstrukne bus, med vores guide Dave, som har levet på øen i næsten 20 år.
Afsted det gik må første stop, Lake McKenzie. Denne sø er uden tvivl den mest kandte af søerne på Fraser. Vandet er krystalklart og turkisblå, og nærmest "smelter" sammen med den hvide sandstrand der ligge ned til. Charlotte fik dyppet tæerne og fik taget et af de berømte billeder, hvor hun ligger i vandkanten, alt imens Kicki lege fotograf, det blev også til et på hoppebilleder og afslapning i det bløde sand. Efter mere en 2,5 timers idyl, var det tid til frokosten, hvor efter det var tid til en gåtur gennem Wanggoolba Creek, videre igennem regnskoven for tilsidst at ende i Pile Valley, hvor der er træer større end man kan forestille sig. Denne gåtur gennem den tætte regnskoven er den smukkeste vi skov vi har set her i Australien. En lille kilde som løber gennem den mørke skove og den totale stilhed, hvor man kun kan høre fuglene og bladene rasle.
Herefter gik det tilbage til Kingfisher Bay Resort, hvor vi skulle overnatte i træhytter.
Aftensmaden var buffet, og bagefter blev der hygge snakket lidt.
Næste dag gik turen afsted trævs over øen og vi blev hurtigt enige om det var godt af vi havde valgt en guidet tur og ikke en kør selv. Fraser er World Heritages og derfor er vejene forblevet naturlige.Det betyder at der ikke er asfalt på, med at en var er et spor i sandet. Disse spor er flere steder slidt 1,5 til 2 m. ned, da bildækkene langsomt har slebet trærødderne over, så vejen nu ligger under den naturlige overflade. Dette betyder et det kræver lidt øvelse og viden om 4WD biler, for ikke at hænge fast i sandet.
Efter ca. 45 min. kørsel nåede vi den anden side af øen og 75-mile beach (som faktisk kun er 59 mil lang), og afsted det gik op af den, for stranden er officiel vej, med fartgrænser og fartkontrol. Efter en fantastisk køretur i vandkanten nåede vi til dagens første stop, Maheno skibsvraget. Dette passagerskib, blev i 1930'erne skyldet på land af en cyklon, og har været der lige siden. Det var meget sjovt at se et skibsvrag på land. Og efter denne anderledes oplevelse, gik turen mod Champagne Pools, som er noget af det eneste saltvand man kan bade i på øen, da man skal holde sig fra havet pga. hajer og understrøm! Champagne Pools er dannet naturligt af en kemiske reaktion i sandet og vandet, som har dannet en hård og sort overflade, som gør at fx vandet i søerne kan blive der, og ikke bare smuges ned gennem sandet. Champagne Pools består af et sådanne hårde kratere ude ved havet, hvor bølgerne fylder dem med saltvand.
Så var turen kommet til Indian Head, et udsigtspunkt, som var det første Thomas Cook så, da han i sin tid opdagede øen. Her kravlede vi op, og nød udsigten. Der var strand på begge sider, og vand ligefrem, så dette sted var ideelt til at spotte hvaler og hajer. Sidste stop på dagen var Eli Creek, hvor strømmen kan tage dig med ud til havet, da den udmunder der.
Om aftenen gik vi op for at nyde solnedgangen over havet.
På sidste dagen gik turen mod Lake Wabby, og sikke et syn. Lake Wabby ligge nede i bunden af de mere end 200m høje sanddynger, og med eycalyptusskov på den anden side af søen er det et ufatteligt syn. Vi lagde os i sandet og nød igen den ufattelige stilhed - selvfølgelig lige ind til de andre turister kommer, men vi var ret heldige og den første time havde vi stedet helt for os selv. Vi gik over sanddyngerne og længere fremme mens man stod omringet af sand kunne man skimte skoven og havet foran sig. Denne oplevelse var nok den meds fantastiske på hele turen.
Vi kom tilbage til bussen og kørte til et resort for at få noget frokost, hvilket vi alle nød, da det var ret hårdt at okse rundt gennem alt det sand.
Sidste stop på turen var Lake Birrabeen hvor Kicki fik sig en dukkert og Charlotte en lur. Vi synes denne sø er smukkere end Lake Mckenzie, her er det samme klare blå vand, men her er mere hyggeligt, med siv og buske. Lige som vi rejste os, og sluttede turen af begyndte regnen at dryppe, så det kunne ikke være bedre timing.
Vi er kanon glade for at vi tog ud til Fraser Island. Det har været en helt spiciel og fantastisk oplevelse, en af dem vi vil huske og tænke tilbage på som et rigtig smukt sted.
lørdag den 1. august 2009
Whitsundays
Vi ankom til Airlie Beach om eftermiddagen, dagen inden vores cruise. Vi havde bestilt overnatning med udsigt over vandet, godt nok skulle vi dele den med de 15 andre mennesker på vores dorm, men beliggenheden var god, og det var kun for en nat. Vi fik pakket vores tasker, så vi var klar til næste dag. Da båden først sejlede kl. 16 om eftermiddagen, havde vi tid til at slappe af og nyde solen inden, og over middag drog vi afsted mod marinen, hvor der var dheck-in.
Det var et luksus cruise vi havde bestilt, og vi var heller ikke mere end lige kommet om bord, før vi blev enige om at det nok skulle blive 3 rigtig gode dage. Skibet Pacific Sunrise skulle ifølge alle vi havde snakket med, være det lækreste skib, der sejler ved Whitsundays. Og med plads til kun 17 gæster, og 6 besætningsmedlemmer til at varte os op, var kursen lagt.
Ombord var eftermiddagskaffen klar med småkager, og ved solnedgang blev der serveret champagne og lækre oste. Vi kom hurtigt i snak med de andre gæster på båden, som var et godt mix. Vi faldt godt i snak med et ung amerikansk par, som stod klar med masser af råd til os, når vi skulle til USA. Da det var ved at være spisetid, blev vi glædeligt overrasket. Charlotte har hele tiden en kæmpe lyst til laks. Så da den 3-retters menu kom op, strålende hun som en lille sol, da der var laks til forret. Aften stod på hygge og snakken, inden vi knøb til køjs i vores private kahyt.
Efter morgenmaden næste morgen var det tid til at snorkle. Whitsunday Islands er en del af Great Barrier Reef Marine Park, så mulighederne for at se liv under vandet, skulle nok være der. Kicki fod var dog ikke i orden endnu, og vi blev enige om at svømmerfødder nok ikke gjorde den noget godt, så hun på skibet, nød solen og en bog mens Charlotte hoppede i våddragten plaskede rundt i vandet. Senere var vi på en lille gåtur, hvor vi endte med udkig over Whiteheaven Beach, som skulle være en af de flotteste i verden. Den var også fantastisk flot, og der blev taget massere af billeder. Efter frokost på skibet, brugte vi eftermiddagen på af slappe af på Whiteheaven Beach. Sandet var så fint og hvid, at fornemmelsen under fødderne var ligesom at gå i kartoffelmel. Aldrig har vi set så fin en strand.
På vej tilbage til skibet fik vi lige spottet en kæmpeskildpadde, som stak hovedet op ikke langt fra båden.
Igen blev der disket op med 3 retters lækkerier, og senere på aftene kom delfinerne frem omkring skibet og under den stjerneklare himmel.
Dagen efter stod i vandaktiviteternes tegn. Nogle dykkede og andre snoklede. Kicki var med i vandet denne gang så det var lidt sjovere for os begge to.Om eftermiddagen blev kajakerne hevet frem, og vi fik roet en tur på havet hvor en skilpadde igen stak hovedet frem, andre så også rev hajer. Om aftenen nød vi den sidste solnedgang på havet med en øl eller drink i hånden.
Sidste dag gik turen hjemad. Det var begyndt at blæse op, så bløgerne var høje til nogens redsel og skræk. Men det mærkede vi ikke noget til, så vi nød pandekagerne til morgenmad, vi fik slappet af med en god bog og udvekslet mail addresser med de andre om bord, inden vi igen var i land.
Turen var helt fantastisk. Vi var glade for vores valg, i stedet for en af de mange backpackerture. Vi fik slappet af og blev vartet op med lækker mad, flotte snorklingture, en eftermiddag på den dejligste strand, et herligt crew og en lækker båd. Lige havd vi havde brug for ;o) Pacific Sunrise kan anbefales.
Vi havde en enkel overnatning i Airlie Beach hvor vi lige kunne vende os til at være på land igen. Derefter gik turen videre til Hervey bay og Fraser Island.
Det var et luksus cruise vi havde bestilt, og vi var heller ikke mere end lige kommet om bord, før vi blev enige om at det nok skulle blive 3 rigtig gode dage. Skibet Pacific Sunrise skulle ifølge alle vi havde snakket med, være det lækreste skib, der sejler ved Whitsundays. Og med plads til kun 17 gæster, og 6 besætningsmedlemmer til at varte os op, var kursen lagt.
Ombord var eftermiddagskaffen klar med småkager, og ved solnedgang blev der serveret champagne og lækre oste. Vi kom hurtigt i snak med de andre gæster på båden, som var et godt mix. Vi faldt godt i snak med et ung amerikansk par, som stod klar med masser af råd til os, når vi skulle til USA. Da det var ved at være spisetid, blev vi glædeligt overrasket. Charlotte har hele tiden en kæmpe lyst til laks. Så da den 3-retters menu kom op, strålende hun som en lille sol, da der var laks til forret. Aften stod på hygge og snakken, inden vi knøb til køjs i vores private kahyt.
Efter morgenmaden næste morgen var det tid til at snorkle. Whitsunday Islands er en del af Great Barrier Reef Marine Park, så mulighederne for at se liv under vandet, skulle nok være der. Kicki fod var dog ikke i orden endnu, og vi blev enige om at svømmerfødder nok ikke gjorde den noget godt, så hun på skibet, nød solen og en bog mens Charlotte hoppede i våddragten plaskede rundt i vandet. Senere var vi på en lille gåtur, hvor vi endte med udkig over Whiteheaven Beach, som skulle være en af de flotteste i verden. Den var også fantastisk flot, og der blev taget massere af billeder. Efter frokost på skibet, brugte vi eftermiddagen på af slappe af på Whiteheaven Beach. Sandet var så fint og hvid, at fornemmelsen under fødderne var ligesom at gå i kartoffelmel. Aldrig har vi set så fin en strand.
På vej tilbage til skibet fik vi lige spottet en kæmpeskildpadde, som stak hovedet op ikke langt fra båden.
Igen blev der disket op med 3 retters lækkerier, og senere på aftene kom delfinerne frem omkring skibet og under den stjerneklare himmel.
Dagen efter stod i vandaktiviteternes tegn. Nogle dykkede og andre snoklede. Kicki var med i vandet denne gang så det var lidt sjovere for os begge to.Om eftermiddagen blev kajakerne hevet frem, og vi fik roet en tur på havet hvor en skilpadde igen stak hovedet frem, andre så også rev hajer. Om aftenen nød vi den sidste solnedgang på havet med en øl eller drink i hånden.
Sidste dag gik turen hjemad. Det var begyndt at blæse op, så bløgerne var høje til nogens redsel og skræk. Men det mærkede vi ikke noget til, så vi nød pandekagerne til morgenmad, vi fik slappet af med en god bog og udvekslet mail addresser med de andre om bord, inden vi igen var i land.
Turen var helt fantastisk. Vi var glade for vores valg, i stedet for en af de mange backpackerture. Vi fik slappet af og blev vartet op med lækker mad, flotte snorklingture, en eftermiddag på den dejligste strand, et herligt crew og en lækker båd. Lige havd vi havde brug for ;o) Pacific Sunrise kan anbefales.
Vi havde en enkel overnatning i Airlie Beach hvor vi lige kunne vende os til at være på land igen. Derefter gik turen videre til Hervey bay og Fraser Island.
Abonner på:
Opslag (Atom)