Vi ankom til Adelaide trætte efter en super Great Ocean Road tur, og der havde været snak om at gruppen skulle mødes til en øl eller to samme aften, men da vi kom ind på vores værelse, gik vi begge ud som et lys. Vi blev hurtigt enige om at det ikke gjorde noget, for Adelaide er jo ikke en så stor by (ca. 1.3 mio. indbyggere), så det ville helt sikkert gå glat med at komme i kontakt med ”gruppen” igen ;-) Og ganske rigtigt, næste formiddag rendte vi ind i de 2 første, og vi aftalte straks at vi skulle mødes om aftenen på en bar, hvor der skulle være live musik og billige drikkevarer. Og det endte med en hyggelig aften, hvor Charlotte fik smag for de australske cidere og vi fik sagt ordentlig farvel til hinanden.
Den første dag i Adelaide brugte vi bare på at bumle rundt i byen, kigge os lidt omkring og klare den praktiske shopping. Her menes der madvarer, så vi ikke brugte en formue på at gå ud at spise. I Melbourne havde vi lavet kødsovs, så det spiste vi 4 dage i træk. Så denne gang var det tid til kylling.
Vi brugte også de første dage på at undersøge mulighederne for ture, da Adelaide har noget flot natur uden for byen, Adelaide Hills og Barossa valley er især kendt for deres vinmarker og vinsmagnings ture så det ville vi helt sikkert prøve.
Vejret var dog ikke med os, og en vinsmagnings tur i bjergene med BBQ er nu bedst med tørvejr og sol.
Mulighederne for arbejde blev også undersøgt, men da det ikke er højsæson for frugtplukning og den slags arbejde besluttede vi os for at vente til vi kom op nord på hvor vejret er varmere og udvalget større. Men lige som vi havde tage beslutningen ringede vores mobil. Vi havde 14 dage forinden skrevet en mail til Rita og Nick som Moster og Onkel arbejde for da de kørte rundt i Australien for nogle år siden. Så Rita ringede med nyhed om at hun havde arbejde til os fra d. 23 maj. Super duper tænkte vi! Det var da bare dejligt!
Med sikkerheden om arbejde var humøret lidt bedre, og næste dag skinnede solen endda, så vi tog på marked og besøgte den mest hyggelige China Town vi har set ind til videre med pynt og masser af restauranter og kinesiske bikse. Her spiste vi os dejlig mætte i dumplings inden turen gik hjemad igen. Kicki tog sig en lur, og imens fandt Charlotte et puslespil på 1000 brikke. Dette skulle vise sig at være en af livets fejltagelser, for da Kicki stod op et par timer sener og Charlotte kun lige havde fået samlet rammen fik Kicki jo smag for det. Så hele næste dag lavede vi faktisk ikke andet end at puslespil. De andre synes vist vi var lidt mærkeligt =o)
Onsdag var der gratis aftensmad, og menuen stod på grillmad, umm. Efter Maden var der ”killer pool” tunering hvor Charlotte deltog, og hun klarede sig faktisk ikke helt dårligt! Ellers var der dømt hygge med film og fødderne i sofaen.
Med udsigten til arbejde (for kost og logi) er der dermed lidt flere penge at gøre med. Vi vil super gerne en tur til Perth på vestkysten, så vi besluttede os for at det var da det vi skulle. Vi stillede også vinsmagning turen lidt på standby, da vi garanteret kommer til at se området og en masse natur helt gratis i forbindelse med arbejdet. Så aftnerne er også gået på at finde de billigste flybilletter og overnatning i Perth.
Vi brugte også en hyggelig eftermiddag i Biffen hvor vi så Engle og Dæmoner. Til Charlottes store skuffelse serverede de tørre kolde popelopper! Her køber de åbenbart ”Nipples” ;o) som er en pose små nødder og andet knas.
Den sidste dag kig vi en tur ned at gågaden, hvor der om lørdagen er masser af gøglere og spillemænd på gaden. Vi fik set lidt kunstnere og gik ellers en hyggelig tur hen af North Tce hvor der ligger Universiteter, og kunst museer. Da vi kom tilbage var der tjekket en pige ind på vores værelse som var ramt af ”Bedbugs”(en slags utøj som kan putte sig i tøj, madrasser, træ osv. som bidder og giver kløe) så alle hendes ting var til vask. Kicki har på hele vores rejse været totalt panisk hvad angår bedbugs, og hver gang vi kommer til en ny seng kan hun altid mærke det klør! =o) så i skulle have set hendes ansigt da hun fandt ud af det!! Nå, men hostelet grab det professionelt an, og fik behandlet hendes seng og osv! Til stor lettelse for os, da vi kommer tilbage til stedet efter Perth!
Næste morgen gik turen mod lufthavnen på vej til Perth!
Vi synes godt om Adelaide, det er en nem by at finde sig tilrette i, den er lige til. Gaderne er hyggelige med træer i efterårs farver ned langs siderne og man finder flotte bygninger over alt man kigger. Vi ser frem til at komme tilbage, hvor vi håber der er bedre vejr! Alting bliver ligesom hyggeligere og flottere når solen skinner i stedet for silende regn! Vi krydser fingre ;o)
torsdag den 21. maj 2009
tirsdag den 12. maj 2009
Great Ocean Road
Efter den sidste nat, på det rene og dejlige hostel, stod vi tidligt op torsdag, for vi skulle på en 3-dags tur til Adelaide via Great Ocean Road. Vækkeuret ringede allerede kl. 5, så efter et bad og morgenmad gik vi til opsamlingsstedet. Vi ventede sammen med 4 andre piger på bussen, og da den kom, var der 5 andre tøser i bussen og en fyr, som vi skulle tilbringe de næste 3 dage med. Så der var lagt op til hønsegård. De første par timer gik dog ret roligt for sig, med turguiden John, som den eneste friske. Han forsøgte dog ihærdigt at få os andre i gang, med fortællen om områderne vi kørte forbi og ægte australsk musik (første sang var: I Come From A Land Down Unden efterfuldt af den engelske version af: Stop Den Lille Kænguru). Og der gik da heller ikke længe inden folk var vågnet op.
Første stop var Bells Beach, som er legendarisk blandt australske surfere og det er her verdensmesterskabet i surfing bliver holdt hvert år. Vi nøjes dog bare med en gåtur langs stranden, da vejret ikke helt var til badning. Herefter gjorde vi holdt ved et fyrtårn, som angiveligt skulle have medvirket i et meget populært britisk børneprogram. Vi vendte næsen mod Apollo Bay, hvor vi skulle spise frokost. På vejen stoppede vi ved en campingplads, hvor chancerne for at se koalabjørne skulle være stor. Og ganske rigtigt, der sad de. Oppe i træerne, midt inde på campingpladsen, sad de i massevis. Vi blev så betagede af dem, at tiden løb fra os, og vi hastede tilbage til bussen, satte i gang og kørte, men efter ca. 5-10 minutter, opdager Charlotte at vi mangler en, den stille pige omme bag i. UPS. Vi fik stoppet bussen, men da det ikke er til at vende med en bus når man kører på en vej, med vand på den ene side og klipper på den anden side, var der en der løb af sted for at hente hende. Efter en halv times forsinkelse, og en meget flov guide, kørte vi atter af sted med alle mand ombord.
Efter frokosten i Apollo Bay, som er en dejlig lille fisker by, der trods de mange turister i Australien, har formået at beholde dens charme, nåede vi ud til de klippeformationer i vandet, som Great Ocean Road er kendt for. Gibson Steps, The Arch og Loch Ard Gorge er bare noget af det vi så, og grundet de mange skjulte rev, som ligger langs strækningen, er der sunket mange skibe der. Det er disse gamle ”sømands” historier, der danner grundlaget for mange af navnene på klippeformationerne. Australien har alt slags natur. Dette blev understreget, da vi på vejen gjorde holdt ved en regnskov, som vi gik en tur i. Her var nogle af træerne mere end 300 år gamle, meget store og det var i det hele taget ret fantastisk.
Vi skulle overnatte i et beach home i Port Campell National Park, og vi blev positivt overrasket. Her lå et lille hus ved vandet, med ca. 20 sengepladser og en hyggelig pejs. Der blev tændt op, lavet mad og vi fik åbnet de flasker vin vi havde købt på vejen. Resten af aftenen stod på hygge, kortspillet Uno, vin, ristede skumfiduser og bananer samt snakken, og allerede efter et par timer virkede det som om vi havde tilbragt den sidste uge sammen.
Dagen efter stod vi tidligt op for at se solopgangen over de 12 apostle, som nok er den mest kendte klippeformation langs Great Ocean Road. Der er dog kun 6 tilbage, da havet med tiden har skyllet de resterende væk. Og det viste sig at vejret, igen i dag, havde tænkt sig at svigte, så det regnede og man kun faktisk ikke se solopgangen, da der var overskyet. Vi forsatte mod The Grotto, London Bridge og Bay Of Martys, inden sidste stop ved Bay Of Islands. Da vejret ikke var med os, blev den planlagte picnic frokost ændret, til frokost på en meget lokal Pub, midt ude i ingenting. Rigtig lokal, og de blev meget skuffede, da Kicki bestilte 2 COLAER til vores mad, for man drak da ikke kun cola om lørdagen. Kicki undskyldte dog med at klokken kun lige havde passeret 12 og vi gemte det til om aftenen, men sjovt at prøve det lokale, var det nuJ.
Nu gik turen mod The Grampians National Park, hvor vi også skulle overnatte i en hytte på en campingplads. Efter vi havde fået læsset vores tasker af, var det tid til en hike. Op og op gik det mod toppen for at se den flotte udsigt over nationalparken. Dem der ture fik taget billeder ude på en klippeafsats inden turen gik ned af igen. Inden vi skulle spise blev der kigget på kænguruer. Når mørket falder på, bevæger de sig mod campingpladserne, for at spise af græsset. Og det lykkedes næste for Charlotte at klappe en.
Regnen var stoppet i løbet af eftermiddagen og vejret klaret op, så aftensmaden blev en BBQ, eller Barbie som det hedder hernede, med kæmpe bøffer og pølser. Og bedst som vi har sat os indenfor, for at hygge, kommer der en kæmpe kænguru, næsten 2 meter høj, ind i vores ”baghave”.
Vi fik lov at sove længe sidste morgen, det var jo søndag, så efter morgenmaden drog vi af sted mod et udsigtspunkt kaldet balkonerne, hvor der også er en fantastisk udsigt. Derefter stod den på en hike ned til bunden af McKenzie Falls, som er et ret flot lille vandfald, og selvfølgelig op igen. Nu fulgte en 7 timer lang køretur mod Adelaide, hvor vi gjorde ophold for at se hvide, ja i læste rigtigt, hvide kænguruer. Vi ankom til Adelaide om aftenen trætte og udmattede, efter 3 rigtig gode og hyggelige dage, med super dejlige mennesker, masser af frisk luft, motion og røde kinder. Vi vil tænke tilbage på turen med et stort smil på læben!
Så nu er det tid til at indtage Adelaide…!
Første stop var Bells Beach, som er legendarisk blandt australske surfere og det er her verdensmesterskabet i surfing bliver holdt hvert år. Vi nøjes dog bare med en gåtur langs stranden, da vejret ikke helt var til badning. Herefter gjorde vi holdt ved et fyrtårn, som angiveligt skulle have medvirket i et meget populært britisk børneprogram. Vi vendte næsen mod Apollo Bay, hvor vi skulle spise frokost. På vejen stoppede vi ved en campingplads, hvor chancerne for at se koalabjørne skulle være stor. Og ganske rigtigt, der sad de. Oppe i træerne, midt inde på campingpladsen, sad de i massevis. Vi blev så betagede af dem, at tiden løb fra os, og vi hastede tilbage til bussen, satte i gang og kørte, men efter ca. 5-10 minutter, opdager Charlotte at vi mangler en, den stille pige omme bag i. UPS. Vi fik stoppet bussen, men da det ikke er til at vende med en bus når man kører på en vej, med vand på den ene side og klipper på den anden side, var der en der løb af sted for at hente hende. Efter en halv times forsinkelse, og en meget flov guide, kørte vi atter af sted med alle mand ombord.
Efter frokosten i Apollo Bay, som er en dejlig lille fisker by, der trods de mange turister i Australien, har formået at beholde dens charme, nåede vi ud til de klippeformationer i vandet, som Great Ocean Road er kendt for. Gibson Steps, The Arch og Loch Ard Gorge er bare noget af det vi så, og grundet de mange skjulte rev, som ligger langs strækningen, er der sunket mange skibe der. Det er disse gamle ”sømands” historier, der danner grundlaget for mange af navnene på klippeformationerne. Australien har alt slags natur. Dette blev understreget, da vi på vejen gjorde holdt ved en regnskov, som vi gik en tur i. Her var nogle af træerne mere end 300 år gamle, meget store og det var i det hele taget ret fantastisk.
Vi skulle overnatte i et beach home i Port Campell National Park, og vi blev positivt overrasket. Her lå et lille hus ved vandet, med ca. 20 sengepladser og en hyggelig pejs. Der blev tændt op, lavet mad og vi fik åbnet de flasker vin vi havde købt på vejen. Resten af aftenen stod på hygge, kortspillet Uno, vin, ristede skumfiduser og bananer samt snakken, og allerede efter et par timer virkede det som om vi havde tilbragt den sidste uge sammen.
Dagen efter stod vi tidligt op for at se solopgangen over de 12 apostle, som nok er den mest kendte klippeformation langs Great Ocean Road. Der er dog kun 6 tilbage, da havet med tiden har skyllet de resterende væk. Og det viste sig at vejret, igen i dag, havde tænkt sig at svigte, så det regnede og man kun faktisk ikke se solopgangen, da der var overskyet. Vi forsatte mod The Grotto, London Bridge og Bay Of Martys, inden sidste stop ved Bay Of Islands. Da vejret ikke var med os, blev den planlagte picnic frokost ændret, til frokost på en meget lokal Pub, midt ude i ingenting. Rigtig lokal, og de blev meget skuffede, da Kicki bestilte 2 COLAER til vores mad, for man drak da ikke kun cola om lørdagen. Kicki undskyldte dog med at klokken kun lige havde passeret 12 og vi gemte det til om aftenen, men sjovt at prøve det lokale, var det nuJ.
Nu gik turen mod The Grampians National Park, hvor vi også skulle overnatte i en hytte på en campingplads. Efter vi havde fået læsset vores tasker af, var det tid til en hike. Op og op gik det mod toppen for at se den flotte udsigt over nationalparken. Dem der ture fik taget billeder ude på en klippeafsats inden turen gik ned af igen. Inden vi skulle spise blev der kigget på kænguruer. Når mørket falder på, bevæger de sig mod campingpladserne, for at spise af græsset. Og det lykkedes næste for Charlotte at klappe en.
Regnen var stoppet i løbet af eftermiddagen og vejret klaret op, så aftensmaden blev en BBQ, eller Barbie som det hedder hernede, med kæmpe bøffer og pølser. Og bedst som vi har sat os indenfor, for at hygge, kommer der en kæmpe kænguru, næsten 2 meter høj, ind i vores ”baghave”.
Vi fik lov at sove længe sidste morgen, det var jo søndag, så efter morgenmaden drog vi af sted mod et udsigtspunkt kaldet balkonerne, hvor der også er en fantastisk udsigt. Derefter stod den på en hike ned til bunden af McKenzie Falls, som er et ret flot lille vandfald, og selvfølgelig op igen. Nu fulgte en 7 timer lang køretur mod Adelaide, hvor vi gjorde ophold for at se hvide, ja i læste rigtigt, hvide kænguruer. Vi ankom til Adelaide om aftenen trætte og udmattede, efter 3 rigtig gode og hyggelige dage, med super dejlige mennesker, masser af frisk luft, motion og røde kinder. Vi vil tænke tilbage på turen med et stort smil på læben!
Så nu er det tid til at indtage Adelaide…!
torsdag den 7. maj 2009
En uge i Melbourne - den kulturelle hovedstad
Vi ankom til Melbourne om morgen efter en nat med bus fra Sydney. Og Hold da op, det var lige pludselig meget koldt at komme ud af bussen, 5 grader kl. 8 om morgenen, så det var på med jakkerne, strømperne og de lange bukser igen. Vi havde bestilt overnatning i forvejen og vi blev glædelig overrasket da vi ankom til Urban Central. Nyt, super rent, højst 4 mands værelser, masser af muligheder og gratis morgenmad, pasta og ris! Vi fik noget morgenmad, slængede os i sofaerne og fik en lur inden vi kunne tjekke ind kl. 2. Ellers brugte vi den første dag på at handle ind til aftensmad og madpakker.
Efter en fantastisk nat i gode senge, varme dyner og duftende lagner skulle vi på opdagelse i Melbourne. Melbourne er Australiens kulturelle hovedstad, og det er ikke til at overse. Vi gik langs åen op til byen, og her sker der altid en masse, der er masser af restauranter og barer, bænke hvor man kan nyde udsigten over til CBD(business området) med de høje bygninger og hvor de specielle broer krydser åen. Vi begav os op i gaderne, som er som labyrinter, gaderne i sig selv er nemme at finde ud af, men der er små og store arkader og shopping centrer, med butikker og små hyggelige cafeer over det hele, som fører en i alle retninger. Så selv for Charlotte blev det lige lidt for meget og vi måtte slå os ned på en bænk og nyde vores madpakker.
Vi var også så heldige at vi lige nåede at få den sidste dag af Jazz festivalen med, så på en solskinsvarm lørdag sad vi på Federation Square (En plads med nogle moderne abstrakt geometriske bygninger af glas og stål, som igen er et kendetegn på den kulturelle by) og nød noget jazz mens vi spillede kort. Skønt! Vi havde sørme ”glemt” vores medpakker så vi fandt selvfølgelig vej til noget lækkert sushi =o) På vej ud efter sushi gik vi forbi nogle demonstranter som havde stillet sig op ude foran KFC (en fastfood kæde som bedst sammenlignes med Mcdonald´s) her stod de i deres hvide dragter med et bogstav hver på ryggen og råbte deres budskab ”KFC KILLS”. Ret underholdende må man sige.
Søndag tog vi på South Melbourne Marked, vi blev helt overrasket over hvor mange forskellige ting man kan finde på et australsk marked, alt lige fra dufte sæbe, genbrugstøj, og mode støvler til lækre oste, spegepølser og kød og igen var markedet omgivet af cafeer og restauranter. Om aftenen tog vi i St. Pauls katedral til påske gudstjeneste. Det var en fantastisk oplevelse, katedralen er vildt flot med varme farver og drenge og herre koret sang fantastisk. Charlotte blev meget rørt og måtte fælde en tåre eller to. Kicki var også ret imponeret, men synes alligevel nok at vi måtte slutte aftenen af på Irsk pub med øl, kortspil og live spillemand! Så det blev en super hyggelig aften med masserer af indtryk!
Vi brugte også en dag på at tage på National Gallery of Victoria. Vi så malerier, skulpturer og antikke alt muligt, og følte os ret beriget da vi var færdige. Vi må dog indrømme at det var lidt en tørvetriller og det var bestemt ikke det hele der var lige spændende. Desværre åbnede Dali udstillingen ikke før til juni, det ville ellers have været sjovt at se.
Vi har også fået set bydelen Skt. Kilda, som ligger ned til stranden. Her i Melbourne bruger man sporvogne som transport, så vi tog sporvognen derhen og gik en tur op og ned af stranden. Om sommeren er her garanteret pakket af mennesker, men her om efteråret var det ret fredeligt. Vi spiste frokost på en restaurant med udsigt ud over stranden og de mange malere som står med deres staffeli og farverige tøj. Vejet var rigtig godt så vi tog sporvognen op i den anden ende af byen og gik turen tilbage ned forbi parlamentet og China town.
Melbourne er også kendt for deres Chokolade Cafeer, heriblandt ”kæden” Max Brenner Chocolate bar, så den måtte vi prøve. Ummmm…. Da vi kom ind var det første vi så to store kedler med chokolade, en med mørk og en med hvid. Man kunne få, chokolade bidder, chokoladekager, chokolade fondu m. jordbær, alt hvad hjertet kan begære! Vi nøjes dog med en kop varm chokolade, en mørk, og en mørk orange! Ummm! Sidste dagen tog vi op på det store Queen Victoria Marked, og gik en tur i byen, hvor vi også fandt vej til en ret spændende chokolade cafe. Her måtte Charlotte prøve deres varme chili chokolade, og Kicki en lille platte med chokoladekage, kiks, og chokolademousse.
Vi er helt vilde med Melbourne, det er en super fed by, med alle slags mennesker, mere tilbagelænet end Sydney. Det er svært ikke at blive fristet af alle de shopping muligheder og cafeer man kan finde i de små gader, men det er jo også en del af charmen. Der er altid noget eller nogen man kan kigge på, grine af eller nyde. Vi kunne sagtens blive her en uge mere, men tiden flyver, så vi tager videre på en tredags tur på The Great Ocean Road, men afslutning i Adelaide.
Efter en fantastisk nat i gode senge, varme dyner og duftende lagner skulle vi på opdagelse i Melbourne. Melbourne er Australiens kulturelle hovedstad, og det er ikke til at overse. Vi gik langs åen op til byen, og her sker der altid en masse, der er masser af restauranter og barer, bænke hvor man kan nyde udsigten over til CBD(business området) med de høje bygninger og hvor de specielle broer krydser åen. Vi begav os op i gaderne, som er som labyrinter, gaderne i sig selv er nemme at finde ud af, men der er små og store arkader og shopping centrer, med butikker og små hyggelige cafeer over det hele, som fører en i alle retninger. Så selv for Charlotte blev det lige lidt for meget og vi måtte slå os ned på en bænk og nyde vores madpakker.
Vi var også så heldige at vi lige nåede at få den sidste dag af Jazz festivalen med, så på en solskinsvarm lørdag sad vi på Federation Square (En plads med nogle moderne abstrakt geometriske bygninger af glas og stål, som igen er et kendetegn på den kulturelle by) og nød noget jazz mens vi spillede kort. Skønt! Vi havde sørme ”glemt” vores medpakker så vi fandt selvfølgelig vej til noget lækkert sushi =o) På vej ud efter sushi gik vi forbi nogle demonstranter som havde stillet sig op ude foran KFC (en fastfood kæde som bedst sammenlignes med Mcdonald´s) her stod de i deres hvide dragter med et bogstav hver på ryggen og råbte deres budskab ”KFC KILLS”. Ret underholdende må man sige.
Søndag tog vi på South Melbourne Marked, vi blev helt overrasket over hvor mange forskellige ting man kan finde på et australsk marked, alt lige fra dufte sæbe, genbrugstøj, og mode støvler til lækre oste, spegepølser og kød og igen var markedet omgivet af cafeer og restauranter. Om aftenen tog vi i St. Pauls katedral til påske gudstjeneste. Det var en fantastisk oplevelse, katedralen er vildt flot med varme farver og drenge og herre koret sang fantastisk. Charlotte blev meget rørt og måtte fælde en tåre eller to. Kicki var også ret imponeret, men synes alligevel nok at vi måtte slutte aftenen af på Irsk pub med øl, kortspil og live spillemand! Så det blev en super hyggelig aften med masserer af indtryk!
Vi brugte også en dag på at tage på National Gallery of Victoria. Vi så malerier, skulpturer og antikke alt muligt, og følte os ret beriget da vi var færdige. Vi må dog indrømme at det var lidt en tørvetriller og det var bestemt ikke det hele der var lige spændende. Desværre åbnede Dali udstillingen ikke før til juni, det ville ellers have været sjovt at se.
Vi har også fået set bydelen Skt. Kilda, som ligger ned til stranden. Her i Melbourne bruger man sporvogne som transport, så vi tog sporvognen derhen og gik en tur op og ned af stranden. Om sommeren er her garanteret pakket af mennesker, men her om efteråret var det ret fredeligt. Vi spiste frokost på en restaurant med udsigt ud over stranden og de mange malere som står med deres staffeli og farverige tøj. Vejet var rigtig godt så vi tog sporvognen op i den anden ende af byen og gik turen tilbage ned forbi parlamentet og China town.
Melbourne er også kendt for deres Chokolade Cafeer, heriblandt ”kæden” Max Brenner Chocolate bar, så den måtte vi prøve. Ummmm…. Da vi kom ind var det første vi så to store kedler med chokolade, en med mørk og en med hvid. Man kunne få, chokolade bidder, chokoladekager, chokolade fondu m. jordbær, alt hvad hjertet kan begære! Vi nøjes dog med en kop varm chokolade, en mørk, og en mørk orange! Ummm! Sidste dagen tog vi op på det store Queen Victoria Marked, og gik en tur i byen, hvor vi også fandt vej til en ret spændende chokolade cafe. Her måtte Charlotte prøve deres varme chili chokolade, og Kicki en lille platte med chokoladekage, kiks, og chokolademousse.
Vi er helt vilde med Melbourne, det er en super fed by, med alle slags mennesker, mere tilbagelænet end Sydney. Det er svært ikke at blive fristet af alle de shopping muligheder og cafeer man kan finde i de små gader, men det er jo også en del af charmen. Der er altid noget eller nogen man kan kigge på, grine af eller nyde. Vi kunne sagtens blive her en uge mere, men tiden flyver, så vi tager videre på en tredags tur på The Great Ocean Road, men afslutning i Adelaide.
Abonner på:
Opslag (Atom)