Mickey Mouse, Anders And, en masse forlystelser og et eventyrslot. Disney World Florida. Efter den intense afslapning i Miami var vi klar til at finde vores indre legebarn frem. Vi tog bussen til Orlando, hvor Disney World ligger. Efter lidt vente tid blev vi leveret ved døren til vores resort. Vi skulle bo på Disney's All-Star Music Resort de næste 3 dage og da vi trådte ind i receptionen var vi ikke i tvivl om at vi nok skulle få Mickey Mouse at se. Tapetet var fyldt med Mickey øre, på tv'et kørte Disney kanalen og foreenden af hall'en lå Disney souvenier butikken.
Efter at have fået vores personlige Disney World Plastik kort var vi klar. Vi fandt vores værelse og blev mødt af flere Mickey ører, hvor selv håndklåderne var lagt som det berømte ansigt.
Vi tog ned til Disney Downtown for at kigge "byen" ud. Her var fyldt af butikker hvor man kunne købe alt, som havde med Disney at gøre. Lige fra hatte og julepyndte til prinsessekjoler, kufferter og kogebøger. Vi beslutted os for at tage ind at se Cirque de soil showet Nouba da vi havde misset sådan et i Las Vegas. Og hvor var vi glade for at vi gjorde det, det var bare super flot med dygtige artister i alle genrer, kanon scene opsætning og flotte remieder! Det var alle pengene værd! Vi sluttede aftenen af med mexicansk middag og varm chokolade fra Ghirardelli Chocolate Company.
Vi besluttede at vores første dag skulle bruges i parken Magic Kingdom, som er den største park ud af 6 og parken hvor det kendte slot står. Vi tog Disney bussen fra vores hotel til parken og efter tasketjek var det bare om at gå i krig. Kameraet blev fundet frem og der belv taget billeder med det samme af de små shows, som foregår hele tiden rundt omkring i parken. Der gik heller ikke længe inden vi fandt Anders, Fedtmule og de andre stående på scenen blandt Askepot, Snehvide og prinser foran slottet, hvor de opførte et show, som selvfølgelig handlede om at alle ønsker kan gå i opfyldelse.
Så var det tid til at prøve forlystelserne, vi prøvede alt lige fra vilde og våde, som Splash Mountain til den hurtige Space Mountain, de små søde som Peter Pans verden og "Its a small world" , det uhyggelige Hunted House og de sjove som Toy Story og Monsters Inc. Vi fik selvfølgelig også taget et billede sammen med Anders And, som Kicki jo har været en stor fan af siden hun kunne vende siderne i et Anders And blad ;o) Vi hyggede os rigtig og prøvede forlystelserne vi syntes bedst om igen, inden klokken var blevet så mange at det var tid til at finde sig en god plads til aftenens Disney parade. En god plads er svær at finde, da alle stimer til for at se paraden, men vi fandt da et lille hul. Når mørket falder på tændes alle millioner af lysne, som hænger på slottet, lyset i parken sænkes og en parade af lys og disney figure danser op af gaderne. Det hele afsluttes med et flot fyrværkeri timet til musik. Vi fik taget nogle okay billeder, og efter en lang dag gik turen hjem ad mod hotellet.
Den næste dag blev brugt i parken Epcot. Epcot er nærmest delt op i to emner, "Rummet og teknik" er det ene, hvor "Lande og kultur" er det andet. Her var vi på en rejse gennem tiden og fik set vores fremtid, ud fra de valg vi traf. Det var meget hyggeligt og sjovt. Nu gik turen videre til den hurtige General Motor's testbane, hvor vi var testpersoner i forskellige test for biler, som fart, bremse, kulde, varme osv og selvfølgelig i crash testen. Efter adrenalin kicket gik tur til Mars i vores egen raket, hvor Charlotte var Commandor og Kicki var Enginer. En speciel oplevelse, hvor vi bagefter spurgte hinanden, kunne du også mærke det?!
I Epcot er der masser af små "opgaver" til at lege med og til at udforske med. Det er et rigtigt røre ved og pille sted. Og efter at have aktiveret os selv med at samle en krop, køre racerbil, teste vores reaktions evne, 3D film mv. gik vi stille og roligt på opdagelse i de forskellige lande og kulturer. Vi var både i Canada, Kina, Marocco og Tyskland.
Lige pludselig var dagen omme og det var tid til at tage tilbage til hotellet. Her tog vi en dukkert i pølen, hvor der blev vist film på storskærm, hvis man havde lyst til at søbe rundt mens man så en film, vi valgte dog det lidt sjovere alternativ som selvfølgelig er en ordentlig vandkamp! Efter et par udmattende men vildt sjove dage i Disneys verden puttede vi os ned i dynerne og den gode seng. Næste morgen stod den nemlig på en flyvetur til kolde Washington og hostel senge.
Selvom det var en dyr fornøjelse i Disney World er vi begge enige om at det var super sjovt. Alle små byer, kulisser og forlystelser er simpelthen gennemførte ud til mindste detalje og vi følte helt vi befandt os i en helt anden verden. Vi synes dog at der ikke var nok disney figurer rundt i parkerne, man stødte sjældent på en, og det er lidt ærgeligt, da de ligesom giver helheden, men ellers var det en kanon oplevelse.
lørdag den 19. december 2009
Miami
Efter et kort stop over i Orlandos lufthavn nåede vi ned til dejlig varmt vejr i Miami Beach! Vi tog shuttelbussen ind til vores hostel som lå på South Beach, og da den stoppede ud til cafeerne på den ene side og Miami beach på den anden, var vores humør straks i top! Og efter at have set hvor lækkert og rent et hostel vi skulle bo på, kunne vi ikke andet end at booke 4 ekstra overnatninger.
Den første aften gik vi en tur i området som er fuld kulørte lamper og kæmpe drinks! Vi spiste lækkert mad på en af de mange restauranter og nød at vi kunne sidde ude sent om aftenen med barefødder og t-shirt.
Miami skiller sig ud fra rasten af USA, det er et rigtig ferie sted med party stemning og lækre mennesker. Hvis man kan tale spansk er det et stort plus, for der snakkes næsten ikke andet. Vi mødte Amy, som vi boede på værelse med, hun havde boet på Miami Beach i et par år inden hun flyttede til San Francisco. Hun fortalte at for de fleste er Miami et sted man tager til i en periode, man fester, tager til stranden og soler og arbejder som tjener på et af de mange steder. Efter nogle år når man er klar til familie flytter man fra byen. Det er singlernes og festabernes paradis. Miami er stedet hvor fyerne har opstillet en lille stand på stranden med primitive træningnsmidler og pigerne ligger topløse (Miami Beach er den eneste strand i USA hvor det er tilladt at være topløs). Det er også stedet hvor man kan se bedste løbe på rulleskøjter og hvor de fede biler cruser op og ned af Ocean Drive.
Vi brugte alle 10 dage på ren afslapning og vi havde det ret sjovt med Amy. Hun kendte byen ret godt, og kunne vise os alle de gode steder. En aften viste hun os et hyggeligt lille fransk pandekage sted i en lille gade og selvom klokken var over 24 er næsten alt stadig åbent. Hun fortalte os også om Pizza Rustica som er stedet med verdens bedste pizzaer!
Vi fik brugt tiden på at soles os ved den lange og brede strand, og på at strolle rundt i området. Vi fik også smagt en rigtig Thanksgiving dinner på en af de mange spisesteder, vi bleve enige om at det blev vi altså nødt til at prøve, og hvor smagte det bare godt. Vi smagte selvfølgelig også nogle af de mange lækre drinks og Kicki kan især foreslå en RasberryRumRunner ;o}
Der er altid gang i den i Miami Beach, det er ikke et billigt sted at tage på ferie, men det er et ret sjovt sted og vi nød den sidste varme og sol som vi vil få i lang tid. Vi har lige et par dage i Disney World, Orlando inden vi tager turen op til kolde Washington og New York. Og ja... som tiden dog flyver, så er vi jo på vej hjem til Danmark igen.
Den første aften gik vi en tur i området som er fuld kulørte lamper og kæmpe drinks! Vi spiste lækkert mad på en af de mange restauranter og nød at vi kunne sidde ude sent om aftenen med barefødder og t-shirt.
Miami skiller sig ud fra rasten af USA, det er et rigtig ferie sted med party stemning og lækre mennesker. Hvis man kan tale spansk er det et stort plus, for der snakkes næsten ikke andet. Vi mødte Amy, som vi boede på værelse med, hun havde boet på Miami Beach i et par år inden hun flyttede til San Francisco. Hun fortalte at for de fleste er Miami et sted man tager til i en periode, man fester, tager til stranden og soler og arbejder som tjener på et af de mange steder. Efter nogle år når man er klar til familie flytter man fra byen. Det er singlernes og festabernes paradis. Miami er stedet hvor fyerne har opstillet en lille stand på stranden med primitive træningnsmidler og pigerne ligger topløse (Miami Beach er den eneste strand i USA hvor det er tilladt at være topløs). Det er også stedet hvor man kan se bedste løbe på rulleskøjter og hvor de fede biler cruser op og ned af Ocean Drive.
Vi brugte alle 10 dage på ren afslapning og vi havde det ret sjovt med Amy. Hun kendte byen ret godt, og kunne vise os alle de gode steder. En aften viste hun os et hyggeligt lille fransk pandekage sted i en lille gade og selvom klokken var over 24 er næsten alt stadig åbent. Hun fortalte os også om Pizza Rustica som er stedet med verdens bedste pizzaer!
Vi fik brugt tiden på at soles os ved den lange og brede strand, og på at strolle rundt i området. Vi fik også smagt en rigtig Thanksgiving dinner på en af de mange spisesteder, vi bleve enige om at det blev vi altså nødt til at prøve, og hvor smagte det bare godt. Vi smagte selvfølgelig også nogle af de mange lækre drinks og Kicki kan især foreslå en RasberryRumRunner ;o}
Der er altid gang i den i Miami Beach, det er ikke et billigt sted at tage på ferie, men det er et ret sjovt sted og vi nød den sidste varme og sol som vi vil få i lang tid. Vi har lige et par dage i Disney World, Orlando inden vi tager turen op til kolde Washington og New York. Og ja... som tiden dog flyver, så er vi jo på vej hjem til Danmark igen.
New Orleans
Vi tog toget til New Orleans, og hvor var det bare skønt med lidt varmere vejr. Vi vandrede mod hostelet som lå et godt stykke væk fra det franske kvarter, men det var ikke noget problem da sporvognen kører op og ned af gaderne, næsten lige til døren. Da vi nåede hovedgaden, hvor vognen kører fra kunne vi ikke lade værd med at smile, julepynt i palmerne, politi på heste, de røde sporvogne og syngende cykelister ;o) Stemningen var allerede super god, og hvor var det bare dejligt at ankomme til et lille hostel som var fuld af mixet mennesker, boheme indretning og faldefærdigt, rigtig australsk standart (beskidt men fuld af charme). Den første dag blev brugt på at handle ind og finde os til rette.
Den næste dag stod vi op til solskin, vi tog sporvognen ned til det franske kvarter som er noget helt specielt! Gaderne er små brostens gader og tætte som i Europa, og bygningerne er flotte i forskellige fraver med små franske altaner. Vi gik ikke længe før vi bumlede ind i det første jazz band som spillede på gaden og det næste igen. Vi kom også forbi en bod med smagsprøver på nystegte krydder pølser og endnu et band. Vi kiggede ind i souvinier butikkerne og fandt masser af mardi-gras masker(karnevals masker). Om foråret afholdes der en kæmpe mardi-gras fest i byen. Vi gik også turen forbi Cigar butikkerne og Voodo biksene - New Orleans kan næsten ikke beskrives med ord, den skal opleves! Vi slog os ned på fortovskanten og nød et jazz og blues band bestående af unge mennesker med vaskebrættet, ko klokken, guitaren, bassen, trompeten og et par gode stemmer! Vi gav et lille bidrag og købte deres cd ;o)
Ved aftensmaden kom vi i snak med en James fra Australien og Leo fra Sydafrika og det endte med at vi tog i byen, for selvom vi havde udforsket det franske kvarter den dag, så skal det gøres igen om aftenen! Det er noget helt andet! Bourbun Street som går gennem kvarteret er pakket med fine restauranter, østers barer, natklubber, diskoteker, live jazz og blues spillesteder og strippere på rad og række! EN gade hvor alt er tilladt og hvor der ikke bliver lagt skjul på noget! Et af de eneste steder hvor det er lovligt at drikke alkolhol på gaden i USA.
Med det samme vi nåede gaden kunne vi hører en masse musik, og et helt skoleband stod med deres store tubaer og trækbasuner, dansede rundt mens de spillede glade rytmiske sange. Vi fandet vej til et par barer og efter et par øl begav vi os ned mod en lille gade som skulle huse nogle at de bedste live jazz bands. Vi fik hørt lidt forskelligt og ret godt musik. Klokken var blevet mange og vi var på vej hjem ad igen, drengene fik øje på baren med dansende piger på disken og den elektroniske rodeo tyr, som her var en dræberhval, så det blev til en øl mere inden vi kunne tage med sporvognen. Vi havde en super hyggelig aften med drengene og en sjov andreledes oplevelse må man sige!
Dagene efter regnede det, vi gik lidt rundt i byen, men oplevelsen var ikke den samme, der var ikke nær så meget liv i gaderne som dag
en forinden. Vi fandt vej til en lille cafe hvor vi fik tørvejr, varmen og smagt Begniet, en fransk donuts severet med flormelis som byen også er kendt for. Mums!
Selvom vejret var blevet vådt og koldt gik dagene nu der ud af, og lige pludselig var det tid til at skulle med fly til Miami,ned til sol, strand, fest og farver! Behøver vi at sige mere...?
Den næste dag stod vi op til solskin, vi tog sporvognen ned til det franske kvarter som er noget helt specielt! Gaderne er små brostens gader og tætte som i Europa, og bygningerne er flotte i forskellige fraver med små franske altaner. Vi gik ikke længe før vi bumlede ind i det første jazz band som spillede på gaden og det næste igen. Vi kom også forbi en bod med smagsprøver på nystegte krydder pølser og endnu et band. Vi kiggede ind i souvinier butikkerne og fandt masser af mardi-gras masker(karnevals masker). Om foråret afholdes der en kæmpe mardi-gras fest i byen. Vi gik også turen forbi Cigar butikkerne og Voodo biksene - New Orleans kan næsten ikke beskrives med ord, den skal opleves! Vi slog os ned på fortovskanten og nød et jazz og blues band bestående af unge mennesker med vaskebrættet, ko klokken, guitaren, bassen, trompeten og et par gode stemmer! Vi gav et lille bidrag og købte deres cd ;o)
Ved aftensmaden kom vi i snak med en James fra Australien og Leo fra Sydafrika og det endte med at vi tog i byen, for selvom vi havde udforsket det franske kvarter den dag, så skal det gøres igen om aftenen! Det er noget helt andet! Bourbun Street som går gennem kvarteret er pakket med fine restauranter, østers barer, natklubber, diskoteker, live jazz og blues spillesteder og strippere på rad og række! EN gade hvor alt er tilladt og hvor der ikke bliver lagt skjul på noget! Et af de eneste steder hvor det er lovligt at drikke alkolhol på gaden i USA.
Med det samme vi nåede gaden kunne vi hører en masse musik, og et helt skoleband stod med deres store tubaer og trækbasuner, dansede rundt mens de spillede glade rytmiske sange. Vi fandet vej til et par barer og efter et par øl begav vi os ned mod en lille gade som skulle huse nogle at de bedste live jazz bands. Vi fik hørt lidt forskelligt og ret godt musik. Klokken var blevet mange og vi var på vej hjem ad igen, drengene fik øje på baren med dansende piger på disken og den elektroniske rodeo tyr, som her var en dræberhval, så det blev til en øl mere inden vi kunne tage med sporvognen. Vi havde en super hyggelig aften med drengene og en sjov andreledes oplevelse må man sige!
Dagene efter regnede det, vi gik lidt rundt i byen, men oplevelsen var ikke den samme, der var ikke nær så meget liv i gaderne som dag
en forinden. Vi fandt vej til en lille cafe hvor vi fik tørvejr, varmen og smagt Begniet, en fransk donuts severet med flormelis som byen også er kendt for. Mums!
Selvom vejret var blevet vådt og koldt gik dagene nu der ud af, og lige pludselig var det tid til at skulle med fly til Miami,ned til sol, strand, fest og farver! Behøver vi at sige mere...?
Chicago
Efter en overraskende behagelig 18 timer lang togtur ankom vi til Chicago. Vi fik fundet vejen til hostellet, og afsted det gik, der gik ikke længe før det kunne mærkes i ryg og ben at det var længe siden vi havde gå langt med vores tasker på ryggen.
Vores hostel lå i downtown Chicago med 5 min. gang til Lake Michigan, så det kunne ikke være bedre.
At tage til Chicago var ikke med i vores overvejelser til at begynde med, men her var vi med hovedmålet.... At smage vaskeægte Chicago Deep Pan Pizza. Og det skulle gøres første aften. Vi fandt at super populært lokalt sted, hvor deep pan pizzaerne skulle være helt i top... Vi fandt så ud af at det der bliver kaldt deep pan pizza derhjemme ikke har noget med sagen at gøre, og den væsentligste forskel er. Derhjemmen er bunden to cm. tyk, men i Chicago er pizzaen nærmest lavet som en tærte, hvor laget af fyld er to cm. tyk, med låg af ost ovenpå på cm 1 cm.
Men vi blev dog enige om at vi bedre kan lide en lidt mere jævn fordeling af fyld, ost og dej, men det var sjovt at prøve. Og efter denne "oplevelse" vandrede vi hjem og i seng.
Dagen efter skinnede solen, og efter et overdådigt morgenmåltid som endda var inkluderet i hostel prisen, begav vi os ud for at se byen. Vi satte kursen mod Lincoln Park og Lake Michigan, hvor vi dog hurtigt blev fanget af kunstskolerne, hvis elever sad og tegnede byen. Vi slentrede videre langs søen og bare nød vejret.
Senere gik vi ind i byen og blev meget forundret over bygningerne. Vi anede ikke at Chicago var så flot en by rent arkitektonisk, men hold da op den byder på mange forskellige stilarter som ligger side om side. Resten af dage gik bare med af gå rundt og kigge på byen.
Så kom regnen og kulden og blev der de næste tre dage. Dette resulterede i at vi ikke rigtig kom på de store våger. Og vi blev enige om at bruge tiden indendørs fornuftigt, så vi fik bestilt en masse flybilletter, togbillet og hostels. Ellers bruget vi dagene mod hygge og aktiviteter på hostellet med bl.a. bordtennis. Og vi kunne godt mærke at vi var blevet forvandt til det varme vejr, så vi kunne slet ikke vente med at komme ned til New Orleans, noget mere sol og højre grader, som var næste stop.
Vores hostel lå i downtown Chicago med 5 min. gang til Lake Michigan, så det kunne ikke være bedre.
At tage til Chicago var ikke med i vores overvejelser til at begynde med, men her var vi med hovedmålet.... At smage vaskeægte Chicago Deep Pan Pizza. Og det skulle gøres første aften. Vi fandt at super populært lokalt sted, hvor deep pan pizzaerne skulle være helt i top... Vi fandt så ud af at det der bliver kaldt deep pan pizza derhjemme ikke har noget med sagen at gøre, og den væsentligste forskel er. Derhjemmen er bunden to cm. tyk, men i Chicago er pizzaen nærmest lavet som en tærte, hvor laget af fyld er to cm. tyk, med låg af ost ovenpå på cm 1 cm.
Men vi blev dog enige om at vi bedre kan lide en lidt mere jævn fordeling af fyld, ost og dej, men det var sjovt at prøve. Og efter denne "oplevelse" vandrede vi hjem og i seng.
Dagen efter skinnede solen, og efter et overdådigt morgenmåltid som endda var inkluderet i hostel prisen, begav vi os ud for at se byen. Vi satte kursen mod Lincoln Park og Lake Michigan, hvor vi dog hurtigt blev fanget af kunstskolerne, hvis elever sad og tegnede byen. Vi slentrede videre langs søen og bare nød vejret.
Senere gik vi ind i byen og blev meget forundret over bygningerne. Vi anede ikke at Chicago var så flot en by rent arkitektonisk, men hold da op den byder på mange forskellige stilarter som ligger side om side. Resten af dage gik bare med af gå rundt og kigge på byen.
Så kom regnen og kulden og blev der de næste tre dage. Dette resulterede i at vi ikke rigtig kom på de store våger. Og vi blev enige om at bruge tiden indendørs fornuftigt, så vi fik bestilt en masse flybilletter, togbillet og hostels. Ellers bruget vi dagene mod hygge og aktiviteter på hostellet med bl.a. bordtennis. Og vi kunne godt mærke at vi var blevet forvandt til det varme vejr, så vi kunne slet ikke vente med at komme ned til New Orleans, noget mere sol og højre grader, som var næste stop.
søndag den 15. november 2009
Hos Willie og Laila i Colorado Springs
Vi afsluttede vores Roadtrip i Colorado Springs, hvor vi skulle aflever bilen og så var vi så heldige at Willie og Laila (mosters veninde og mand) med glæde gerne ville have besøg af os.
Vi ankom om eftermiddagen og med det samme vi ankom følte vi det helt fantsatisk at være i hjemmelige omgivelser. Et rigtigt hus med stue, køkken og eget værelse! Vi blev rigtig forkælet med hjemme røget BBQben til aftensmad og endda dessert. Vi havde en god aften med film hygge, og det var bare skønt at ligge sig til at sove i en dejlig, ren duftende seng!
Næste morgen stod vi tidlig op for at tage i kirke, Moster og Dorrit var med i kirke sidst de var på besøg, og det skulle simpelthen bare prøves sagde de!
Vi ankom til kirken, som bestemt ikke ligner en alm dansk kirke, det lignede mere et kæmpe konferrence rum i varme og hyggelige farver med scene og projekter med lærred. Vi blev budt velkommen og på skærmen var der nedtælling til selve tjenesten. Det synes vi var ret sjovt, det er ikke ligefrem fordi vi i danmark tæller minutte ned til tjenesten begynder.
Det hele gik i gang med nærmest syngende velkomst bøn. Den næste halve time blev der sunget, en mandlig solist stod på scenen med koret i baggrunden og trommesættet og klaveret til højre for sig. Teksten rullede hen over lærredet og der blev sunget rørende, rytmiske og energiske sange om kristendommen og dagligdagen. Folk rockede med, nogen rakte hænderne i vejret og lukkede øjnene og mærkede i sig selv, hvad musik, sang og tro kan rører i en. Mænd af kirken stod klar med lommetørklæder hvis man havde brug for det.
Efter den meget rørende halve time gik koret ud og præsten kom ind. Her er præsten ikke i kjole med krave, her kommer han ind i jakkesæt, og taler frit til folk. Han startede med at spørge hvor mange der havde biblen med i kirke i dag, og folk rakte ders bibel op i vejret: her sankker vi om kæmpe bøger med indlagte sedler og notater.
Han talte frit, og indledte emnerne med at læste et kort lille stykke op fra biblen, ikke lange historier som man ikke forstår noget af, men korte linier, som han tager fat i og pensler ud og fletter ind i dagligdagen. Når folk forstod og var enige i havd der belv sagt, sagde de "amen", klappede eller nikkede med hovedet. Præsten stillede også størgsmål ud til hele menigheden og det hele var mere en samtale end en prædiken.
Da det hele var slut gik vi der fra med en glad fornemmelse, det hele var sådan lidt meditations agtig og vi tror faktisk vi gik der fra med en større forståelse af, hvordan kristendommen skal forståes og prædikes, for at forståes. Vi var i hvertfald enige om, at hvis den danske kirke var sådan, ville der være flere der kom i kirke og vi tror at folk ville forstå kristendommen bedre og være mere troende. Det var i hvertfald en kæmpe oplevelse som rørte lidt i os!
Dagene efter slappede vi af og hyggede os, vi fik afleveret bilen, og vi blev en dag hos Willie og Laila mere end forventet, da vi simpelthen havde det for godt ;o)
Både Willie og Laila havde fri fra arbejde onsdag, så de kørte os til Denver, hvorfra vi skulle med toget til Chicago. Vi spiste alle 4 frokost sammen i Denvers hyggelig gågade(det er sjældent at der er gådader i USA) inden vi tog afsked.
Vi havde en enkelt overnatning i Denver, og ventetiden brugte vi i gå gaden og med kaffe og en god bog i bogbutikken Barens&Nobel inden vi steg på toget.
Vi ankom om eftermiddagen og med det samme vi ankom følte vi det helt fantsatisk at være i hjemmelige omgivelser. Et rigtigt hus med stue, køkken og eget værelse! Vi blev rigtig forkælet med hjemme røget BBQben til aftensmad og endda dessert. Vi havde en god aften med film hygge, og det var bare skønt at ligge sig til at sove i en dejlig, ren duftende seng!
Næste morgen stod vi tidlig op for at tage i kirke, Moster og Dorrit var med i kirke sidst de var på besøg, og det skulle simpelthen bare prøves sagde de!
Vi ankom til kirken, som bestemt ikke ligner en alm dansk kirke, det lignede mere et kæmpe konferrence rum i varme og hyggelige farver med scene og projekter med lærred. Vi blev budt velkommen og på skærmen var der nedtælling til selve tjenesten. Det synes vi var ret sjovt, det er ikke ligefrem fordi vi i danmark tæller minutte ned til tjenesten begynder.
Det hele gik i gang med nærmest syngende velkomst bøn. Den næste halve time blev der sunget, en mandlig solist stod på scenen med koret i baggrunden og trommesættet og klaveret til højre for sig. Teksten rullede hen over lærredet og der blev sunget rørende, rytmiske og energiske sange om kristendommen og dagligdagen. Folk rockede med, nogen rakte hænderne i vejret og lukkede øjnene og mærkede i sig selv, hvad musik, sang og tro kan rører i en. Mænd af kirken stod klar med lommetørklæder hvis man havde brug for det.
Efter den meget rørende halve time gik koret ud og præsten kom ind. Her er præsten ikke i kjole med krave, her kommer han ind i jakkesæt, og taler frit til folk. Han startede med at spørge hvor mange der havde biblen med i kirke i dag, og folk rakte ders bibel op i vejret: her sankker vi om kæmpe bøger med indlagte sedler og notater.
Han talte frit, og indledte emnerne med at læste et kort lille stykke op fra biblen, ikke lange historier som man ikke forstår noget af, men korte linier, som han tager fat i og pensler ud og fletter ind i dagligdagen. Når folk forstod og var enige i havd der belv sagt, sagde de "amen", klappede eller nikkede med hovedet. Præsten stillede også størgsmål ud til hele menigheden og det hele var mere en samtale end en prædiken.
Da det hele var slut gik vi der fra med en glad fornemmelse, det hele var sådan lidt meditations agtig og vi tror faktisk vi gik der fra med en større forståelse af, hvordan kristendommen skal forståes og prædikes, for at forståes. Vi var i hvertfald enige om, at hvis den danske kirke var sådan, ville der være flere der kom i kirke og vi tror at folk ville forstå kristendommen bedre og være mere troende. Det var i hvertfald en kæmpe oplevelse som rørte lidt i os!
Dagene efter slappede vi af og hyggede os, vi fik afleveret bilen, og vi blev en dag hos Willie og Laila mere end forventet, da vi simpelthen havde det for godt ;o)
Både Willie og Laila havde fri fra arbejde onsdag, så de kørte os til Denver, hvorfra vi skulle med toget til Chicago. Vi spiste alle 4 frokost sammen i Denvers hyggelig gågade(det er sjældent at der er gådader i USA) inden vi tog afsked.
Vi havde en enkelt overnatning i Denver, og ventetiden brugte vi i gå gaden og med kaffe og en god bog i bogbutikken Barens&Nobel inden vi steg på toget.
Mesa Verde - og Great Sand Dunes national park
Næste morgen begyndte vi vores tur mod Colorado Springs. Vi havde dog aftalt at tage en lille omvej, som gjorde vi kom forbi to national parker mere. Den første var Mesa Verde, som vi nåede efter ca. 3 timers kørsel. Hvad Mesa Verde havde at byde på havde vi ingen ide om, ud over at der skulle være en masse af Pueblo- folkets kultur. Så vi kørte mod parkens museum med det samme. Efter museet fandt vi, på den udleverede guide, en selv-guidet tur, som var gratis. Så den tog vi.
Og vi blev positivt overrasket. Efter af havde gået vældig meget nedaf, befandt vi os nu foran en lille by, som for mange år side var bygget i en hulning i klippen. Og den stod stadigvæk, da klippen beskydde mod vejr og vind. Det var meget interssant at se hvordan de havde bygget små huse og gravet store huller under jorden. Og vi besluttede at køre en tur i resten af parken for at se flere "byer" i klipperne. Vi fandt en masse punkter hvor der var flot udsigt til hulerne og naturen som omringer de små byer. Det er helt utroligt hvordan de har klatret for at komme rundt efter mad og vand.
Vi forlod parken positivt overraskede og begyndte vores søgen efter et motel, som vi fandt i den lille flække Mancos små 15 km derfra.
Friske og udhvilede satte vi dagen efter kursen mod Great Sand Dunes National Park, for at se..... Sand dynger!!! Vi ankom lidt over middag og besluttede os for at det var tid til endnu en picnic i bagagerummet, men vi endte på bagstædet, da en vind, sanddynger og mad er en dårlig kombination. Efter en anderledes frokost begav vi os ud på en gå tur i sandet.
Uheldigvis blæste det en hel del, så vi trak godt op i vores hætter for ikke at få sand i øjnene. Vi bagav os ud i dyngerne, det er helt utroligt, der ligger en ørken af sand ude midt mellem bjergene med sne på! På afstand er det et flot og anderledes syn, men tæt på, når man står i alt sandet kan man kun se sand foran sig og omkring sig. Vi klatrede i dyngerne og fik taget lidt billeder. Vinden var dog kold, så efter en halvtime i dyngerne gik vi tilbage mod bilen. Om sommeren når vejret er varmt og stille, bader folk i åen tæt på og ligger og tager en slapper i sandet. Det gjorde os egentlig ikke noget at det ikke var muligt, det havde vi jo prøvet i Australien på Fraser Island, så det var ret friskt og dejligt at få lidt vind i kinderne og se hvordan sandet fyer hen over sandtopperne.
Og vi blev positivt overrasket. Efter af havde gået vældig meget nedaf, befandt vi os nu foran en lille by, som for mange år side var bygget i en hulning i klippen. Og den stod stadigvæk, da klippen beskydde mod vejr og vind. Det var meget interssant at se hvordan de havde bygget små huse og gravet store huller under jorden. Og vi besluttede at køre en tur i resten af parken for at se flere "byer" i klipperne. Vi fandt en masse punkter hvor der var flot udsigt til hulerne og naturen som omringer de små byer. Det er helt utroligt hvordan de har klatret for at komme rundt efter mad og vand.
Vi forlod parken positivt overraskede og begyndte vores søgen efter et motel, som vi fandt i den lille flække Mancos små 15 km derfra.
Friske og udhvilede satte vi dagen efter kursen mod Great Sand Dunes National Park, for at se..... Sand dynger!!! Vi ankom lidt over middag og besluttede os for at det var tid til endnu en picnic i bagagerummet, men vi endte på bagstædet, da en vind, sanddynger og mad er en dårlig kombination. Efter en anderledes frokost begav vi os ud på en gå tur i sandet.
Uheldigvis blæste det en hel del, så vi trak godt op i vores hætter for ikke at få sand i øjnene. Vi bagav os ud i dyngerne, det er helt utroligt, der ligger en ørken af sand ude midt mellem bjergene med sne på! På afstand er det et flot og anderledes syn, men tæt på, når man står i alt sandet kan man kun se sand foran sig og omkring sig. Vi klatrede i dyngerne og fik taget lidt billeder. Vinden var dog kold, så efter en halvtime i dyngerne gik vi tilbage mod bilen. Om sommeren når vejret er varmt og stille, bader folk i åen tæt på og ligger og tager en slapper i sandet. Det gjorde os egentlig ikke noget at det ikke var muligt, det havde vi jo prøvet i Australien på Fraser Island, så det var ret friskt og dejligt at få lidt vind i kinderne og se hvordan sandet fyer hen over sandtopperne.
Arches national park og Moab
Vejen til Moab kørte vi ad en historisk rute, og videre ind gennem Capitol Reef national Park. Denne park kørte vi bare igenne uden at gøre stop, og ikke så lang tid senere, var vi meget tæt på Moab, men inden vi nåed byen drejede vi et smut ind forbi Arches National Park.
Arches er kendt for sine røde sten "skulpture" som naturen former af sig selv. Parken er ikke særlig stor, så det varede ikke så længe før vi fandt en p-plads, og lavede picnic i bagagerummet;o) efter vi havde spist kiggede vi lidt på "Den blancerende sten". En sten oven på en anden sten. Det lignede lidt et stearinlys med flammen i toppen. Efter det fandt vi vej til "det nordlige og sydlige vindue", som er sten/klippeformationer, hvor naturen i løbet af årene har kreeret kæmpe kighuller i. (De er meget kreative når de finder på navne). Efter den dejlige gåtur op til vinduerne, besluttede vi os til at køre til Moab og finde et sted at bo.
Kicki havde tjekket nogle af motellerne ud på internettet dagen i forvejen, så da vi fandt et af stederne som så gode ud slog vi til. Motellet lå lige midt i byen (ikke fordi den var særlig stor, men den største i det sydøstlige Utah). Det gav os da mulighed for at snuse lidt rundt. Det var dejligt at være tilbage i noget der mindede om en by, hvor restauranterne faktisk havde åbent.
Senere om aftenen blev vi enige om at ændre vores planer endnu engang. Vi skar lidt af køreturen, og tog en afslapnings dag i Moab, efter de mange dage med national parker. Det var meget rart, og vi fik handlet lidt og hyggede os, nød vejret og gjorde klar til at køre mod Colorado Springs.
Arches er kendt for sine røde sten "skulpture" som naturen former af sig selv. Parken er ikke særlig stor, så det varede ikke så længe før vi fandt en p-plads, og lavede picnic i bagagerummet;o) efter vi havde spist kiggede vi lidt på "Den blancerende sten". En sten oven på en anden sten. Det lignede lidt et stearinlys med flammen i toppen. Efter det fandt vi vej til "det nordlige og sydlige vindue", som er sten/klippeformationer, hvor naturen i løbet af årene har kreeret kæmpe kighuller i. (De er meget kreative når de finder på navne). Efter den dejlige gåtur op til vinduerne, besluttede vi os til at køre til Moab og finde et sted at bo.
Kicki havde tjekket nogle af motellerne ud på internettet dagen i forvejen, så da vi fandt et af stederne som så gode ud slog vi til. Motellet lå lige midt i byen (ikke fordi den var særlig stor, men den største i det sydøstlige Utah). Det gav os da mulighed for at snuse lidt rundt. Det var dejligt at være tilbage i noget der mindede om en by, hvor restauranterne faktisk havde åbent.
Senere om aftenen blev vi enige om at ændre vores planer endnu engang. Vi skar lidt af køreturen, og tog en afslapnings dag i Moab, efter de mange dage med national parker. Det var meget rart, og vi fik handlet lidt og hyggede os, nød vejret og gjorde klar til at køre mod Colorado Springs.
Abonner på:
Opslag (Atom)