CountDown

fredag den 30. januar 2009

Sapa en lille bjergby i Nordvietnam

Vi ankom til Sapa tidligt om morgenen efter en noget anderledes togtur, og en del forhandlinger med "buschauffoeren". Sapa er noget af det mest beundringsvaerdige vi indtil nu har set. Rismarkerne staar i etager op langs bjergskaaningerne, hvor man kan se de smaa landbyer ligge hist og pist i bunden af dalene.

Bjerglandsbyfolkene er mest at sammenligne med de danske hippier i 70'erne. Deres toej er farvestraalende og hjemmelavet, de er udsmykket med kaader og ringe, og er en form for stammefolk. Kvinderne og boernene drager til byen tidligt om morgenen i klipklappere for at vaere klar til at saelge deres hjemmelavet toej og taske i alverdens farver til turisterne. Senere paa dagen kommer maendene til byen paa deres motorcykler, og laver ikke ret meget andet en at sidde paa dem og opsevere.

Ved ankomsten om morgenen var der vildt taaget, og det eneste vi kunne se, var det hotel vi blev laesset af ved. Om vinteren er der i Sapa meget koldt og taaget, og det klarer foerst op over middag. Vi var enige om at vi skulle ud at se den flotte natur omkring, saa vi bestilte en trekkingtur sammen med 2 andre, en canadier og en spanioler, med lokal guide. Lokalguiden var kun 21 aar, havde 2 boeern og blev gift som 17 aarig. Hun havde aldrig gaaet i skole, men kunne alligevel tale forstaaligt engelsk, da hun havde laert det af turisterne. Turen startede i hendes landsby, hvor vi hilste paa nogle af indbyggerne, og nogle af kvinderne fulgte med os paa turen videre op i bjergene. Vi gik langs rismarkerne i etager, over vandfald, gennem bambusskove og over mudder og ler. Det var en haard tur, hvor Kicki gik kold og Charlotte maate en tur i mudderet 2 gange, men de lokale kvinder var nogle gode hjaelpere, og samtidig var det det hele vaerd, da det var fantastisk at se omraadet paa den maade.

Inden vi sagde farvel til de lokale var det tid til at handle, som tak for deres hjaelp. Charlotte koebte et hippie baalte af Mou, hendes private hjaelper, og Kicki koebte en taske af Yien hendes hjaelper, som hun naesten fejede ud over bjergskraenten;o)

Det har vaaeret en kold tur i Sapa, men det har vaeret noget af det mest fantastiske indtil videre og bestemt anbefalelsesvaaerdigt. I aften gaar turen tilbage til Hanoi med nattoget, hvor vi har en dag igen inden turen gaar videre til Halong Bay.

Ankomst til Vietnam og Hanoi

Saa kom vi afsted til Vietnam. Vores visum og pas blev leveret senere paa aftenen i Nanning (den lille kineser skullle jo lige spise aftensmad foerst) og vi i kom godt afsted med bus mod Vietnam- Hanoi om morgenen. Pas tjekket ved graensen tog lang tid, og vores pas blev godt og grundig tjekket inden vi kunne passere graensen. Vi ankom til Hanoi ved eftermiddagstid, og hold da op! Onkel morten spurgte i en mail om der stadig er cykler i Hanoi eller om de er blevet skiftet ud med en lille japansk bil, men nej, de er blevet skiftet ud med scootere, og i stor stil!! Trafikken er helt helt vild! Selv om der er lyskryds, bliver det ikke benyttet! Man holder bare hornet i bund og haaber paa at andre holder tilbage for en! Der er saa mange scootere, at fortorene bliver brugt som p-plads og dem paa gaden maa forsoege at komme omkring ved at traede ud paa vejen, hvilket nogen gange gaar galt og Charlotte har da ogsaa proevet at faa et sidespejl i maven, ikke noget alvorligt, men lidt forskraekket bliver man da. Ud over den vilde trafik, er vietnameserne soede og venlige, de er mere smilende end vi har oplevet kineserne, men der med ikke sagt at de er mere renlige ;o) Vejret er blevet koldere, saa vi har godt med toej paa og faar drukket en masse the og varm kakao.
Vi blev i Hanoi og oplevede det kinesiske nytaar - i Vietnam kaldt Tet-festival. Det er en nytaars festival som folket gaar meget op i, og en fest de fejre i 2 uger. Den stoerste af dagene er den foeste dag, de tager fint toej paa, og pynter deres hjem med, bla. et lille alter, hvor de saetter roegelses pinde, pynt, og offergaver,(mest hele kogte kyllinger med hovede og det hele) penge og smaa kopper the. De unge samles med deres venner og kaerester, gaar pa cafe og koerer rundt i byen paa deres scooter. De samles med familien, og gaar rundt i byen og hygger. Samlingspunket i Hanoi er rundt om soeen Hoan Kiem, hvor der var sat nogle scener op med underholdning. Underholdningen sluttede ved en 22 tiden, og saa samlede familierne sig paa taepper hvor de holdte en lille picnic, med grillede toerrede fisk. (Lugtede ikke godt) Det store hoejtepunkt denne aften, er fyrvaerkerriet kl 24. De kan ikke selv koebe raketter, saa det er noget byen staar for. For os danskere som er vant til at skyde krudt af og ofte ser fyrvaerkeri var det ikke vildt flot og specielt, men for vietnameserne var det helt fantastisk. Efter fyvaerkeriet var der folkevandring i gaderne, hvilket var en smule besvaerligt pga. de mange scootere. Turen gik hjemad for at drikke the og paa den maade drikke nytaaret ind. Da vi kom tilbage til hotellet stod personalet klar med HANOI BEER, vin og snacks, og saa skulle vi drikke nytaaret ind med dem og de andre backpackere paa hotellet. Det var meget sjovt. Dagene efter bruger de paa at besoege familien og de mange smaa templer, som er rundt omkring i byen. Derfor er det meste lukket. Vi fik set et tempel, men da der ikke var meget at give sig til tage til Sapa.

fredag den 23. januar 2009

Kina

Guangzhou
Ankomsten til Guangzhou forloeb som planlagt, det vil sige vi var der foer tiden, for her koerer buschauffoererne godt til. Foerste udfordring laa dog i at finde ud af hvor vi var blevet sat af, og i en by med 3,5 mio. indbyggere og ca. 10 hovedbusstationer, var det ikke helt nemt. Det lykkedes dog, og saa gik vandreturen gennem byen med fuld oppakning i bagende sol. Biblen (Lonely Planet), havde anbefalet et hostel paa Shamain Island, som er en sandoe, der i sin tid blev anlagt af britterne og franskmaendende, hvor de i sin tid bygge huse. I dag er der mange flotte hoteller, reasturanter og cafeer i de flotte bygninger, som de byggede i sin tid. Der er hyggelige smaa groenne omraader, med baenke saa man kan nyde udsigten over Pearl River, ikke kun tourister men ogsaa kineserne kommer for at kisse misse eller tage en slapper.
Der soegte vi hen. Hostellet var et dejligt sted med soedt og hjaelpsomt personale, og andre rare rejsende.

I Guangzhou har vi mest taget det med ro. og hygget os. Vi fandt dog op paa stroeget og der var fuld gang i den, selvom det bare var en mandag aften. Men saadan er det herovre. Her er ikke forskelpaa om det er tirsdag elle loerdag, eller om kl. er 11 eller 22. Der er altid gang i den.

Selvom det naermer sig og menneskemaengden paa metro stationerne og i buserne kun vokser, saa var en ting sikkert... Vi skulle finde Lotusbjerget! Vi var rigtig ude paa oplevelse den dag! Vi var ikke sikker paa hvilken by det laa i, saa vi gik ud fra en googel soegning, og nogle kinesiske tegn fra en noget tvivlsom receptionist. Men med 18 metro stop, hjaelp fra de lokale og en ordentlig bustur med en lokal bus naaelde vi til.... en endestation! Hmm...men paa gaaben og en fast besluttet Charlotte, kan alt lade sig goere, og vi fandt det da ogsaa, men benmusklerne var noget oemme dagen efter. Det var ellers en rigtig flot tur, og selv Kicki maa indroemme at den var turen vaerd.

Yangshou
Efter nogle dage og en masse overvejelser om hvor turen skulle gaa hen, tog vi til Yangshou. Dvs. vi tog afsted til busstationen, ventede 7 timer, og saa afsted med "sovebus". Her maette der baade ryges, drikkes, spises og raabes i mobiltelefon, samtidig med der koerte kinesisk comedy/satire i tv. For ikke at tale om den rystetur man bliver udsat for, da de kinesiske veje er vildt daarlige! Charlotte ville hellere have siddet i en rutchebane i tivoli - det havde givet mindre kvalme en denne her tur!
Vi ankom kl 5 om morgenen til Yangshou. Vi var begge meget traette og da vi saa en af de her "hotel managere" staa og vifte med et visitkort fra Yangshou International Youth Hostel, som var recommended i Lonely planet, hoppede vi jo selvfoelgelig paa den. Men det viste sig da vi ankom, at det var det bestemt ikke! Kicki hoppede paa den, og fik overtalt mig, til vores store fortrydelse! Vi brugte 1 time naeste morgen paa at faa ham til at fatte, at vi ikke gad med paa hans 600 kroners ture, til sidst maatte vi true med at checke ud af hotellet!
Yangshou er en utrolig flot og hyggelig by omgivet at bjerge, rismarker, grotter og floder, et must see for enhver backpacker - men derfor ogsaa en masse som proever at saalge en ture! Det var ret taaget, saa vi besluttede os for at noejes med at bruge peneg paa at leje en rigtig bedstemor cykel, og cyklede ud for at se lidt paa naturen! En haard men flot tur! Inden vi tog videre koebte vi et set spisepinde hver, med hver vores kinesiske stjernetegn! Ret sjovt! Og vi var paa den hidtil bedste Dumbling restaurant! Ummmm!

Nanning
Saa gik turen til Nanning.
Vi buggede os ind paa et helt nyt hostel som ligger centralt. Det er vildt dejligt her, et lille sted med dorms og plads til 26, et laekkert faellesrum, med pc, wii, guitar hero, sofaer, boeger, dvd, snacks og meget mere! Vi tog til Nanning mest for at faa vores Vietnammesiske visum, men det er saa dejligt et hostel og vi slapper saa meget af at vi ville blive til efter Nytaar og tage her fra d. 26, men busserne koerer ikke lige umilbart efter nytaar, saa vi maa tage her fra i morgen tidlig! Saa det er et farvel til Kina for denne gang. Maaske.... Nu er klokken 20 om aftenen og vi blev lovet at vores visum og pas ville komme mellem 19 og 20, de er ikke kommet endnu!!! Vi skal med bussen til Hanoi i Vietnam i morgen kl 8.00, billetterne er koebt.... spaendende......! Fortsaettelse foelger....!

torsdag den 15. januar 2009

Hong Kong og Macau

Saa kom vi endelig afsted. Det var haardt at tage afsked pa banegaarden, men da vi foerst sad i toget, var vi begge klar til eventyret.
Togen forloeb som planlagt, og vi ankom i god tid til Hamborg Airport. Vi troede vi havde god tid, og vi naaede da ogsaa at spise. Kicki gaar som altid med livrem og seler, da hun tjekkede afgangen endnu en gang, og opdagede at flyet til London var aflyst. Vi fik pludselig travlt med at faa taskerne paa ryggen, og finde ud af hvad der saa skulle ske. British Airway havde soerget for det, og vi blev omdirigeret via Munchen. Vi ankom til Hong Kong kl. 16 dagen efter, efter en lang flyvetur, men med god forplejning.
Vi fandt hurtigt vej fra lufthavnen til Kowloon (som er den store halvoe, der sammen med Hong Kong Island betegnes som Hong Kong),men straks vaerre var det at finde vores Hotel, mest fordi Kicki er staedig og vil selv. Hotellet var rigtig fint, og laa godt.

Vi kunne slet ikke vente med at komme ud, saa selv om vi var traette, kunne vi ikke vente med at komme ud at se byen. Vi gik i de smaa gader med masser af lys, og et orgie af butikker, spisesteder og markeder, der naesten doegnet rundt. Vi gik ned af Nathan Road, som er hovedgaden i Kowloon. Sidegaderne til Nathan Road, var ogsaa fantastiske med markederne, der summe af liv. Ladies marked, Jade marked, og Temple Street night marked, var noget af det vi saa. Hvis man tror man har vaeret paa marked i Frankrig eller Spanien, er det ingenting.

Kinesere er nogle hygge spisere. Over det hele er der madboder. Har man 2 kvardratmeter, kan man sagten have en populaer restaurant med skamler og klapborder paa fortovet. Allerede foerste aften gik vi krig med dumplings, og senere fandt vi ogsaa vej til saadan lille restaurant.

Vi gik ned af Nathan Raod og gennem Kowloon Park, for at tage Star Ferry til Hong Kong Island. Inden vi tog faergen naaede vi lige at ligge vejen forbi Harbour City Ocean Centre, som er toppen af shopping, hvis man altsaa har penge ;o)
Paa Hong Kong Island var vi oppe paa The Peak, som er det sted hvor man kan faa udsigten over hele Hong Kong, altsaa begge oeer paa samme tid. Vi spiste frokost med udsigt inden vi tog til bydelen SoHo, som har verdens laengste rulletrappe paa 800m. Rulletrappen gaar dog kun opad, saa nedad er paa gaaben med af de mange trapper, men da SoHo er hyggelig med masser af cafeer, shopping muligheder og restauranter, goer det bestemt ikke noget.

Vi tog metroen til Faergeterminalen, hvor vi tog baaden til Lamma Island. Lamma Island er en groen, bilfri oe med masser af strand, bjerge og seafood restauranter.
Vi vandrede fra den ene ende af oeen til den anden. Turen gik over bjergene, hvorfra vi noed udsigten. Det var dejligt med en dag vaek fra storbyen, da Hong Kong godt kan vaere overvaeldende til at starte paa, men naar foerst man laere den at kende har byen det hele. En by, som aldrig sover!


Saa blev det tid til check ud, da vi havde beslutte os for at se Macau. Vi koebte en laekker frokost inden vi tog baaden til Macau. Da vi ankom gik jagten paa noget low budget overnatning, heldigvis havde vi Lonely Planet i haanden, det er en god hjaelp. Vi fandt et lille sted i gaden som kaldes "the street of happiness". San Va Hospedaria hedder stedet, hvor vi overnatter sammen med Filur, som er vores lille graa husven paa fire ben, og Bubba som er husmutter, som ikke kan et ord engelsk! Der er faelles bad og toilet, vinduet kan ikke lukkes ordentlig, og vaegene gaar ikke til loftet, der er larm om natten, men vi synes det er super hyggeligt at vaere rigtige backpackere.

Efter vores indlogering gik vi op til St. Pauls ruiner og Mount Fortress, hvorfra udsigten over byen ved solnedgang er rigtig flot. Derefter gik vi ned for at se paa byen. Byen er rigtig flot, gader og bygninger baerer praeg af det portugisiske, da det er en tidligere portugisisk koloni. Da det var blevet moerkt gik vi hen i Casino omraadet, hvor lysshowet, specielt omkring Lisboa Hotel og Casino, er imponerende.
I dag her vi taget en lidt afslappet dag, og set A-ma Templet og gaaet op af Penha Hill op til Penha Church, hvor udsigten over vandet og Taipa oeen er fantastisk.

Macau gaar for at vaere Asiens Las Vegas, men det er langt fra det indtryk vi har faaet. Vi synes det er en hyggelig oe, og noget mere afslappet end Hong Kong. For os fylde det lokale meget mere end tanken om et lille "Las Vegas".

Imorgen gaar turen til Gaungzhou, saa vi skal tidligt op, og finde bussen, der koarer til Kina ;O)