CountDown

tirsdag den 3. november 2009

Yosemite og Kings Canyon/Sequoia National Park

Yosemite
Vi kørte fra San Francisco i sillende regn, krydsede Bay Bridge hvor vandet løb fra som vandfald, og kørte så mod Yosemite National Park, som ligge øst for San Francisco.

Det blev til en overnatning inden vi nåde Yosemite om eftermiddagen, og allered ved første blik kunne vi se, hvorfor mere end 4 mil. mennesker vælger at besøge denne park hvert år. Naturen var fantastisk med afterårsfarver, og vi kørte ind i parken langs granitklippe skråningerne, for til sidst at nå ned i dalen, hvor de fleste ting er. Vi fik noget info, nogle kort og gik en lille tur ned til Yosemite Falls, som har et fald på mere en 735 m. Men efter det var klokken allerede blevet mange, så vi forlod parken for at finde et sted at overnatte. Små 50 km syd for parken, havde vi fundet et rustik bjerg resort, hvor vi havde lejet et stor telt med gulv. Da det ligger i bjergene kommer natte temperaturen let under frysepunktet, så vi tog vores huer på, og puttede os godt under dynen og tæpper. Vi synes det var et hyggeligt sted, og var sikre på at vi godt kunne bruge et par dage i parken, så vi bookede en ekstra nat i kulden.

Vi havde glædet os til at komme til national parkerne og få rørt os. Efter ferien på Fiji, LA og San Francisco trængte vi til det. Vi fandt en dags hike på godt 15 km, som foregik i dalen, men med rig mulighed for et se den forskellige natur og chance for at se nogle af de forskellige dyr, der "bor" i parken. Med madpakken i tasken og kameraet ved hånden gik det afsted, og ikke så længe efter vi var startet stødte vi på 3 rådyr, som havde valgt at slå sig ned lige der hvor vi skulle gå, den mindste af dem der var lidt bange for os, mens de andre bare stod og nærmest smilede til kameraet. Efter denne oplevelse, hviskede vi til hinanden det næste kvarter i håb om at flere dyr dukkede op, men det virkede ikke. Der lever ellers vilde bjørne i Yosemite, men ingen af dem bed på krogen, heldigvis måske?! Charlotte ville i hvert fald gerne møde en, det kunne da være spændende!?!?

Men i stedet blev det til en masse egern, der pilede rundt i skoven, og så begyndte den intense jagt på at få et billed at et egern. Hvilket i øvrigt, er en lidt vanskeligere opgave end man skulle tro, da de løber sindsygt stærkt. Men til sidst lykkedes det dog.
Vi havde nogle gode timer hvor vi vandrede rundt i naturen og så nogle af de specielle klipper, bl.a. El Capitain..

Så satte vi kursen mod Glacier Point, som skulle give en fantastisk udsigt over Yosemite dalen. Af sted det gik, og forkert det gik... Vi havde overset en vej, og nu var vi på vej ud af parken, men vel og mærke ikke den udgang som førte tilbage til vores telt. Vi lavede en tur ud af det, og fik set lidt af egnen, inden vi fandt "hjem".

Næste dag satte vi endnu en gang kursen mod Glacier Point. Vi gjorde holdt ved Bridalveil Falls, inden vi fandt vejen og nåede toppen. Og hviken udsigt. Kiggede man ned af, så man Yosemite dalen, hvor bladene på træerne var ved at sifte farve. Lige frem så man de rå granitklipper, hvor vandfaldene rendte ned af, og længere ude
i horisonten, så man bjergtoppene fyldte med sne. Vi nød vores madpakker med den fantastiske udsigt, inden vi satte bilen i gang mod Fresno, hvor vi ville overnatte, så vi var klar til at tage i King canyon og Sequoia national park dagen efter.

Kings Canyon og Sequoia
Efter en lidt anderledes nat på motel (Det var som at være med i en dårlig film. Folk larmede hele natten og politiet var på besøg på et af de andre værelse), satte vi kursen mod King Canyon/Sequoia national park. En park som vi havde besluttet os for at besøge, da vi nærmest kørte lige forbi.

Efter et lille besøg ved information centeret kørte vi ud for at se nærmere på parkerne. Vi gjorde først hold ved General Grant Tree. Her kan man se verdens største træer, og vi fik sandelig syn for sagen. Vi gik mellem nogle kæmpe store og gamle træer som er mere end 8 meter i diameter. Et af træerne var veltet, trærødderne var gigantiske, og træet var lavet hult, så man kunne gå inde i det. Desværre kan man ikke rigtig se på billederne vi har taget hvor store træerne faktisk er.

Vi havde slet ikke fået træer nok, så vi kørte ud for at finde træet der er væltet over vejen, så der er skåret huld i gennem til bilerne. Vi fandt også en kæmpe trærod i vejkanten. Vi parkerede bilen foran så man på billedet rigtig kan se hvor stor den er.
Efter en helt masse træ, kørte vi videre til Moro Rock, hvorfra der er en fantastisk udsigt, altså efter man har gået op ad en helt, helt masse trapper. Vi klarede den selvfølgelig, og udsigten VAR det hele værd. Til den ene side var der diset i dalen, men det var et rigtig flot syn med solen, himmelen, og bjergene som kunne anes gennem disen. Til den anden side var vejret helt klart så man kunne se de grønne bjergskråninger med sne på toppen.

Efter en lidt anderledes og sjov dag satte vi kursen mod et overnatningssted og fandt heldigvis en lidt større by med masser af moteller og med mulighed for at få handlet lidt ind. Vi er jo stadig på budget tur, og det går altså heller ikke rigtig at spise pandekager til mogenemad hver morgen når vi nu er her i så lang tid. Man kan købe billigt mad over alt, men det er oftest burger og burritos så ud over havregrød (som kan fåes med alverdens smag her over) vi er også blevet stor fan af dåsesupper og knækbrød ;o)

Efter en rolig nat gik turen mod Death Vally.

Ingen kommentarer: