Hos Willie og Laila i Colorado Springs

Vi afsluttede vores Roadtrip i Colorado Springs, hvor vi skulle aflever bilen og så var vi så heldige at Willie og Laila (mosters veninde og mand) med glæde gerne ville have besøg af os.

Vi ankom om eftermiddagen og med det samme vi ankom følte vi det helt fantsatisk at være i hjemmelige omgivelser. Et rigtigt hus med stue, køkken og eget værelse! Vi blev rigtig forkælet med hjemme røget BBQben til aftensmad og endda dessert. Vi havde en god aften med film hygge, og det var bare skønt at ligge sig til at sove i en dejlig, ren duftende seng!

Næste morgen stod vi tidlig op for at tage i kirke, Moster og Dorrit var med i kirke sidst de var på besøg, og det skulle simpelthen bare prøves sagde de!

Vi ankom til kirken, som bestemt ikke ligner en alm dansk kirke, det lignede mere et kæmpe konferrence rum i varme og hyggelige farver med scene og projekter med lærred. Vi blev budt velkommen og på skærmen var der nedtælling til selve tjenesten. Det synes vi var ret sjovt, det er ikke ligefrem fordi vi i danmark tæller minutte ned til tjenesten begynder.

Det hele gik i gang med nærmest syngende velkomst bøn. Den næste halve time blev der sunget, en mandlig solist stod på scenen med koret i baggrunden og trommesættet og klaveret til højre for sig. Teksten rullede hen over lærredet og der blev sunget rørende, rytmiske og energiske sange om kristendommen og dagligdagen. Folk rockede med, nogen rakte hænderne i vejret og lukkede øjnene og mærkede i sig selv, hvad musik, sang og tro kan rører i en. Mænd af kirken stod klar med lommetørklæder hvis man havde brug for det.

Efter den meget rørende halve time gik koret ud og præsten kom ind. Her er præsten ikke i kjole med krave, her kommer han ind i jakkesæt, og taler frit til folk. Han startede med at spørge hvor mange der havde biblen med i kirke i dag, og folk rakte ders bibel op i vejret: her sankker vi om kæmpe bøger med indlagte sedler og notater.
Han talte frit, og indledte emnerne med at læste et kort lille stykke op fra biblen, ikke lange historier som man ikke forstår noget af, men korte linier, som han tager fat i og pensler ud og fletter ind i dagligdagen. Når folk forstod og var enige i havd der belv sagt, sagde de "amen", klappede eller nikkede med hovedet. Præsten stillede også størgsmål ud til hele menigheden og det hele var mere en samtale end en prædiken.

Da det hele var slut gik vi der fra med en glad fornemmelse, det hele var sådan lidt meditations agtig og vi tror faktisk vi gik der fra med en større forståelse af, hvordan kristendommen skal forståes og prædikes, for at forståes. Vi var i hvertfald enige om, at hvis den danske kirke var sådan, ville der være flere der kom i kirke og vi tror at folk ville forstå kristendommen bedre og være mere troende. Det var i hvertfald en kæmpe oplevelse som rørte lidt i os!

Dagene efter slappede vi af og hyggede os, vi fik afleveret bilen, og vi blev en dag hos Willie og Laila mere end forventet, da vi simpelthen havde det for godt ;o)

Både Willie og Laila havde fri fra arbejde onsdag, så de kørte os til Denver, hvorfra vi skulle med toget til Chicago. Vi spiste alle 4 frokost sammen i Denvers hyggelig gågade(det er sjældent at der er gådader i USA) inden vi tog afsked.

Vi havde en enkelt overnatning i Denver, og ventetiden brugte vi i gå gaden og med kaffe og en god bog i bogbutikken Barens&Nobel inden vi steg på toget.