Grand Canyon

Sidst på eftermiddagen nåde vi Williams, en lille by som mest af alt er afsætningspunkt til Grand Canyon, og det var også vores plan. Vi fandt en lille, godt og billigt motel i byen, og begyndte af forberede os til næste dag, men til vores overraskelse sagde vejrudsigten sne og frost grader. Hmm, ville vi virkelig risikere at køre til Grand Canyon i snevejr.? Nej, så vi tog en ekstra dag i den lille by. Vi slappede af og fik vasket tøj, og fandt så ud af, at vi var kommet ud på den kendte Rute 66. Der er idag ikke meget tilbage af den oprindelige Rute 66, men her havde vi fundet et lille stykke, og en af de små sovebyer omkring den, så vi skulle jo lige have et par billeder...

Dagen efter sagde vejrudsigten godt vejr, så vi begav os afsted mod Grand Canyon, og efter en lille time nåde vi den. Uden en rigtig plan, men med store forventninger til dette naturlige vidunder, som man altid høre om.
Vi fandt en gåtur langs kanten, som mest er en "tag billeder tur", men den førte os til startpunktet for vores nylavede plan. Den berømte Bright Angel Trail, som er en fler' dags hike til bunden og Colorado River. Vi havde ikke flere dage, og bestemt heller ikke udstyret til det, så vi ville bare gå et stykke ned, og så tilbage igen. Nedaf det gik i hårnålesving, og jo længere vi gik, jo flere på vej tilbage mødte vi. Fuldvoksne mænd, der pustede som en hel orkan. Og vi blev enige om at gå ned i 1/3 af tiden, så vi havde 2/3 til at komme op. Ned mod dalen det gik, og udenrvejs kunne vi se i klipperne hvordan de forskellige lag ændrede farve. På vores vej ned mødte vi også et par vaske ægte bjerggeder, som vadede ned af de stjele skråninger, og trak en mindre lavine af sten med sig.

Så kom tiden til at vi skulle vende om, og der gik ikke mere end to minutter før vi begge pustede som en orkan. Men vi nød det. Da vi nåde topppen, fandt vi ud af at vi næste havde gået lige så hurtigt op som ned, og så blev vi lidt stolte på trods af alt det pusten.

Vi kørte lidt videre og fandt stedet hvor vi ville se solnedgangen fra. Her kunne man gå op i et lille tårn og nyde udsigten. Solnedgangen var rigtig smuk med udsigt ud over dalen og Colorado floden. Efter solnedgangen, satte vi kursen mod Tuba City. En lille by i Navajo Indianer Resevatet hvor vi ville overnatte.

Grand Canyon er stor og dimentionerne er helt ubeskrivelige, men vi er også enige om at en dag ikke er nok. Udsigten var okay, men gjorde ikke det intryk vi havde forventet. Men vi er enige om at det kunne være spændende at komme tilbage, og gå til en fler' dags hike ned til bunden af dalen, og overnatte dernede.

Vi synes at der er andre National Parker, som har gjort større indtryk. Vi kom til at tænke på, da vi stod på Glacier Point i Yosemite National Park og beundrede udsigten over granitklipperne. Der var en mand, der sagde: "Og de siger at grand Canyon er spektakulær". På det tidspunkt i Yosemite kiggede vi bare på hinanden, men nu forstod vi hvad han mente...