CountDown

mandag den 9. november 2009

Las Vegas

Vi ankom til Las Vegas over middag og satte kursen mod vores hotel. Luxor hotellet havde vi valgt, og vi skulle bo i pyramiden! Over burger frokosten i Death Valley var vi faldet i snak med et par, som netop kom fra dette hotel, og bestem ikke var begejstrede, så vi vidste ikke rigtigt hvilke forventninger vi havde.
Men da vi trådte ind på hotellet/casinoet steg humøret lidt, og det blev kun bedre da vi kom op på vores værelse. For os var det nærmest luksus og vi var godt tilfredse.

Vi vidste slet ikke hvor vi skulle begynde, så vi blev enige om, bare at vandre lidt rundt og kigge. Vi fandt vejen "under jorden" over til Mandelay, som lå lige ved siden af, og inden vi vidste af det stod vi i hotellets shoppingcenter. Der blev kigget lidt i butikkerne inden vi fandt ned i casinoet, hvor vi gik en runde. Vi fandt en vej som gik mod Excalliber, der er bygget op som et ridderslot, som lå på den anden side at vores hotel. Man behøver faktisk slet ikke at gå uden for en dør for at opleve Vegas og de forskellige casinoer. Med mindre man vil se de sjove bygninger og alle lysene udefra, så da mørket var faldet på, gik vi en tur på The Strip, som er gaden, hvor alle de flotte casinoer og hoteller ligger. Et casino er bygget op som Paris med Eifeltårnet og Triumfbuen, et andet er en tro kopi af New York med Frihedsgudinden, der er endda bygget en rigtig rutchebane ind i bygningen for at gøre det mere interessant. Vi spiste aftensmad i Paris med udsigt til det kendte casino Ballagio og springvandet, som hver aften laver vandshow.

Vi fik også besøgt den 4 etagers M&M's butik, og Kicki var i himmelen! Man kunne købe alt lige fra nattøj, souvenier og selvfølgelig M&M's i alverdens farver. En hel endevæg var fuld af bland selv M&M's i alle udagver! Vi fik rigtig pillet ved alting, og fik taget sjove billeder.

Luxor, som vi boede på, har Las Vegas største pool område, så den skulle selvfølgelig tjekkes ud! Vi brugte en dejlig eftermiddag her med lidt sol. Om aftenen skulle der spilles og Kicki havde rigtig regnet på hvor meget vi kunne spille hver. Vi startede på maskinerne, og Charlottes teori var, at blive på den samme maskine indtil man vinder. Da vi havde brugt halvdelen af Kickis penge var vi lige ved at rejse os fra maskinen, og alligevel ville vi lige prøve en sidste gang, hvis nu! Vi kom en 20$ mere i, og i det første tryk begyndte maskinen at larme! Vi var 2 kæmpe smil og vi vandt hele 344$!

Vi skulle selvfølgelig også prøve en rigtig Vegas Buffet. Las Vegas er nemlig også kendte for at have nogle kæmpe store lækre buffet'er med alt lige fra kinesisk til pastasalater. Og namm hvor var det godt, og hvor var vi bare stop mædte!

Den sidste aften var vi inde at se et show med tryllekunstneren Lance Burton det var dog et ret skuffende show og vi var glade for at vi havde købt billetterne billige til " show samme dag" pris. Vi fortrød meget at vi ikke var taget ind for at se et Cirqus de soilet show i stedet for, men det må gøres næste gang.
Ellers fløj dagene afsted med at smuge kigge på de forskellige casinoer og vi fik selvfølgelig spillet alle de penge op som vi vandt. Men vi blev enige om, at så længe vi havde haft det sjovt, og endda ikke tabt nogen penge på det, så gjorde det ikke noget!

Efter 3 gode dage i en helt anden verden glæder vi os til at komme tilbage til virkeligheden og naturen ;o) så nu tager vi bilen til Grand Canyon.

Ingen kommentarer: