CountDown

onsdag den 11. november 2009

Zion national park

Vi ankom til den lille national park Zion om eftermiddagen, så vi kørte i gennem den for at nå den lille by Springdale, hvor vi ville overnatte. Vejret var super, solen skinnede og der var dejligt varmt, så af med vanter og hue! Vi gik en lille tur og fandt en cafe, hvor vi drak en kop kaffe mens vi fandt ud af hvad for nogle hikes vi ville på. Ellers nød vi den sidste aftens sol på vores altan med de røde bjerge i baggrunden

Vi stod tidlig op næste morgen for at få noget ud af dagen. Morgenen var godt nok kold, og huerne måtte i brug igen. Vi ville tage den gratis bus rundt i parken, så vi ventede pænt ved stoppestedet, indtil der kom en medarbejder af parken og fortalte os, at de lige havde stillet urerne en time tilbage, så vi var rimelig tidlig på den.

Vi valgte så at tage bilen rundt, som faktisk var noget nemmere. Vi startede med at tage turen op til 3 små vandfald. Vi kom forbi forskellig slags natur på ruten, både buske og træer i efterårsfarver, vandfald, røde klipper og sten, tørt sand og en kanon udsigt ned i dalen. Det var en rigitg flot tur på et par timer. Da vi kom ned igen spiste vi vores frokost inden vi kørte mod Canyon Overlook. Vejret var blevet godt varmt så T-shirten, Tevaerne og de korte bukser måtte i brug. Vejen der op var ikke for mennesker med højdeskræk! Vi gik på ujævne klipper og sten og rimelig tæt på kanten! Denne her rute var anderledes end den anden, den var ikke så grøn, men stadig fantastisk flot med røde pandekage klipper (klipper i lag som en stavl pandekager). Fra toppen kunne vi se langt ud i dalen og hvor vi stod var vi omringet af pandekageklipperne. Vi satte os på stenene og bare nød det hele, udsigten og varmen og opseverede alle de små egern, som pilede frem og tilbage mellem turisterne og stenene.

Tilbage det gik, ned af mod bilen. Zion er en lille, men ret fantastisk national park. Vi er super glade for at vi valgte turen forbi, og vi havde en hyggelig dag i det varme vejr med dejlige indtryk.

Ingen kommentarer: