CountDown

søndag den 15. november 2009

Mesa Verde - og Great Sand Dunes national park

Næste morgen begyndte vi vores tur mod Colorado Springs. Vi havde dog aftalt at tage en lille omvej, som gjorde vi kom forbi to national parker mere. Den første var Mesa Verde, som vi nåede efter ca. 3 timers kørsel. Hvad Mesa Verde havde at byde på havde vi ingen ide om, ud over at der skulle være en masse af Pueblo- folkets kultur. Så vi kørte mod parkens museum med det samme. Efter museet fandt vi, på den udleverede guide, en selv-guidet tur, som var gratis. Så den tog vi.

Og vi blev positivt overrasket. Efter af havde gået vældig meget nedaf, befandt vi os nu foran en lille by, som for mange år side var bygget i en hulning i klippen. Og den stod stadigvæk, da klippen beskydde mod vejr og vind. Det var meget interssant at se hvordan de havde bygget små huse og gravet store huller under jorden. Og vi besluttede at køre en tur i resten af parken for at se flere "byer" i klipperne. Vi fandt en masse punkter hvor der var flot udsigt til hulerne og naturen som omringer de små byer. Det er helt utroligt hvordan de har klatret for at komme rundt efter mad og vand.

Vi forlod parken positivt overraskede og begyndte vores søgen efter et motel, som vi fandt i den lille flække Mancos små 15 km derfra.

Friske og udhvilede satte vi dagen efter kursen mod Great Sand Dunes National Park, for at se..... Sand dynger!!! Vi ankom lidt over middag og besluttede os for at det var tid til endnu en picnic i bagagerummet, men vi endte på bagstædet, da en vind, sanddynger og mad er en dårlig kombination. Efter en anderledes frokost begav vi os ud på en gå tur i sandet.

Uheldigvis blæste det en hel del, så vi trak godt op i vores hætter for ikke at få sand i øjnene. Vi bagav os ud i dyngerne, det er helt utroligt, der ligger en ørken af sand ude midt mellem bjergene med sne på! På afstand er det et flot og anderledes syn, men tæt på, når man står i alt sandet kan man kun se sand foran sig og omkring sig. Vi klatrede i dyngerne og fik taget lidt billeder. Vinden var dog kold, så efter en halvtime i dyngerne gik vi tilbage mod bilen. Om sommeren når vejret er varmt og stille, bader folk i åen tæt på og ligger og tager en slapper i sandet. Det gjorde os egentlig ikke noget at det ikke var muligt, det havde vi jo prøvet i Australien på Fraser Island, så det var ret friskt og dejligt at få lidt vind i kinderne og se hvordan sandet fyer hen over sandtopperne.

Ingen kommentarer: