Vi stod sent op og efter morgenmad kørte vi det sidste lille stykke mod byen Tapo. På vej mod byen stoppede vi i den lille lufthavn, for nu skulle det være! Det har været planen siden vi tog fra Danmark, at når vi kom til Lake Tapo på New Zealand, så skulle vi springe i falskærm! Med kriblen i maven gik vi ind på Tapo Tandem Skydives kontor. Vi ville bestille tid til dagen efter, men fyren bag disken fortalte, at det ville komme til at regne hele den dag, men at der var tid til at gøre det denne dag kl 2. Altså om kun to timer! Med rystende stemmer takkede vi ja til tilbudet, og så gik det ellers bare ind til byen, hvor vi fandt en campingplads og et noget veltrængt bad, inden vi igen drog mod lufthavnen.
Efter lidt støvregn klarede vejret op, og vi fik valgt vores pakke som bestod af udspring fra 15.000 fods højde, en dvd og billeder med vores spring! 15.000 fod er det højest lovligt tandemspring man kan gøre i verden, og man får mere end 1 min i fri fald med 200 km i timen! Vi fik derefter uddelt dragter, og vores proffesionelle tandem partner gav os udstyr og seler på. Vi fik også en rigtig fin hat, vanter og briller tildelt! Så langt, så godt! En kamera mand filmede vores spændte og noget nervøse ansigtsudtryk inden det gik ud mod det lille fly. I flyet sad vi på en bænk, omvendt af hvad man gør i et almindeligt fly. Vi sad hver især med vores prof-partner bag os. Flyveturen ville tage 20 min, og vi fik alle en lille snak med vores partner på vej op. Charlottes partner havde et armbåndsur, hvor man kunne følge med i hvor højt vi var oppe. Efter kun 1.000 fod synes jeg godt nok vi var højt oppe, og der var hele 14.000 igen.
De 3 andre gutter som var med i flyet sprang fra 12.000 fod, og det gav et helt sug i maven, da de sad der på kanten og sprang ud, flyet vippede lidt for hver der sprang! Vi blev spændt godt fast til vores partner, fik spændt hatten og brillerne blev strammet.
Så var tiden kommet, Kicki og hendes partner var først, døren gled op og de rykkede ud til kanten, kameramanden hang i en arm uden for flyet og filmede. Kicki tog nogle dybe indåndinger, sendte kameraet et skræmt ansigt, og sprang så ud.
Derefter rykkede Charlotte og hendes partner frem, døren var åben og uden at tænke meget over det, røg benene ud over kanten. Et sidste smil til kameraet og så gik det ellers ned af! Først tumblede vi lidt rundt i luften, en super fornemmelse, og derefter lå vi vandret i luften med åben mund, rusken i kinderne og en kanon udsigt over fantastiske New Zealand! På et tidspunkt kommer kameramanden tæt på, og vi to hans hånd, så han kunne få "gode" nærbilleder af os! Efter et til to minutters tid bippede armsbånduret, falskærmen blev trukket, og vi fik en fornemmelse af, at vi fløj op i luften i stedet for ned. Tempoet blev sat en helt del ned, vi svævede lige så stille og der blev ligepludselig helt stille! Selerne blev løsnet, så vi kom til at sidde mere behageligt, som i en stol, og vores partner hev i snoerne så vi ændrede retning, og fløj fra side til side, så vi kunne nyde udsigten og få lidt killer i maven. På et tidspunt krydsede vi hinanden, og vi var begge et stort smil med vinkende arme! Efter ca 8 minutter lande Charlotte først, det gik let, og vi landede på benene. Kicki landede et par sekunder efter, ret sjovt så det ud, da de landede på numsen. Nede på jorden igen, hurtigt var det gået, men en kæmpe oplevelse! Vi gav kamera manden en ordentlig afslutning med jubeldans inden vi gik tilbage for at klæde om!
Vi fik pusten igen og givet en masse 'high fives' inden vi satte os ind i sofaen og så oplevelsen på dvd! Kanon filmet! Med smil så store klisteret til ansigtet forlod vi glade lufthavnen og springerklubben.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar