Vi vågnede af at regnen trummede på taget, og det så ikke ud som om vejret ville klare op. Vi brugte lidt tid i Tapo by, fik oploadet en masse billeder og skrevet blog. Hele dagen sjaskede det ned og næste dag, da vi tog afsted mod Roturua regnede det stadig med store dråber.
Vi nåede ved middagstid ind til Roturua by og havde håbet på lidt bedre vejr, men også her regnede det. Ikke nok med den voldsomme regn, blev vi også mødt af en hæftig stank. Roturua er nemlig kendt for alle deres bubblende mudder pøle, varme kilder og sprøjtende geyser som alt sammen får deres energi fra jordens varme som en slags vulkaner. Disse bobblende tingester udgiver en masse dampe og en forfærtelig stank af rådent æg.
Vi vidste ikke lige hvad vi skulle give os til i sådan en voldsom regn, så vi parkerede bilen og begav os ind til informationcenteret. Her fik vi en masse brochure over aktiviteter i området, så over en kop varm kaffe besluttede vi os for, at et par dage i byen skulle bruges på at tage ind for at se et Maori show med tilhørende Hangi(mad) og en tur ud for at se disse hotpools og muddebad. Ellers brugte vi dagen i vores lille camper med kortspil og hygge mens vi kunne høre regnen trumme.
Vi stod op til en lidt lysere dag og drog ved formiddagstid ud til Hells Gate og Spa. Lige da vi havde købte indgangen til parken og et dejligt mudderbad med efter følgende svovlbad begyndte det at regne igen. Lidt regn kan heldigvis ikke slå os ud, så vi tog vores regnjakker på og begav os ud blandt de boblende vulkaner. Det var ret spændende at gå rundt blandt alle dampende og se hvordan muddert og vandet springer op i luften. Efter en timestid var vi godt våde og kolde så vi glæde os til dejligt varmt mudderbad. Vi fik klædt om og blev vist hen til vores egen lille spa med mudder. Vi satte os ned i det grumsede vand og forventede den mest ulækre følelse, men i stedet fik vi fornemmelsen af at være omgivet af dejligt varmt silke. Vi smurte vores kroppe ind og efter 20 minutter var det tid til et iskoldt bad inden vi kunne slappe af i svovlbadet. Her kunne vi rigtig lugte ægge prutterne fra dampen, men efter et par minutter havde vi vænnet os til lugten, og vi kunne rigtig slappe af i vandet.
Vi følte os rene og renset da vi forlod Hells Gate og var klar til aftens underholdning med Maori show og spisning.
Vi mødte op på hotellet som hænger sammen med det lille teater, hvor vi skulle se showet. Salen var dækket fint op med runde borde neden for scenen. Vi kom til at sidde ved bord med to tyske fyre og en lille australsk familie. Vi blev hilst velkommen og inden vi kunne gå i gang med at spise, foldede vi vores hænder og værten bad en bordbøn på Maori. Snakken gik der ud af mens vi nød det lækre tagselvbord med fisk og kød, og grønsager tilberedt i jordovne. Ikke nok med det, var der kæmpe kage og frugtbord til dessert. Efter spisning begyndte showet.
Maori folk med det specielle tøj og tatoveringer kom syngende ind på scenen. De opførte en masse sange og danse og der blev ind i mellem forklaret hvordan sangene hang sammen med kulturen. Der blev også vist kampværktøjer og hvordan Maorifolket bruger deres mimik(laver store øjne og stikker tungen så langt ud af munden som muligt) til at skræmme fjænden væk, så det ikke bliver nødvendigt med kamp. I deres huse er der også skåret ansigter med sådan mimik ind i træet for at beskytte dem mod det onde og skræmme det onde væk. Maori damerne viste hvordan de bruger Poi i deres danse. Denne slags Poi skiller sig ud fra den Thailandske Poi vi har skrevet om tidligere. I enden af snoren er der en "blød" kugler, som svinges og bruges til at lave en lyd eller rytme mod håndledet eller armen.
Der skulle nogle frivillige op på scenen og forsøge sig med Poi, og Charlotte var selvfølgelige en af de heldige ;o) Der stod hun så, med et stort smil, vrikkende hofter, og levede sig godt ind i det. Kicki morede sig mens hun optog en lille film på kameraet. Showet fortsatte og det blev også mændenes tur til at stå på scenen og lave kampdanse og sjov mimik. Efter et par timers hygge og underholdning køret vi der fra og var enig om at det var alle pengene værd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar