CountDown

onsdag den 23. september 2009

Dunedin, syd om og videre mod Te Anau

Næste morgen forsatte vi vores tur mod Dunedin, navigator Charlotte, fik læst sig frem til at Otago Peninsula ville være et interessant sted. Vi skulle bare køre gennem byen og videre ud på den anden siden. Efter en campingovernatning og et bad, kørte vi ud til spidsen af halvøen. Herude lå en albatros koloni, og der skulle desuden være pingviner og sælen. Vi blev dog lidt skuffede, da man skulle betale en masse penge og have en guide med, så vi fandt i stedet vej til en vandretur på den anden side af "øen".En lille travetur forbi grønne marker med masser af får og lam og over vådland gik vi, for tilsidst at ende på stranden. Men heller ikke her var der spor af pingviner eller sæler.

Imellem tiden var vi blevet enige om at køre mod Te Anau, som er afsætningspunktet til Milford Sound. Milford Sound ligger i Fiordland Nationalpark og består bla. af The Southern Alpes og nogle af de fineste og verdensberømte flerdags hike. Milford track, som er en af dem, har en venteliste på 2 år!
Vi valgte at køre ad "magurit-ruten" syd om(Southern Scenic tour), en dobbelt så lang omvej, da det skulle være en flottere tur. Vi fandt ud gennem Dunedin, efter et par smukke omveje over bjegene, og så gik det sydpå mod Purakaunui Falls, som også blev vores overnatningssted. Her var der endda toiletter vi kunne bruge, så det var ren luksus. Om morgenen gik vi en korte morgentur ned til det lille men flotte vandfaldet inden vi satte os ind i bilen, videre mod Te Anau.

Vi kørte over bakkerne med udsigt til havet på den ene side og de grønne marker på den anden det meste af vejen. Charlotte havde læste på lektien, og navigerede Kicki på en lille "afvej" ud til Porpoise Bay, hvor vi brugte et par timer. Her skulle der nemlig være mulighed for at se pengviner, søløver og delfiner. Vi spiste frokost med udsigt over bølgerne, inden vi gik på opdagelse i klipperne ned til vandet. Her fandt vi vej til en enkel, men dog kæmpe fed guløjet pingvin. Vi fik taget en masse billeder og især Kicki var ret begejstret.

Igen overnattede vi i naturen! Vi gjorde et toilet stop i en lille by, inden vi fandt en hyggelig lille resteplads væk fra vejen. Vi parkerede bilen tæt på et hegn, og tænkte ikke nærmere over det, indtil vi på et tidspunkt kiggede op, og så vi havde fået tilskure. 3 æsler 1 hest og 2 gedebukke stod med snuderne op ad hegnet og gloede på os, ret søde var de, og klar på fotografering var de også. Vi tror de var ret glade for vores selvskab, de blev i hvertfald stående. Det blev en flot solnedgang over markerne, som vi nød fra vores redte seng i bilen.

Vi stod op til vores første gråvejrsdag, fik vi lavet vores havregrød og pakke sammen inden vi kørte det sidste stykke vej til Te Anau. Vi fik os indlogeret på en campingplads, og selvom det stod ned i stænger, blev vi nødt til at få sat strøm til bilen og tanket den op med vand. Ellers brugte vi dagen på afslapning, kom i bad og spillede kort. Om eftermiddagen klarede vejret op så vi gik en tur ved Lake Te Anau og fik os en kop kaffe på byens cafe. Om aftenen var der hygge i vores lille hjem på hjul, med varmeblæser og film på computeren nu da vi havde strøm =o)

Ingen kommentarer: