Wellington, Tongariro Nationalpark

Vi ankom til Wellington (hovedstaden) sent om aftenen, hvor vi skulle finde vej til vores campingplads, som lå ca. 20 min. kørsel fra færgen. Vi fandt den uden de store omveje, og var glade da vi lagde os til at sove. Vi havde aftalt at lade bilen stå, og tage bussen ind til midtbyen den næste dag. Havregrøden blev lavet og spist, og vi fandt vej til bussen.

Kicki havde foreslået at vi tog på Te Papa museet, som er New Zealands nationalmuseum, så inde i byen stod vi af efter vores intuition. Og det virkede!

Normalt er nationalmuseer ikke altid lige spændede, men her skiller Te Papa sig ud. Bygningen er super moderne og det samme er mange af udstillingerne. Og vi var klar til at gå på opdagelse. Vi startede fra bunden af, og her var der udstillenger om naturen og New Zealands dyreliv. Der var bl.a. udstillet en ægte ca. 500kg tung og 4,5m lang blæksprutte, som for 1,5 år siden blev trukket i land af fiskere. Der blev vist film i 3D, der var et skellet fra en pygmæ blåhval udstillet osv. Den næste udstilling som fangede vores interesse var om de forskellige vejrfænomener der engang imellem rammer New Zealand, og resten af verden. Her var filmklip fra katastroferne, et hus som var jordskælvssimulator, så alting begyndte at ryste, og meget meget mere. Vi fandt senere vej til udstillingen omkring New Zealands historien.

Vi endte med at bruge frivillige 5 timer på Te Papa, som nok er det mest spændende, lærerige og inspirerende museum vi har været på. Det var ikke bare udstillenger som vi kender dem, men små, og hele tiden forskellige opgaver til at fastholde folks opmærksomhed. Og da vi forlod Te Papa sidst på eftermiddagen var vi glade for at vi havde fået denne oplevelse, og så var det endda gratis!!! Vi sluttede Wellington af med sushi, for det var jo altså en måned siden vi sidst havde fået det.

Dagen efter gik turen videre mod Tongariro Nationalpark. Denne nationalpark er New Zealands ældste og indeholder både aktive og uddøde vulkaner. Det er også her at Mordor og Mount Doom fra Ringenes Herre filmene er filmet, så der skulle være noget at se. Efter at have kørt ca. 300km, valgte vi dog at slå lejr for natten selv om vi ikke var nået helt til nationalparken endnu. Næste morgen satte vi igen kurs mod parken og efter 1 time nåede vi frem. Vi havde inden da lagt vejen forbi et lille by, for at få kort og information omkring de hikes der var i parken, og valget var faldet på en 17km lang hike til Tama Lake.

Vi fandt startstedet, fik skoene på og smurt en madpakke, og så begyndte turen. Starten på den var rimelig ligetil, da den fører til et vandfald, som alle kan gå til, men efter denne lille turist tur, begyndte det rigtigt, og det eneste der guidede os, var de små træpæle der engang imellem var sat i jorden, og ellers var det bare at finde de steder hvor det var slidt en lille sti i buskene og græsset. Men hyggeligt og flot var det. Op og ned gik det, da turen går ind mellem de to største vulkaner i parken, Mt. Ruapehu og Mt. Ngauruhoe som står flot og kegleformet.

Det var en fantastisk tur, hvor vi gik hen over øde land, gennem skov og over bække. Og når vi kiggede på jorden vi gik hen over, kunne man se hvor rustene stenene var blevet pga. den høje mængde jern som er i dem. Jorden var heller ikke kun jord, sand eller grus. Det var en blanding af det hele, men med alt det sod og aske, som vulkanerne engang imellem sprutter op, blandet i. Så overfladen flere steder var helt koksgrå.

Vi nåede frem til Tama Lake og kunne så beundre den turkis blå sø, som havde dannet sig i et gammelt vulkankrater. Den lignede en stor blå vandpyt, men var faktisk mere end 4km dyb! På turen tilbage, slog vi vejen forbi et lille vandfaldet. Vi satte tempoet i vejret for vi skulle nå tilbage til bilen inden det blev mørkt.
Og efter små 100km kørsel, lagde vi os til at sove lige ned til Lake Taupo, efter en god, aktiv og hyggelig dag...!