Mod Queenstown og videre til Lake Wanaka

Vi spændte sikkerhedsselerne og satte kursen mod Queenstown. Vi kørte over bjergpas og smuk natur. På et tidspunkt kom en en anden "backpacker" bil mod os, som med nedrullede vindure grinede og vinkede med stor arme til os. Vi smilte, og vinkede venligt tilbage. Vi rundede det skarpe bjerghjørne og forstod med det samme, hvorfor de opførte sig tossede i den modkørende bil. En landmand var i gang med at fragte sine får, så en hel mark fuld får kom trippende op ad bjergvejen, som også er hovedvejen. De var over det hele, og det så lidt ud som om landmanden ikke helt havde styr på dem, de var i begge vejbaner, op af klippevægen og ude på den anden side af autoværnet. Mens vi grinede volsomt og fik taget nogle billeder af, den for os, anderledes oplevelse kørte vi lige så forsigtigt videre mellem fårerne.

Vi nåede bjergbyen Queenstown, men valgte at kører videre langs Lake Wakatipu da det skulle være en flot tur. Vi nåede helt ud til Glenorchy, hvor det gode vej ender. Vi kørte lidt rundt på grusvejene i naturen omkring, og Charlotte fik her på de øde veje lov til at prøve at køre bilen for første gang. Efter 2 minutter synes både Kicki og Lotte at det var nok, og rattet blev sikkert overlat til Kickis hænder igen.

Vi kørte tilbage af vejen hvor vi kom fra, og fandt et dejligt sted at overnatte ned til søen. Solnedgangen blev nydt med kaffe, kiks og brie.

Efter vores havregrød næste morgen kørte vi ind til Queenstown. Byen er lille, men ret hyggelig. Vi fik vandret lidt rundt, kigget på butikker og spiste dejlig frokost. Herefter kørte vi til Lake Wanaka som kun ligger et par times kørsel der fra.

Lake Wanaka har et par skisportsstæder tæt på. Vi havde på forhånd tjækket priser ud og skrevet det på måske-listen, men da de ikke har fået sne længe var forholdende dårlige. Så vi må bare vænte til USA ;o)

Dagene flyver afsted, og denne dag er ingen undtagelse, så vi fandt et sted at sove ned til Lake Wanaka. Herfra gik vi en lille aftenstur inden det var tid til at lave aftensmad.

Vi havde planlagt at tage på en vandretur til Bob Roy Gletcher, men da vejen var oversvømmet af smæltevand, måtte vi vænde om og finde på noget andet. Vi valgte derfor at gå en kortere tur op ad Mount Iron hvor udsigten fra toppen skulle være fantastisk. Det gik fra starten stejlt op ad og vi prustede og snønnede, men udsigten blev kun bedre og bedre for hvert skridt. Vi var glade da vi nåede toppen efter 45 minutter, hvor vi lige fik pusten og nydt synes over hele Lake Wanaka. Ned af det gik, hvor Charlotte rigtig fik brændt krudt af. Efter et par gode times motion satte vi kurs mød de 2 mest kændte gletchere, Fox og Franz Josef.