Over Hasst pass mod Fox og Franz Josef Gletcher

Vi kørte mod vestkysten over Southern Alps og Haast Pass som bød på en masse stop, hvor vi nød flotte vandfald. Ved vandfaldene ligger der som regel masser af sten, det sjove men også ret kunstnerisk er, at turisterne her sætter sit præg ved at stable stenene. Det ser ret sjovt men faktisk også flot ud.

Vi holdte et langt frokost stop og gik bagefter en tur i området og skoven som består af en stor sump. Vi forsatte mod Fox Gletcher og by og her ankom vi til overskyet vejr sen eftermiddagen. Vi nøjes derfor med at kigge på afstand inden vi slog "forteltet" op.

Om morgenen vågnede vi til dejligt solskin og besluttede det skulle fejres med pandekager. Kicki var et stort smil, vi må indrømme at vi er ved at køre død i havregrød, og vi begge i godt humør da vi gik en tur op til Fox Gletcher. Man kommer ikke helt tæt på, så skal man have en guide med, da den er ret aktiv og kan flytte sig flere meter om dagen. Så vi nød den tættest muligt på egen hånd.

Vi forsatte derefter mod Franz Josef Glecher, hvor vi ville tage på en guidet tur. Vi havde valget mellem en halv eller heldagstur, eller en heli hike. Vi tænkte, at hvis det skal være, så skal det være, og vi tog derfor den fedeste af tuerne, hvor vi kommer længst op på isen, Heli Hike, Helikopterflyvning og 2 timers hike på gletcheren. Vi fik bestilt turen og kørte derefter et stykke væk fra byen ud mod Lake Mapourika, hvor vi sov for natten. Vi fik næsten ikke noget søvn den nat, da regnen piskede mod taget, og vi var ret nervøse for om vejret ville klare op til næste dag. Men heldige var vi. Vi stod op til dejlig solskin med kun et par skyer på himmelen.

Vi blev samlet i en stor gruppe, og fik derefter tildelt vores tøj, sokker, støvler, overtrækser osv. Derefter ventede helikopterne. Det var første gang for os begge at flyve i sådan en, så vi var ret spændte på det hele faktisk. En stærk vind og en masse larm kom mod os da helikopteren landede og vi blev guidet ind i den. Vi fik vores ørebøffer på og spændt selen og så lettede vi. Det var noget helt andet end at lette i et fly. Man stiger bare til vejrs og afsted det gik mod gletcheren. Da vi kom helt tæt på, var det som om vi fløj lige ind i den. Og man kunne rigtig se revnerne og isen. Da vi var kommet sikkert ned på isen, skulle vi have vores pikke til under støvlerne på. Det var et godt tidspunkt på året vi var der, for isen var ikke kun hvid, den havde et blåligt skær fra solen.

Nu startede det rigtig og endda med en god gang army kravl i en istunnel, og allerede her fik Charlotte våde fødder, men det var en super start. Afsted det gik over isen, og hvis det var for stejlt, så hakkede vores guide friske "trappetrin" i isen til os. Vi fik gået i ishuler og sprækker og set hvordan vandet har lavet gange i isen, alt imens vores guide fortalte om området og om gletcheren. Efter mere end 2 timer på den blå/hvide is, kom helikopteren og hentede os igen, og fløj os sikkert tilbage til byen. Det var en super fed oplevelse, med sød, hjælpsomme og informative guider og vi er glade for at vi valgte heli-hiken, så vi fik set gletcheren rigtigt.

Efter en på opleveren gik turen mod Hokitika, hvor vi skulle overnatte.