Fraser Island

Fraser Island er verdens største sandø, og måler ca. 120 km i længden og 15 km i breden. At der er en sandø er svært at forstå, når man tænker på hvad øen har at byde på. Der er regnskov, ca. 40 ferskvand søen, sanddynger, der er mere end 200 m. høje og i vandet omkring øen er der rig mulighed for at se hvaler, delfiner, hajer og skildpadder, for bare et nævne noget af det.

Men ugangspunkt i alt dette, var vi enige om at en tur til Fraser Island var noget vi måtte gøre. Vi fik booket en guidet tur på 3 dage og 2 nætter. Og efter 2 dage i Hervey Bay var vi klar til at tage afsted. Afsted det gik mod Fraser Island, og ca. kl. 9 lagde båden til ved molen ved Kingfisher Bay Resort på Fraser Island, hvor vi med det samme steg ombord i den 4-hjulstrukne bus, med vores guide Dave, som har levet på øen i næsten 20 år.

Afsted det gik må første stop, Lake McKenzie. Denne sø er uden tvivl den mest kandte af søerne på Fraser. Vandet er krystalklart og turkisblå, og nærmest "smelter" sammen med den hvide sandstrand der ligge ned til. Charlotte fik dyppet tæerne og fik taget et af de berømte billeder, hvor hun ligger i vandkanten, alt imens Kicki lege fotograf, det blev også til et på hoppebilleder og afslapning i det bløde sand. Efter mere en 2,5 timers idyl, var det tid til frokosten, hvor efter det var tid til en gåtur gennem Wanggoolba Creek, videre igennem regnskoven for tilsidst at ende i Pile Valley, hvor der er træer større end man kan forestille sig. Denne gåtur gennem den tætte regnskoven er den smukkeste vi skov vi har set her i Australien. En lille kilde som løber gennem den mørke skove og den totale stilhed, hvor man kun kan høre fuglene og bladene rasle.
Herefter gik det tilbage til Kingfisher Bay Resort, hvor vi skulle overnatte i træhytter.
Aftensmaden var buffet, og bagefter blev der hygge snakket lidt.

Næste dag gik turen afsted trævs over øen og vi blev hurtigt enige om det var godt af vi havde valgt en guidet tur og ikke en kør selv. Fraser er World Heritages og derfor er vejene forblevet naturlige.Det betyder at der ikke er asfalt på, med at en var er et spor i sandet. Disse spor er flere steder slidt 1,5 til 2 m. ned, da bildækkene langsomt har slebet trærødderne over, så vejen nu ligger under den naturlige overflade. Dette betyder et det kræver lidt øvelse og viden om 4WD biler, for ikke at hænge fast i sandet.

Efter ca. 45 min. kørsel nåede vi den anden side af øen og 75-mile beach (som faktisk kun er 59 mil lang), og afsted det gik op af den, for stranden er officiel vej, med fartgrænser og fartkontrol. Efter en fantastisk køretur i vandkanten nåede vi til dagens første stop, Maheno skibsvraget. Dette passagerskib, blev i 1930'erne skyldet på land af en cyklon, og har været der lige siden. Det var meget sjovt at se et skibsvrag på land. Og efter denne anderledes oplevelse, gik turen mod Champagne Pools, som er noget af det eneste saltvand man kan bade i på øen, da man skal holde sig fra havet pga. hajer og understrøm! Champagne Pools er dannet naturligt af en kemiske reaktion i sandet og vandet, som har dannet en hård og sort overflade, som gør at fx vandet i søerne kan blive der, og ikke bare smuges ned gennem sandet. Champagne Pools består af et sådanne hårde kratere ude ved havet, hvor bølgerne fylder dem med saltvand.

Så var turen kommet til Indian Head, et udsigtspunkt, som var det første Thomas Cook så, da han i sin tid opdagede øen. Her kravlede vi op, og nød udsigten. Der var strand på begge sider, og vand ligefrem, så dette sted var ideelt til at spotte hvaler og hajer. Sidste stop på dagen var Eli Creek, hvor strømmen kan tage dig med ud til havet, da den udmunder der.

Om aftenen gik vi op for at nyde solnedgangen over havet.

På sidste dagen gik turen mod Lake Wabby, og sikke et syn. Lake Wabby ligge nede i bunden af de mere end 200m høje sanddynger, og med eycalyptusskov på den anden side af søen er det et ufatteligt syn. Vi lagde os i sandet og nød igen den ufattelige stilhed - selvfølgelig lige ind til de andre turister kommer, men vi var ret heldige og den første time havde vi stedet helt for os selv. Vi gik over sanddyngerne og længere fremme mens man stod omringet af sand kunne man skimte skoven og havet foran sig. Denne oplevelse var nok den meds fantastiske på hele turen.

Vi kom tilbage til bussen og kørte til et resort for at få noget frokost, hvilket vi alle nød, da det var ret hårdt at okse rundt gennem alt det sand.
Sidste stop på turen var Lake Birrabeen hvor Kicki fik sig en dukkert og Charlotte en lur. Vi synes denne sø er smukkere end Lake Mckenzie, her er det samme klare blå vand, men her er mere hyggeligt, med siv og buske. Lige som vi rejste os, og sluttede turen af begyndte regnen at dryppe, så det kunne ikke være bedre timing.

Vi er kanon glade for at vi tog ud til Fraser Island. Det har været en helt spiciel og fantastisk oplevelse, en af dem vi vil huske og tænke tilbage på som et rigtig smukt sted.