Fiji

Vi ankom til det dejlige varme Fiji efter kun et par timers flyvetur. Vi glædede os meget til at se det eksotiske land som vi har hørt mange snakke om mens vi har rejst. I lufthavnen blev vi mødt med store smil, Bula(hej) og 3 spillemænd som sørgede for den rette stemning.

Vi ankom til vores resort som ligger lige ned til stranden og Nadi Bay mellem lufthavnen og Nadi by. Vi fik checket ind, og vist op til vores værelse med altan og udsigt 8 meter fra stranden og et dejligt stort værelse, hvor vi rigtig kan brede os efter en måned i en lille camper. Stedet er ret hyggeligt med en masse hængekøjer og palmetræer og en hyggelig lille bar. Vi satte os ned i restauranten for at spise og her fandt vi rigtig ud af hvad "Fiji time" betyder - vi ventede sådan ca. 2 timer på vores mad, personalet tog det meget roligt - Fiji time you know ,o) og vi tog det også ganske pænt taget vores sultne maver i betragtning. Vi blev dog lidt skuffede da maden ikke var særlig spændende, men vi blev enige om at give det en chance mere, inden vi kunne dømme.

Vi stod op til dejligt solskin og varmt vejr, og satte os ned for at få lidt morgenmad, men heller ikke morgenmaden var særlig spændende, så vi belv enige om at tage ind til byen for at finde et alternativ.
Turen inde i byen blev lidt af en oplevelse. Byen i sig selv er ufattelig trist og kedelig. Det er ikke lang tid siden at Fiji havde en stor oversvømmelse og det kunne godt ses på byens triste huse og butikker. Vi gik lidt rundt og kiggede og vi endet selvfølgelig i en souvenir shop. Denne her var dog lidt anderledes. Vi belv inviteret til at prøve en Kava cermoni.

Kava er et produkt fra en tørrede plante, man blander det op med vand i et fad som en slags lunken te. Fijianerne drikker det hele dagen lang og det skulle efter signe være sundt, have en forbyggende effekt mod kræft, og det skulle hjælpe mod stres, eller have en afslappende effekt lige som alkohol, deraf Fiji Time selvfølgelig!!

Vi skulle tage skoene af og sætte os i en rundkreds. På fadet med kava er der en spids, og spidsen vender altid mod høvdingen, som er den ældste. Da Kicki er ældst af os to, fik hun lov til at være høvding. Tittelen som høvding medføre, at man er den første til at drikke Kava af kokusnøddeskallen. Og vi kan så fortælle jer at det smager forfærdeligt og man kan ikke lade vær med at lave et mærkeligt ansigtsusdtryk! Inden man drikker skal man klappe 1 gang, modtage bærgeret, sige Vinaka(tak), drikker i et hug, og så klappe 3 gange for at vise respekt. Alle i rundkredsen skal drikke, og man fortsætter til fadet er tomt, hvilket gav os 3 drinks :o@ yaks! En ret anderledes oplevelse, men også sjovt at prøve.
Vi fandt selvfølgelig vej til et supermarked, hvor vi rigtig fik handlet minutnudler som vi kunne spise til morgenmad, vi har jo tilbragt 3 mdr. i asien ;o)

Vi besluttede os for at tage på en ø tur. Stranden er ikke så god på resortet, sandet er langt fra hvidt, og vandet ikke turkisblå. Så vi fik bestilt turen, og glædede os til fint hvidt sand og til at bade og snorkle. Vi blev hentet om morgenen, og skulle videre med en færge. Vi ankom til South Sea øen som er meget lille, men ret hyggelig, her slappede vi af i liggestolene, men til vores skuffelse var det en koral ø, altså sandet er ikke fine sandkorn, men koral, så vi skulle have sko på når vi gik rundt på øen, da koral kan være meget skarpt. Nå, men frokosten var super god, med sang og dans fra Fijianske damer og mænd. Vi blev herefter hentet af færgen, og sejlet vider ud til Bounty øen. Denne ø var noget større med et lille resort. Vi slappede af, fik en lille lur og vi gik en lille tur rundt på øen inden færgen kom for tage os med hjem. Selvom strandene og vandet ikke helt levede op til forventningerne var det dejligt med en dag hvor vi fik set noget andet og bare slappet af.

Om aftene var der tema aften på vores resort med Mongolsk BBQ, og til vores lettelse var maden ganske god.

De efterfølgende dage blev brugt i solen, og på vores altan med kortspil og en lille drink, vi har også fået læst og snakket og brugt nettet en helt masse omkring USA, og vores planer ændre sig hele tiden! Det er næsten som om vi er startet forfra, og vi har den samme følelse af ikke at have styr på det, som da vi drog afsted i januar. Vi håber på at det løser sig i sidste ende, som det jo også gjorde i Asien.

Vi vil også godt fortælle jer om den anden morgen. Vi stod sent op, og vejret var godt, så mens minutnudlerne blev færdige smurte vi os ind i solcreme klar til at ligge os ned for at solbade. Mens vi spiste vores nudler kom stuepigen ind for at rede vores seng og feje gulvet. Hun har redt sengen, og mens hun fejer gulvet siger hun til os, "øhh, forresten, har i hørt om tsunarmi advarslerne fra et jordskælv på Vanuatu?" vi kigger på hinanden og spørger hende, hvor den vil ramme og hvornår! Hun siger så, om 15 minutter, og de siger den vil ramme her! Vi sidder så på altanen, 8 meter fra stranden, og har ikke meget tid til at komme væk i! Vi ved ikke rigtig hvad hulen vi skal gøre, alt personalet tøffer rundt som om alting er helt ved det sædvanlige i deres bobbel af Fiji time! Vi beslutter os for at tage vores små tasker med vigtige papir med os ned i reseptionen. Da vi finder ud af at advaslerne også kører på BBC world news bliver vi for alvor bange, de siger endda i radion at den er gået fra at være moderat til at være stor, men heldigvis siger de også at den vil være en time forsinket. Turisterne på stedet begynder lige så stille at finde ud af hvad der sker, og vi får personalet til at køre os væk fra stranden. Vi får hentet vores store tasker, og for første gang på vores tur løber vi med vores nu 20 kg store tasker på ryggen, i sand med klipklapper på, for vi vil meget gerne væk hurtigst muligt!

Da vi kommer ud på vejen er der mange der har fået samme ide, selvfølgelig i sidste sekund, så vi holder i en lang kø! Vi kunne se børnene vente uden for skolen på at blive samlet op, og hvordan familier havde pakket de vigtigste ting og sad bag de store huse. Vi snakker heldigvis med hinanden i bilen, og stemningen er faktisk ret god, på en sådan "vi er sammen om det her" måde. Vi blev kørt op til politistationen som ligger lidt i højderne, og et godt skykke fra kysten og vi følte os mere sikre. Efter en lille time på stationens græsplæne kommer en politimand ud, og siger at det hele er afblæst. Vi ved ikke helt hvordan, vi har hørt flere muligheder, enten har jordskælvet ikke foresaget nogen bølge alligevel, eller også er bølgen død undervejs, måske blevet slået i stykker af revet. Men da vi ikke rigtig fik nogen forklaring, var vi noget skeptiske da vi begyndte vi at rejse os. Følelsen i maven var noget ubeskrivelig, vi havde på bare 2 timer spist morgenmad på altanen, fundet ud af at vi faktisk stod i en krise situation som vi næsten ikke havde tid til at komme væk fra, samtidig med at vi slet ikke fattede at personalet ikke gjorde noget, finde ud af at vi alligevel har tid til at komme væk, og følelsen af at stå sammen om noget så vigtigt med folk man ikke kender. Alt det, for så lige pludselige at være helt sikkert igen. Det lyder måske mere dramatisk en det egentlig var, men følelserne var der nu aligevel!

Den sidste dag tog vi en smut ind til byen. Her besøgte vi det farvestrålende Hindu tempel som ligger lige for enden bygaden. Templet var super flot og bygget op i flotte pang farver og figure. Hinduerne kom gående i deres farvestrålende tøj med offergaver og der havde lige været et bryllup, så der var pyntet fint op med balloner.
Templet er ikke så stort, så vi brugte ikke så lang tid her, men det var et flot tempel som skiller sig ud fra de templer vi har set i Asien.

Herefter slog vi vejen forbi en frisør. Vi vil gerne lige tilføje at vi har fundet stedet, hvor Charlottes frisure er den mest populære at have. Alle de fijianske kvinder har krøllet kort hår, lige som Lotte, så det har vi lavet en del fis med. Nå men Lottes hård blev tyndet lidt ud lige som hun ville have det, og Kicki har nu Anja Andersens frisure fra 90'erne! - så Charlotte måtte i gang med neglesaksen for at rette op på skaden.

Hvis vi skal være helt ærlige, og det skal vi jo, så har Fiji ikke levet op til vores forventninger. Måske vi har rejst for længe, og har svært ved at blive imponeret, eller bare ikke været de rigtige steder, men vi mener i hvertfald ikke at hverken naturen, strandene, det klare vand, kulturen, maden og 'value for money' kan samlignes med Asien eller Australien. Vi har stadig hygget os, nydt vores lille ferie, drinks'ne og kortspil på altanen og det varme vejr, men for første gang på vores tur rundt i verden, føler vi, at pengene er lidt spildt.

Vi er vildt spændte, meget nervøse, men også super klar til at tage turen til USA, hvor vi er sikker på, at vi nok skal få nogle fede oplevelser!