Alice Springs og The Rock Tour

Efter en tur med Greyhound og 1570 km ankom vi til Alice Springs. Vi ankom til vores hostel, og efter indlogering gik vi ud for at handle. Vores hostel ligger på den anden side af Todd River, så for at komme ind til gågaden skulle vi krydse broen, hvilket vi fandt ret komisk, da Todd River er ret tør, og fuld af sand og træer.
Vi blev meget overrasket over hvor mange aboriginals, der bor i denne by. I Adelaide, hvor vi kom fra, havde vi ikke set nogen, i hvertfald ikke nogen der skiller sig ud fra mængden, så det var ret mærkeligt at stige ud af bussen, og se hvordan de færdes på gaden og sidder på græsset i bare fødder og farvestrålende tøj med børnene rendende omkring. Nogen lever stadig under træerne i naturen, og andre bor i huse og har arbejde som almindelige mennesker.

Vi brugte den første dag på at tage til Alice Springs Show, som er en meget meget lille udgave af Sydney Royal Easter Show, med showbags, tivoli og masser af madboder! Det er egentlig ret imponerende at tænke på at de får hele det show stablet på benene for bare 2 dage, da Alice Springs ligger ret isoleret i midten af Australien omgivet af ørken, så alt bliver fragtet meget langt med lastbil, fly eller helikopter.

For at forstå hvor isoleret byen er, kan vi fortælle at de har The School of Air til undervisning og bruger Royal Flying Docters.

Vi fik booket en 3 dagstur til Ayers Rock og nationalparkens andre fantastiske hemmeligheder. Så vi stod tidlig op og afsted gik det med 18 andre morgenfriske unge og guiden. Vi kørte det meste af dagen, for selvom man tror at Ayers Rock ligger tæt på Alice Springs, så ligger nationalparken alligevel 5-6 timers kørsel derfra. Men det var ikke kun kørsel den første dag, vi kørte til Kings Canyon, hvor vi skulle på en 2,5 timers hike. Den startede med en ordentlig bakke, den såkaldte Heartattack Hill (Hjerteanfalds Bakken), men efter den, nåede man toppen af Kings Canyon, hvorfra man rigtig kunne nyde udsigten. Derefter gik turen hen langs klippertoppene, som omgiver Kings Canyon. Klipperne lå for mange mange år siden på havets bund, hvilket vi så beviser på, da overfladen på nogle af stenene er rynkede lige som sandet på stranden efter bølgerne. Vi kiggede lidt på de forskellige træer, der gror op af klipperne, fordi de suger så meget vand, og vi krydsede Edens Have, som dersværre var ret tør på tidspunktet, men hvor der i løbet af året løber et lille vandfald ned igennem. Det var flot og noget som vi bestemt ikke er vant til at se.

Efter denne oplevelse gik turen videre til vores hemmelige overnatningssted. Selskabet The Rock Tour, som vi var med, har fået lov til af en bondemand at slå lejr på hans arealer i bushen. Så der var kun vores lille gruppe til at nyde stedet og nyde den primitive lejrplads. Lejrpladsen bestod af et noget falde
færdigt halvtag (4 pinde i jorden og et par stålplader ovenpå) og bålpladsen, og selvfølgelig verden største toilet, nemlig den australske bush. På vej hen til lejrpladsen var vi stoppet hos den "lokale" alkoholbutik, hvor vi fik provianteret, så vi kunne holde varmen ;o) Så øllene blev åbnet, goon'en (meget meget dårlig australske vin) blev hældt op, maden blev tilberedt, vores swags blev lagt tilrette omkring bålet og så var det tid til at nyde maden og selskabet. I løbet af aftenen fandt guiden hans guitar frem og sangstemmerne blev luftet. Efter en lang dag lagde vi os til at soven ved siden af hinanden rundt om bålet.

Dagen efter begyndte ved solopgang. Morgenmaden blev spist, de fleste af os så ikke helt så morgenfriske og veludhvilede ud som man kunne tænke sig. Lejren blev pakkes sammen, og afsted gik det mod The Olgas.

The Olgas også kaldt Kata Tjuta betyder Mange Ansigter, består af mere end 35 meget store sten, som ligger tæt og stikker op som mange ansigter. Kata Tjua er de aboriginal mænds tilholdssted, hvor mændene holder deres hemmelige cermonier. Man hører generalt ikke meget om mændenes steder, og man ved ikke meget om det, hvor imod kvindernes tilholdssteder kender man meget til som fx Ayers Rock, også kaldet Uluru. Men Mount Olga, der er den højeste sten i The Olga's er faktisk mere en 200m højere end Ayers Rock.
Her var det igen tid til en hike. Turen gik ind blandt de mange sten, op over nogle af de mindre, for til sidst at gå gennem Valley of the Winds. Et flot og imponerende syn, og man forstår godt at det er forskelligt om folk finder The Olga's eller Ayers Rock mest imponerende. Efter et par timers tur mellem stenen fandt vi vej til bussen, hvor turen gik mod et aboriginal kulturcenter, som var fyldt med histrorier og facts om deres kultur og deres måde at leve på. For dem er Ayers Rock faktisk hellig, og de ser helst at man ikke klatre op ad den. De har flere gange forsøgt at få rettighederne over Uluru - Kata Tjuta Nationalpark. Ind til videre må de dog nøjes med et sammarbejde.

Så gik turen mod solnedgangen ved Ayers Rock. Denne solnedgangs plads er en parkeringsplads lavet specielt til formålet, og her gælder reglen først til mølle får den bedste plads til fotografering, hvilket Charlotte var glad for, da vi var den første gruppe der ankom til pladsen. Vi gik straks igang med at sætte vores transportable køkken op. Aftensmaden blev lavet tids nok til at den kunne nydes sammen med solnedgangen. Et fantastisk syn, hvor man rigtig kan se de farveskift stenen laver og er kendt for, hvilket Charlotte ihærdigt forsøgte af fange med kameraet, hvilket betyder at vi nu har små 100 billeder af Ayers Rock ;o)

Efter det sidste billed gik oprydningen i gang, og vi kørte mod lejeren, hvor der denne gang både var bad og toiletter. Efter et dejligt bad blev der ristet skumfiduser over bål, snakket, hygget og drukket inden vi krøb ned i vores swags. Denne aften var der stjerneklart og rigtig flot fuldmåne, så det var fantastisk smukt.

Vi sprang op af soveposerne tidlig morgen og afsted gik det mod solopgangen over Ayers Rock. Solopgangen var farverig og smuk, og igen blev der taget en helt masse billeder. Da solen og varmen var fremme kørte vi hent til Ayers Rock. Her gik vi en tur hvor vi fik set aboriginal hule malerier, malerierne referer til historier, som kvinderne fortalte børnene for at lære dem om naturen, hvor de kunne finde vandhuller osv. Vi så også et vandhuld, også kaldt billabong, som ligger inde i et indhak af stenen. Så kom valgmuligheden, hvor man kunne vælge at gå en tur hele vejen rundt om stenen eller bestige den.

Nick, som vi wwoof'et hos, havde anbefalet os at bestige Ayers Rock, selvom den for for de aboriginal er hellig, da det simpelthen skulle være en fantastisk oplevelse. Så vi valgte at bestige!

Og det var noget af en oplevelse må man sige. Opad går det lige fra starten af. Der er ikke nogen trapper eller noget, man går bare op ad en vildt skrå bjergvæg. Det er en kæde halvdelen af vejen som man kan holde fast i og hive sig op i om nødvendigt, og vi måtte da også holde et par pauser og nyde udsigten. Det er nok de længeste 1,6 km vi nogen sinde har gået! På toppen var overfladen noget overraskende. Den er ikke plan, men går op og ned i kraterer, så man bliver aldrig færdig med at klatre før man er nede igen. Vi var godt trætte og ømme i benene og lårbasserne, men super glade over at vi havde klaret det! En helt unik oplevelse!

Så gik turen hjemad mod Alice Springs, hvor vi vist alle fik en lille lur i bussen! Men turen endte ikke her! Vi mødtes om aftenen til aftensmad, og gik derefter i byen på den eneste pub i Alice. Det endte med en super hyggelig og sjov aften med masser af grinen og dansen.

Der er ikke meget at give sig til i Alice Springs by, men turen ud til Ayers Rock var en kanon oplevelse. Dejlige mennesker og fantastisk natur. Vi havde en rigtig god oplevelse og nogle dejlige dage i det "rigtige Australien"!