CountDown

tirsdag den 30. juni 2009

WWOOF'ing hos Nick og Rita Builder aka Mallyons on the Murray

Vi ankom til Adelaide og brugte dagen på at slappe af og spise pizza i sengen. Og så kontaktede vi Rita og Nick som har en lille organisk farm og en bush cafe med galleri. Dorrit, Morten, Mette og ungerne har alle været her. Så vi glædede os meget til at se det sted og de mennesker de har snakket så meget om.

Vi tog bussen fra Adelaide kørte i 3 timer og endte i den lille by Weikerie, hvor vi blev samlet op af Nick. Nick er en sjov lille snaksagelig mand med god humør og masser af ideer. Vi krydsede floden med den lille færge, kørte forbi vinmarker og appelsinplantager, og kørte videre ud i bushen. Vi ankom til dette lille sted lige i tid til te, gik straks ind i cafeen hvor vi mødte Rita og og de to tyske wwoof'er piger Christiane, og Katrin. Rita er en lille dansende, snakkende Italiener, altid i hopla og klar på en god historie. Vi mødte også Holly, som er udvekslings student fra New Zealand. Hun er her i et år og er bestemt en del af familien, hvilket vi hurtigt fandt ud af, da Thomas på snart 19, den ældste søn, altid driller og ved et uheld havde skåret Holly i fingeren med sit nye samurai sværd! Vi satte os, fik te og kage og fik snakket med hinanden. Hen på eftermiddagen er det en vane at gå en tur ud i bushen. Chris tog sig en løbe tur, og Kat powerworking, og vi tog det med ro for lige at undersøge området.
Hen på aften var alle kommet hjem undtagen Chris! Vi var noget nervøse, da det var blevet mørkt og hun kun havde været her i 2 dage. Hun kom dog hjem kl 7, helt rød i hovedet og meget forpustet, og måtte indrømme at hun var faret vildt, og at hun faktisk var lidt bange! Vi trøstede dog med at selv Nick kan fare vildt, og aftalte at man skulle kom hjem inden det blev mørkt!

Vi lagde os til at sove på vores lille værelse i cafeen, hvor wwoof'erne holder til, i godt humør, veltilfredse og fulde at spænding og forventning til næste dag.

Dagene starter med morgenmad kl 7.30 i huset. Efter morgenmaden begynder arbejdet med opvask i huset. Og opvask og rengøring i caféen. Hente drikkevand ind fra en kæmpe beholder med regnvand, vaske gulv, toiletter og støve af i caféen som er fuld af alverdens ting og sager, billeder, kort, malerier, bøger, og meget mere! Alt er næsten til salg her.
Derefter er der nogen som hjælper Nick med arbejdet udenfor, plukke tomater, sortering, lave tomatsovs, hente brænde i bushen, luge ukrudt, og hvad der ellers er sæson for. Vi er kommet sidst på sæsonnen så der er ikke så meget at lave, men ellers har de også masser af stenfrugter som skal plukkes, sorteres og pakkes.
Indenfor i cafeen hjælper man Rita med at forberede grønsager til supper og salat og der bages kager.
Kl. 10.00 åbner cafeen og det er tid til morgen te. En halv time senere er vi tilbage til arbejdet, og forhåbentlig er der kunder i cafeen, så man hjælper med at servere og tager opvasken eller gøre rent.
Kl. 13.00 er det frokost tid, og efter opvasken har vi fri. Så det er nogle forholdsvis nemme arbejds dage!

Om eftermiddagen går vi vores eftermiddags tur, og efter aftensmaden med hele familien i cafeen tager vi opvasken. Om mandagen er der dømt hygge foran fjernsynet til Desperate Housewifes og kage. Og om torsdagen er der Greys hvide verden.

Vi mødte først Thomas og søsteren Imogen på 17 et par aftener efter ankomst. Og det var noget af et møde! Imogen tog godt i mod os med ordene " hello bitches" og Thomas og Holly sloges som altid. Det er lige som at være hjemme blandt Malene, Jesper og Helene og så lige tilføje noget rigtig australsk humor og diverse engelske gloser og et par nyrehug, et glas vand i fjæset og uglet hår! Men underholdende var det, og søde er de også!


Vi har nu været her i lidt over 3 uger. Dagene er gået der ud af med arbejde og aftenerne er blevet brugt til hygge, og snakken med et glas rødvin, afslapning i sofaen eller foran brændeovnen på de kolde dage. Chris tog videre afsted efter 10 dage. Hende havde vi det super sjovt med og vi var lidt triste over at skulle sige farvel efter bare 10 dage. Men sådan er det med wwoof'ing, nogen bliver 3 dage andre i 3 måneder. Kat tog videre efter 3 uger og har i alt været her i 3 måneder. Lad os sige det sådan, vi hygger os godt nok uden hende. Hun var en rigtig diva, og det var i hvertfald ikke hende der tog initiativ til at tage opvasken om aftenen! Men sådan er det når man er ude i verden, men møder mennesker som man svinger super sammen med, og man møder nogen som man absolut ikke svinger godt med! Nå, men tilbage er en japansk fyr og Kicki og jeg.

Kicki har jo haft fødselsdag, den fik vi selvfølgelig også fejret. Vi havde en travl dag i cafeen med et selskab på 40 og vi fik også lavet en ordentlig gang tomatsovs. Om aftenen hjalp vi hinanden med at lave mad, og Charlotte bagte en af Moster Mettes brunsviger, må dog indrømme at mester bagværk kræver øvelse, så jeg må hellere prøve igen på min egen fødselsdag ;o) Vi havde en stille og rolig aften med fødselsdagssang på flere sprog, selvfølgelig også den danske!

Charlottes fødselsdag blev også fejret, med ægte italiensk pastaret med Kicki og Nicks hjemmelavede tomatsovs og kødboller. Forsøget på at lave endnu en brunsviger gik som forventet - brændt sukker! Så har erkendt at mine bageevner er lige som min mors og ikke som mosters ;o) men så kan vi bare så mange andre ting, ikk mor!

De 5 uger hos familien Builder er fløjet afsted! Vi har nydt hver dag vi har været der, udsigten over Murray floden fra huset, gåturen i bushen, dansen i køkkenet med Rita, atmosfæren i cafeen, hele familien og wwoof'erne rundt om bordet til aftensmad og arbejdet med Nick udenfor er bare noget af det vi vil huske tilbage på med et kæmpe smil på læben! Vi vil helt klart tage et smut tilbage til Mallyons on the Murray når muligheden byder sig en gang i fremtiden!

Ingen kommentarer: