Perth

Efter en flyvetur på 3 timer landede vi Perth, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel. Det var næsten som en sommerdag i Danmark, og vi blev hurtige enige om at Perth er en flot og dejlig by.

Perth ligger i Vest Australien, som er den største og rigeste stat i Australien. Det skyldes specielt de mere end 400 aktive miner, der findes i Vest Australien. Vest Australien er mere end 50 gange større end Danmark, men alligevel bor der kun 2 mio. der, hvoaf 1,6 mio. bor i Perth. At Perth ligger i den rigeste stat i Australien kunne vi tydeligt se. Folk bor i parcelhuse, og ikke i boligbyggerier, som de har gjort i de andre storbyer.

Efter vi havde fået vores bagage i lufthavnen, blev vi enige om at vi ville tage den lokale bybus til hostellet, da lufthavnsbussen var alt alt for dyr. Vi kom på bussen, og havde ikke kørt ret længe før vi blev irettesat af en ældre mand, som mente at vores taske flydte hele bussen, og efter 45 min. valgte vi så at flytte dem, da vi skulle af. Vi stod af i hjerte af Perth, som til vores overraskelse var utrolig flad.

Efter en mindre gåtur, havde vi fundet vores hostel, som lå perfekt i et roligt område, men kun 5
min. gang til gågaden. Og det var rent og pænt, men vores forventninger var også sat i vejret, da vi i lufthavnen fik af vide, at det var det bedste hostel i byen ;-0 Efter tjek ind, gik vi ud for at kiggede gågaden, og hold da op, hvor var det hele bare afslappet. Solen skinnede jo og folk tøffede bare rundt, og det lykkedes Kicki at overtale Charlotte til, at frokosten skulle stå på kæmpe hotdogs på en bænk i gågaden...

Den næste dag gik vi ned for at se Bell's Tower, som i følge Perth selv skulle være et "must see". Bell's Tower er et moderne klokketårn, som blev bygget i 1999 til at ringe årtusindeskiftet ind. Efter et let kig på tårnet, fandt vi vej til havneområdet, hvor alle skibene, som sejler op og ned af The Swan River (Svane floden), lægger til. Til frokost valgte vi at gå tilbage til områden omkring Bell's Tower, som hedder Bell's Square. Pladsen bliver brugt til lidt af hvert, ligefra trænningsplads til afslapning. Charlotte havde spottet denne plet, som det perfekte sted, at spise vores madpakker. Og hyggeligt var det også, og det endte med et lille lur på plænen.

Så var det tid til en vintur. Vest Australien, specielt området omkring Swan River, laver nogle af Australiens bedste vine. Det ville vi ikke gå glip af, men vores intuition sagde også at en halvdags tur vile være nok med 3 vinsmagninger, en ølsmagning samt nougat-, chokolade- og ostesmagning. Og ganske rigtigt, efter anden vinsmagning, var vi begge to i vældigt godt humør, og det belv kun bedre efter resten af den yderst lækre ting vi smagte i løbet af dagen, og vi endte med at købe en meget meget lækker ost..!

Fremantle ligger ca. 20 km fra Perth, så man skulle tro de var li hinanden, men det er de langt fra. I Fremantle holder hippier og de kreative til, såsom malere og musikere, og så er den kendt på sin cappocino-strip. Her tog vi til sammen med Lisa, en tysk pige vi havde mødt på hostellet.

Første stop var The Round House, som er den ældste(1831) offentlige bygning i Vest Australien, og som i nok kan gætte, så er den rund. Den blev førhen brugt som lokal fængsel, og det var her folk blev hængt. Senere blev den brugt til "opbevaring" af aboriginals, inden disse skulles sendes til Rottnest Island. Nu er det et at de historiske steder specielt skoleklasserne besøger.

Næste stop var det det gamle Fremantle fængsel, som blev bygget i 1850'erne og fungerede som fængsel fra 1855 helt op til 1991. Det var en meget speciel og uvirkelig oplevelse, at gå inde i fængslet, og hører historien omkring det. Det var som at se film lokation, da man ikke kan forstille sig at forholdene har været sådan, mens vi faktisk har eksisteret.

Cellerne var minimale og sengene, hvis det da ikke bare var en hængekøje, var et træ eller metal skrog med en meget tynd madras på. Der var ikke toiletter i cellerne, så når man skulle, ja så gjorde man det i en metalspand, dog med låg, som man selv tømte engang imellem (det skulle angiveligt først være de seneste år, at fænglet er kommet af med den lugt af afføring denne ordning gav). Vi så også køkkenet, gårdarealerne, staffeområdet og isolationscellerne. Sidst, men ikke midst, så vi galgen. Rummet, hvor de hægte folk, med stolen, galgen og lemmen i gulvet. Man får helt gåsehud bare ved at tænke på stedet, og fortællingen om hvordan man ikke var i tvivl om at en hængning havde fundet sted, idet en helt klan af duer ville flyve fra taget af lyden fra lemmen, og hvordan fængslet blev helt stille.
I 1988 lykkedes det nogle af fangerne at sætte ild til fængslet. Dette resulterede i en kæmpe mediestorm, som var hvad de ville opnår. Nu fik hele Vest Australien øjnene op for, hvor dårlige forhold der var, og 3 år efter blev fængslet lukket.

Efter denne oplevelse blev vi enige om at det var tid til kaffe, så vi søgte mod cappocino-strip'en, hvoretter turen gik hjemad.

Så kom regnvejret og stromvejret, så vi besluttede os for at lave ingenting. Dagen efter tog vi chancen og drog afsted mod Kings Park. Kings Park, er en kæmpe park, byens botaniske have, og måske deres største "must see". Det er også den største park blaceret inde i en by i Verden, og så ligger den på et lille bjerg, så der er udsigt over hele byen herfra. Det var en dejlig dag i parken, som også var vores sidste dag i Perth.

Dagen efter fløj vi nemlig tilbage til Adeliade, hvor skulle ud på en økologisk farm og arbejde som Wwoof'er (Willing Workers On Organic Farm) for kost og logi. En oplevelse, som vi begge to har glædet os meget til.