Great Ocean Road

Efter den sidste nat, på det rene og dejlige hostel, stod vi tidligt op torsdag, for vi skulle på en 3-dags tur til Adelaide via Great Ocean Road. Vækkeuret ringede allerede kl. 5, så efter et bad og morgenmad gik vi til opsamlingsstedet. Vi ventede sammen med 4 andre piger på bussen, og da den kom, var der 5 andre tøser i bussen og en fyr, som vi skulle tilbringe de næste 3 dage med. Så der var lagt op til hønsegård. De første par timer gik dog ret roligt for sig, med turguiden John, som den eneste friske. Han forsøgte dog ihærdigt at få os andre i gang, med fortællen om områderne vi kørte forbi og ægte australsk musik (første sang var: I Come From A Land Down Unden efterfuldt af den engelske version af: Stop Den Lille Kænguru). Og der gik da heller ikke længe inden folk var vågnet op.

Første stop var Bells Beach, som er legendarisk blandt australske surfere og det er her verdensmesterskabet i surfing bliver holdt hvert år. Vi nøjes dog bare med en gåtur langs stranden, da vejret ikke helt var til badning. Herefter gjorde vi holdt ved et fyrtårn, som angiveligt skulle have medvirket i et meget populært britisk børneprogram. Vi vendte næsen mod Apollo Bay, hvor vi skulle spise frokost. På vejen stoppede vi ved en campingplads, hvor chancerne for at se koalabjørne skulle være stor. Og ganske rigtigt, der sad de. Oppe i træerne, midt inde på campingpladsen, sad de i massevis. Vi blev så betagede af dem, at tiden løb fra os, og vi hastede tilbage til bussen, satte i gang og kørte, men efter ca. 5-10 minutter, opdager Charlotte at vi mangler en, den stille pige omme bag i. UPS. Vi fik stoppet bussen, men da det ikke er til at vende med en bus når man kører på en vej, med vand på den ene side og klipper på den anden side, var der en der løb af sted for at hente hende. Efter en halv times forsinkelse, og en meget flov guide, kørte vi atter af sted med alle mand ombord.

Efter frokosten i Apollo Bay, som er en dejlig lille fisker by, der trods de mange turister i Australien, har formået at beholde dens charme, nåede vi ud til de klippeformationer i vandet, som Great Ocean Road er kendt for. Gibson Steps, The Arch og Loch Ard Gorge er bare noget af det vi så, og grundet de mange skjulte rev, som ligger langs strækningen, er der sunket mange skibe der. Det er disse gamle ”sømands” historier, der danner grundlaget for mange af navnene på klippeformationerne. Australien har alt slags natur. Dette blev understreget, da vi på vejen gjorde holdt ved en regnskov, som vi gik en tur i. Her var nogle af træerne mere end 300 år gamle, meget store og det var i det hele taget ret fantastisk.


Vi skulle overnatte i et beach home i Port Campell National Park, og vi blev positivt overrasket. Her lå et lille hus ved vandet, med ca. 20 sengepladser og en hyggelig pejs. Der blev tændt op, lavet mad og vi fik åbnet de flasker vin vi havde købt på vejen. Resten af aftenen stod på hygge, kortspillet Uno, vin, ristede skumfiduser og bananer samt snakken, og allerede efter et par timer virkede det som om vi havde tilbragt den sidste uge sammen.

Dagen efter stod vi tidligt op for at se solopgangen over de 12 apostle, som nok er den mest kendte klippeformation langs Great Ocean Road. Der er dog kun 6 tilbage, da havet med tiden har skyllet de resterende væk. Og det viste sig at vejret, igen i dag, havde tænkt sig at svigte, så det regnede og man kun faktisk ikke se solopgangen, da der var overskyet. Vi forsatte mod The Grotto, London Bridge og Bay Of Martys, inden sidste stop ved Bay Of Islands. Da vejret ikke var med os, blev den planlagte picnic frokost ændret, til frokost på en meget lokal Pub, midt ude i ingenting. Rigtig lokal, og de blev meget skuffede, da Kicki bestilte 2 COLAER til vores mad, for man drak da ikke kun cola om lørdagen. Kicki undskyldte dog med at klokken kun lige havde passeret 12 og vi gemte det til om aftenen, men sjovt at prøve det lokale, var det nuJ.

Nu gik turen mod The Grampians National Park, hvor vi også skulle overnatte i en hytte på en campingplads. Efter vi havde fået læsset vores tasker af, var det tid til en hike. Op og op gik det mod toppen for at se den flotte udsigt over nationalparken. Dem der ture fik taget billeder ude på en klippeafsats inden turen gik ned af igen. Inden vi skulle spise blev der kigget på kænguruer. Når mørket falder på, bevæger de sig mod campingpladserne, for at spise af græsset. Og det lykkedes næste for Charlotte at klappe en.
Regnen var stoppet i løbet af eftermiddagen og vejret klaret op, så aftensmaden blev en BBQ, eller Barbie som det hedder hernede, med kæmpe bøffer og pølser. Og bedst som vi har sat os indenfor, for at hygge, kommer der en kæmpe kænguru, næsten 2 meter høj, ind i vores ”baghave”.

Vi fik lov at sove længe sidste morgen, det var jo søndag, så efter morgenmaden drog vi af sted mod et udsigtspunkt kaldet balkonerne, hvor der også er en fantastisk udsigt. Derefter stod den på en hike ned til bunden af McKenzie Falls, som er et ret flot lille vandfald, og selvfølgelig op igen. Nu fulgte en 7 timer lang køretur mod Adelaide, hvor vi gjorde ophold for at se hvide, ja i læste rigtigt, hvide kænguruer. Vi ankom til Adelaide om aftenen trætte og udmattede, efter 3 rigtig gode og hyggelige dage, med super dejlige mennesker, masser af frisk luft, motion og røde kinder. Vi vil tænke tilbage på turen med et stort smil på læben!

Så nu er det tid til at indtage Adelaide…!