Vi afsluttede vores Roadtrip i Colorado Springs, hvor vi skulle aflever bilen og så var vi så heldige at Willie og Laila (mosters veninde og mand) med glæde gerne ville have besøg af os.
Vi ankom om eftermiddagen og med det samme vi ankom følte vi det helt fantsatisk at være i hjemmelige omgivelser. Et rigtigt hus med stue, køkken og eget værelse! Vi blev rigtig forkælet med hjemme røget BBQben til aftensmad og endda dessert. Vi havde en god aften med film hygge, og det var bare skønt at ligge sig til at sove i en dejlig, ren duftende seng!
Næste morgen stod vi tidlig op for at tage i kirke, Moster og Dorrit var med i kirke sidst de var på besøg, og det skulle simpelthen bare prøves sagde de!
Vi ankom til kirken, som bestemt ikke ligner en alm dansk kirke, det lignede mere et kæmpe konferrence rum i varme og hyggelige farver med scene og projekter med lærred. Vi blev budt velkommen og på skærmen var der nedtælling til selve tjenesten. Det synes vi var ret sjovt, det er ikke ligefrem fordi vi i danmark tæller minutte ned til tjenesten begynder.
Det hele gik i gang med nærmest syngende velkomst bøn. Den næste halve time blev der sunget, en mandlig solist stod på scenen med koret i baggrunden og trommesættet og klaveret til højre for sig. Teksten rullede hen over lærredet og der blev sunget rørende, rytmiske og energiske sange om kristendommen og dagligdagen. Folk rockede med, nogen rakte hænderne i vejret og lukkede øjnene og mærkede i sig selv, hvad musik, sang og tro kan rører i en. Mænd af kirken stod klar med lommetørklæder hvis man havde brug for det.
Efter den meget rørende halve time gik koret ud og præsten kom ind. Her er præsten ikke i kjole med krave, her kommer han ind i jakkesæt, og taler frit til folk. Han startede med at spørge hvor mange der havde biblen med i kirke i dag, og folk rakte ders bibel op i vejret: her sankker vi om kæmpe bøger med indlagte sedler og notater.
Han talte frit, og indledte emnerne med at læste et kort lille stykke op fra biblen, ikke lange historier som man ikke forstår noget af, men korte linier, som han tager fat i og pensler ud og fletter ind i dagligdagen. Når folk forstod og var enige i havd der belv sagt, sagde de "amen", klappede eller nikkede med hovedet. Præsten stillede også størgsmål ud til hele menigheden og det hele var mere en samtale end en prædiken.
Da det hele var slut gik vi der fra med en glad fornemmelse, det hele var sådan lidt meditations agtig og vi tror faktisk vi gik der fra med en større forståelse af, hvordan kristendommen skal forståes og prædikes, for at forståes. Vi var i hvertfald enige om, at hvis den danske kirke var sådan, ville der være flere der kom i kirke og vi tror at folk ville forstå kristendommen bedre og være mere troende. Det var i hvertfald en kæmpe oplevelse som rørte lidt i os!
Dagene efter slappede vi af og hyggede os, vi fik afleveret bilen, og vi blev en dag hos Willie og Laila mere end forventet, da vi simpelthen havde det for godt ;o)
Både Willie og Laila havde fri fra arbejde onsdag, så de kørte os til Denver, hvorfra vi skulle med toget til Chicago. Vi spiste alle 4 frokost sammen i Denvers hyggelig gågade(det er sjældent at der er gådader i USA) inden vi tog afsked.
Vi havde en enkelt overnatning i Denver, og ventetiden brugte vi i gå gaden og med kaffe og en god bog i bogbutikken Barens&Nobel inden vi steg på toget.
søndag den 15. november 2009
Mesa Verde - og Great Sand Dunes national park
Næste morgen begyndte vi vores tur mod Colorado Springs. Vi havde dog aftalt at tage en lille omvej, som gjorde vi kom forbi to national parker mere. Den første var Mesa Verde, som vi nåede efter ca. 3 timers kørsel. Hvad Mesa Verde havde at byde på havde vi ingen ide om, ud over at der skulle være en masse af Pueblo- folkets kultur. Så vi kørte mod parkens museum med det samme. Efter museet fandt vi, på den udleverede guide, en selv-guidet tur, som var gratis. Så den tog vi.
Og vi blev positivt overrasket. Efter af havde gået vældig meget nedaf, befandt vi os nu foran en lille by, som for mange år side var bygget i en hulning i klippen. Og den stod stadigvæk, da klippen beskydde mod vejr og vind. Det var meget interssant at se hvordan de havde bygget små huse og gravet store huller under jorden. Og vi besluttede at køre en tur i resten af parken for at se flere "byer" i klipperne. Vi fandt en masse punkter hvor der var flot udsigt til hulerne og naturen som omringer de små byer. Det er helt utroligt hvordan de har klatret for at komme rundt efter mad og vand.
Vi forlod parken positivt overraskede og begyndte vores søgen efter et motel, som vi fandt i den lille flække Mancos små 15 km derfra.
Friske og udhvilede satte vi dagen efter kursen mod Great Sand Dunes National Park, for at se..... Sand dynger!!! Vi ankom lidt over middag og besluttede os for at det var tid til endnu en picnic i bagagerummet, men vi endte på bagstædet, da en vind, sanddynger og mad er en dårlig kombination. Efter en anderledes frokost begav vi os ud på en gå tur i sandet.
Uheldigvis blæste det en hel del, så vi trak godt op i vores hætter for ikke at få sand i øjnene. Vi bagav os ud i dyngerne, det er helt utroligt, der ligger en ørken af sand ude midt mellem bjergene med sne på! På afstand er det et flot og anderledes syn, men tæt på, når man står i alt sandet kan man kun se sand foran sig og omkring sig. Vi klatrede i dyngerne og fik taget lidt billeder. Vinden var dog kold, så efter en halvtime i dyngerne gik vi tilbage mod bilen. Om sommeren når vejret er varmt og stille, bader folk i åen tæt på og ligger og tager en slapper i sandet. Det gjorde os egentlig ikke noget at det ikke var muligt, det havde vi jo prøvet i Australien på Fraser Island, så det var ret friskt og dejligt at få lidt vind i kinderne og se hvordan sandet fyer hen over sandtopperne.
Og vi blev positivt overrasket. Efter af havde gået vældig meget nedaf, befandt vi os nu foran en lille by, som for mange år side var bygget i en hulning i klippen. Og den stod stadigvæk, da klippen beskydde mod vejr og vind. Det var meget interssant at se hvordan de havde bygget små huse og gravet store huller under jorden. Og vi besluttede at køre en tur i resten af parken for at se flere "byer" i klipperne. Vi fandt en masse punkter hvor der var flot udsigt til hulerne og naturen som omringer de små byer. Det er helt utroligt hvordan de har klatret for at komme rundt efter mad og vand.
Vi forlod parken positivt overraskede og begyndte vores søgen efter et motel, som vi fandt i den lille flække Mancos små 15 km derfra.
Friske og udhvilede satte vi dagen efter kursen mod Great Sand Dunes National Park, for at se..... Sand dynger!!! Vi ankom lidt over middag og besluttede os for at det var tid til endnu en picnic i bagagerummet, men vi endte på bagstædet, da en vind, sanddynger og mad er en dårlig kombination. Efter en anderledes frokost begav vi os ud på en gå tur i sandet.
Uheldigvis blæste det en hel del, så vi trak godt op i vores hætter for ikke at få sand i øjnene. Vi bagav os ud i dyngerne, det er helt utroligt, der ligger en ørken af sand ude midt mellem bjergene med sne på! På afstand er det et flot og anderledes syn, men tæt på, når man står i alt sandet kan man kun se sand foran sig og omkring sig. Vi klatrede i dyngerne og fik taget lidt billeder. Vinden var dog kold, så efter en halvtime i dyngerne gik vi tilbage mod bilen. Om sommeren når vejret er varmt og stille, bader folk i åen tæt på og ligger og tager en slapper i sandet. Det gjorde os egentlig ikke noget at det ikke var muligt, det havde vi jo prøvet i Australien på Fraser Island, så det var ret friskt og dejligt at få lidt vind i kinderne og se hvordan sandet fyer hen over sandtopperne.
Arches national park og Moab
Vejen til Moab kørte vi ad en historisk rute, og videre ind gennem Capitol Reef national Park. Denne park kørte vi bare igenne uden at gøre stop, og ikke så lang tid senere, var vi meget tæt på Moab, men inden vi nåed byen drejede vi et smut ind forbi Arches National Park.
Arches er kendt for sine røde sten "skulpture" som naturen former af sig selv. Parken er ikke særlig stor, så det varede ikke så længe før vi fandt en p-plads, og lavede picnic i bagagerummet;o) efter vi havde spist kiggede vi lidt på "Den blancerende sten". En sten oven på en anden sten. Det lignede lidt et stearinlys med flammen i toppen. Efter det fandt vi vej til "det nordlige og sydlige vindue", som er sten/klippeformationer, hvor naturen i løbet af årene har kreeret kæmpe kighuller i. (De er meget kreative når de finder på navne). Efter den dejlige gåtur op til vinduerne, besluttede vi os til at køre til Moab og finde et sted at bo.
Kicki havde tjekket nogle af motellerne ud på internettet dagen i forvejen, så da vi fandt et af stederne som så gode ud slog vi til. Motellet lå lige midt i byen (ikke fordi den var særlig stor, men den største i det sydøstlige Utah). Det gav os da mulighed for at snuse lidt rundt. Det var dejligt at være tilbage i noget der mindede om en by, hvor restauranterne faktisk havde åbent.
Senere om aftenen blev vi enige om at ændre vores planer endnu engang. Vi skar lidt af køreturen, og tog en afslapnings dag i Moab, efter de mange dage med national parker. Det var meget rart, og vi fik handlet lidt og hyggede os, nød vejret og gjorde klar til at køre mod Colorado Springs.
Arches er kendt for sine røde sten "skulpture" som naturen former af sig selv. Parken er ikke særlig stor, så det varede ikke så længe før vi fandt en p-plads, og lavede picnic i bagagerummet;o) efter vi havde spist kiggede vi lidt på "Den blancerende sten". En sten oven på en anden sten. Det lignede lidt et stearinlys med flammen i toppen. Efter det fandt vi vej til "det nordlige og sydlige vindue", som er sten/klippeformationer, hvor naturen i løbet af årene har kreeret kæmpe kighuller i. (De er meget kreative når de finder på navne). Efter den dejlige gåtur op til vinduerne, besluttede vi os til at køre til Moab og finde et sted at bo.
Kicki havde tjekket nogle af motellerne ud på internettet dagen i forvejen, så da vi fandt et af stederne som så gode ud slog vi til. Motellet lå lige midt i byen (ikke fordi den var særlig stor, men den største i det sydøstlige Utah). Det gav os da mulighed for at snuse lidt rundt. Det var dejligt at være tilbage i noget der mindede om en by, hvor restauranterne faktisk havde åbent.
Senere om aftenen blev vi enige om at ændre vores planer endnu engang. Vi skar lidt af køreturen, og tog en afslapnings dag i Moab, efter de mange dage med national parker. Det var meget rart, og vi fik handlet lidt og hyggede os, nød vejret og gjorde klar til at køre mod Colorado Springs.
Bryce Canyon
Så kom turen til Bryce Canyon. Denne her national park ligger tæt på Zion og er mindre. Vi lagde vejen forbi og selvom Zion og Bryce ligge så tæt på hinanden så ligner de langt fra hinanden. Bryce er fyldt med tynde, høje Pandekage klipper som ligger nede i en dal. Vi kørte fra vores motel om formiddagen. Vejret var allerede lunt. Dagen for inden havde været super varm, og om eftermiddagen sad vi ude foran vores motel i næsten ingen tøj, da solen bagte. Vi blev derfor meget overrasket over at se sne i vejkanten på vej mod Bryce. Godt nok er nætterne kolde, men om dagen bager solen.
Vi startede på toppen af dalen med en gåtur langs kanten, hvor vi havde udsigt ned til alle de høje tynde klipper som står som søm side om side. Vi fandt en rute ned i dalen som vi ville på. Ned af det gik mellem klipperne og gennem klipperne. Solen skinnede, og selvom det på toppen af dalen var nødvendig med tørklæde og jakke, var det nok med t-shirt nede i dalen. Da vi nåede bunden, fandt vi et sted i skyggen. Vi satte os på en træstamme,spiste vores æble inden turen gik hele ven op ad igen. Det sidste stykke var anderledes end det andet vi havde gået i på ruten. Vi gik mellem to rigtig høje og brede klipper. Stien snoede sig op ad i små hårnålesving! Puha, hvor var det hårdt. Da vi nåede toppen pustede vi så folk gav os undrende blikke, men vi tænkte at de kunne bare vente sig ;o)
Efter vi havde fået pusten igen og nydt lidt mere udsigt var vores maver sultne, så vi slog os ned ved et bord/bænke sæt og lavede god frokost, tun, tomat og advokado sandwich. Efter nogle hyggelige timer i Bryce canyon med fantastisk udsigt og en god vandretur, kørte vi videre mod den lille by Escalante. Der bor ca. 800 mennesker i byen, hvilken gør Escalante til den største by i en radius af mere end 125 km. Her handlede vi lidt hos den lokale kødmand, hvor vi faldt i snak med en af de lokale, som for omkring 30 år siden havde boet i Danmark i et par år, heraf 8 måneder i Århus, og imponerende nok kunne han stadigvæk forstå og tale dansk.
Vi startede på toppen af dalen med en gåtur langs kanten, hvor vi havde udsigt ned til alle de høje tynde klipper som står som søm side om side. Vi fandt en rute ned i dalen som vi ville på. Ned af det gik mellem klipperne og gennem klipperne. Solen skinnede, og selvom det på toppen af dalen var nødvendig med tørklæde og jakke, var det nok med t-shirt nede i dalen. Da vi nåede bunden, fandt vi et sted i skyggen. Vi satte os på en træstamme,spiste vores æble inden turen gik hele ven op ad igen. Det sidste stykke var anderledes end det andet vi havde gået i på ruten. Vi gik mellem to rigtig høje og brede klipper. Stien snoede sig op ad i små hårnålesving! Puha, hvor var det hårdt. Da vi nåede toppen pustede vi så folk gav os undrende blikke, men vi tænkte at de kunne bare vente sig ;o)
Efter vi havde fået pusten igen og nydt lidt mere udsigt var vores maver sultne, så vi slog os ned ved et bord/bænke sæt og lavede god frokost, tun, tomat og advokado sandwich. Efter nogle hyggelige timer i Bryce canyon med fantastisk udsigt og en god vandretur, kørte vi videre mod den lille by Escalante. Der bor ca. 800 mennesker i byen, hvilken gør Escalante til den største by i en radius af mere end 125 km. Her handlede vi lidt hos den lokale kødmand, hvor vi faldt i snak med en af de lokale, som for omkring 30 år siden havde boet i Danmark i et par år, heraf 8 måneder i Århus, og imponerende nok kunne han stadigvæk forstå og tale dansk.
onsdag den 11. november 2009
Zion national park
Vi ankom til den lille national park Zion om eftermiddagen, så vi kørte i gennem den for at nå den lille by Springdale, hvor vi ville overnatte. Vejret var super, solen skinnede og der var dejligt varmt, så af med vanter og hue! Vi gik en lille tur og fandt en cafe, hvor vi drak en kop kaffe mens vi fandt ud af hvad for nogle hikes vi ville på. Ellers nød vi den sidste aftens sol på vores altan med de røde bjerge i baggrunden
Vi stod tidlig op næste morgen for at få noget ud af dagen. Morgenen var godt nok kold, og huerne måtte i brug igen. Vi ville tage den gratis bus rundt i parken, så vi ventede pænt ved stoppestedet, indtil der kom en medarbejder af parken og fortalte os, at de lige havde stillet urerne en time tilbage, så vi var rimelig tidlig på den.
Vi valgte så at tage bilen rundt, som faktisk var noget nemmere. Vi startede med at tage turen op til 3 små vandfald. Vi kom forbi forskellig slags natur på ruten, både buske og træer i efterårsfarver, vandfald, røde klipper og sten, tørt sand og en kanon udsigt ned i dalen. Det var en rigitg flot tur på et par timer. Da vi kom ned igen spiste vi vores frokost inden vi kørte mod Canyon Overlook. Vejret var blevet godt varmt så T-shirten, Tevaerne og de korte bukser måtte i brug. Vejen der op var ikke for mennesker med højdeskræk! Vi gik på ujævne klipper og sten og rimelig tæt på kanten! Denne her rute var anderledes end den anden, den var ikke så grøn, men stadig fantastisk flot med røde pandekage klipper (klipper i lag som en stavl pandekager). Fra toppen kunne vi se langt ud i dalen og hvor vi stod var vi omringet af pandekageklipperne. Vi satte os på stenene og bare nød det hele, udsigten og varmen og opseverede alle de små egern, som pilede frem og tilbage mellem turisterne og stenene.
Tilbage det gik, ned af mod bilen. Zion er en lille, men ret fantastisk national park. Vi er super glade for at vi valgte turen forbi, og vi havde en hyggelig dag i det varme vejr med dejlige indtryk.
Vi stod tidlig op næste morgen for at få noget ud af dagen. Morgenen var godt nok kold, og huerne måtte i brug igen. Vi ville tage den gratis bus rundt i parken, så vi ventede pænt ved stoppestedet, indtil der kom en medarbejder af parken og fortalte os, at de lige havde stillet urerne en time tilbage, så vi var rimelig tidlig på den.
Vi valgte så at tage bilen rundt, som faktisk var noget nemmere. Vi startede med at tage turen op til 3 små vandfald. Vi kom forbi forskellig slags natur på ruten, både buske og træer i efterårsfarver, vandfald, røde klipper og sten, tørt sand og en kanon udsigt ned i dalen. Det var en rigitg flot tur på et par timer. Da vi kom ned igen spiste vi vores frokost inden vi kørte mod Canyon Overlook. Vejret var blevet godt varmt så T-shirten, Tevaerne og de korte bukser måtte i brug. Vejen der op var ikke for mennesker med højdeskræk! Vi gik på ujævne klipper og sten og rimelig tæt på kanten! Denne her rute var anderledes end den anden, den var ikke så grøn, men stadig fantastisk flot med røde pandekage klipper (klipper i lag som en stavl pandekager). Fra toppen kunne vi se langt ud i dalen og hvor vi stod var vi omringet af pandekageklipperne. Vi satte os på stenene og bare nød det hele, udsigten og varmen og opseverede alle de små egern, som pilede frem og tilbage mellem turisterne og stenene.
Tilbage det gik, ned af mod bilen. Zion er en lille, men ret fantastisk national park. Vi er super glade for at vi valgte turen forbi, og vi havde en hyggelig dag i det varme vejr med dejlige indtryk.
mandag den 9. november 2009
Grand Canyon
Sidst på eftermiddagen nåde vi Williams, en lille by som mest af alt er afsætningspunkt til Grand Canyon, og det var også vores plan. Vi fandt en lille, godt og billigt motel i byen, og begyndte af forberede os til næste dag, men til vores overraskelse sagde vejrudsigten sne og frost grader. Hmm, ville vi virkelig risikere at køre til Grand Canyon i snevejr.? Nej, så vi tog en ekstra dag i den lille by. Vi slappede af og fik vasket tøj, og fandt så ud af, at vi var kommet ud på den kendte Rute 66. Der er idag ikke meget tilbage af den oprindelige Rute 66, men her havde vi fundet et lille stykke, og en af de små sovebyer omkring den, så vi skulle jo lige have et par billeder...
Dagen efter sagde vejrudsigten godt vejr, så vi begav os afsted mod Grand Canyon, og efter en lille time nåde vi den. Uden en rigtig plan, men med store forventninger til dette naturlige vidunder, som man altid høre om.
Vi fandt en gåtur langs kanten, som mest er en "tag billeder tur", men den førte os til startpunktet for vores nylavede plan. Den berømte Bright Angel Trail, som er en fler' dags hike til bunden og Colorado River. Vi havde ikke flere dage, og bestemt heller ikke udstyret til det, så vi ville bare gå et stykke ned, og så tilbage igen. Nedaf det gik i hårnålesving, og jo længere vi gik, jo flere på vej tilbage mødte vi. Fuldvoksne mænd, der pustede som en hel orkan. Og vi blev enige om at gå ned i 1/3 af tiden, så vi havde 2/3 til at komme op. Ned mod dalen det gik, og udenrvejs kunne vi se i klipperne hvordan de forskellige lag ændrede farve. På vores vej ned mødte vi også et par vaske ægte bjerggeder, som vadede ned af de stjele skråninger, og trak en mindre lavine af sten med sig.
Så kom tiden til at vi skulle vende om, og der gik ikke mere end to minutter før vi begge pustede som en orkan. Men vi nød det. Da vi nåde topppen, fandt vi ud af at vi næste havde gået lige så hurtigt op som ned, og så blev vi lidt stolte på trods af alt det pusten.
Vi kørte lidt videre og fandt stedet hvor vi ville se solnedgangen fra. Her kunne man gå op i et lille tårn og nyde udsigten. Solnedgangen var rigtig smuk med udsigt ud over dalen og Colorado floden. Efter solnedgangen, satte vi kursen mod Tuba City. En lille by i Navajo Indianer Resevatet hvor vi ville overnatte.
Grand Canyon er stor og dimentionerne er helt ubeskrivelige, men vi er også enige om at en dag ikke er nok. Udsigten var okay, men gjorde ikke det intryk vi havde forventet. Men vi er enige om at det kunne være spændende at komme tilbage, og gå til en fler' dags hike ned til bunden af dalen, og overnatte dernede.
Vi synes at der er andre National Parker, som har gjort større indtryk. Vi kom til at tænke på, da vi stod på Glacier Point i Yosemite National Park og beundrede udsigten over granitklipperne. Der var en mand, der sagde: "Og de siger at grand Canyon er spektakulær". På det tidspunkt i Yosemite kiggede vi bare på hinanden, men nu forstod vi hvad han mente...
Dagen efter sagde vejrudsigten godt vejr, så vi begav os afsted mod Grand Canyon, og efter en lille time nåde vi den. Uden en rigtig plan, men med store forventninger til dette naturlige vidunder, som man altid høre om.
Vi fandt en gåtur langs kanten, som mest er en "tag billeder tur", men den førte os til startpunktet for vores nylavede plan. Den berømte Bright Angel Trail, som er en fler' dags hike til bunden og Colorado River. Vi havde ikke flere dage, og bestemt heller ikke udstyret til det, så vi ville bare gå et stykke ned, og så tilbage igen. Nedaf det gik i hårnålesving, og jo længere vi gik, jo flere på vej tilbage mødte vi. Fuldvoksne mænd, der pustede som en hel orkan. Og vi blev enige om at gå ned i 1/3 af tiden, så vi havde 2/3 til at komme op. Ned mod dalen det gik, og udenrvejs kunne vi se i klipperne hvordan de forskellige lag ændrede farve. På vores vej ned mødte vi også et par vaske ægte bjerggeder, som vadede ned af de stjele skråninger, og trak en mindre lavine af sten med sig.
Så kom tiden til at vi skulle vende om, og der gik ikke mere end to minutter før vi begge pustede som en orkan. Men vi nød det. Da vi nåde topppen, fandt vi ud af at vi næste havde gået lige så hurtigt op som ned, og så blev vi lidt stolte på trods af alt det pusten.
Vi kørte lidt videre og fandt stedet hvor vi ville se solnedgangen fra. Her kunne man gå op i et lille tårn og nyde udsigten. Solnedgangen var rigtig smuk med udsigt ud over dalen og Colorado floden. Efter solnedgangen, satte vi kursen mod Tuba City. En lille by i Navajo Indianer Resevatet hvor vi ville overnatte.
Grand Canyon er stor og dimentionerne er helt ubeskrivelige, men vi er også enige om at en dag ikke er nok. Udsigten var okay, men gjorde ikke det intryk vi havde forventet. Men vi er enige om at det kunne være spændende at komme tilbage, og gå til en fler' dags hike ned til bunden af dalen, og overnatte dernede.
Vi synes at der er andre National Parker, som har gjort større indtryk. Vi kom til at tænke på, da vi stod på Glacier Point i Yosemite National Park og beundrede udsigten over granitklipperne. Der var en mand, der sagde: "Og de siger at grand Canyon er spektakulær". På det tidspunkt i Yosemite kiggede vi bare på hinanden, men nu forstod vi hvad han mente...
Las Vegas
Vi ankom til Las Vegas over middag og satte kursen mod vores hotel. Luxor hotellet havde vi valgt, og vi skulle bo i pyramiden! Over burger frokosten i Death Valley var vi faldet i snak med et par, som netop kom fra dette hotel, og bestem ikke var begejstrede, så vi vidste ikke rigtigt hvilke forventninger vi havde.
Men da vi trådte ind på hotellet/casinoet steg humøret lidt, og det blev kun bedre da vi kom op på vores værelse. For os var det nærmest luksus og vi var godt tilfredse.
Vi vidste slet ikke hvor vi skulle begynde, så vi blev enige om, bare at vandre lidt rundt og kigge. Vi fandt vejen "under jorden" over til Mandelay, som lå lige ved siden af, og inden vi vidste af det stod vi i hotellets shoppingcenter. Der blev kigget lidt i butikkerne inden vi fandt ned i casinoet, hvor vi gik en runde. Vi fandt en vej som gik mod Excalliber, der er bygget op som et ridderslot, som lå på den anden side at vores hotel. Man behøver faktisk slet ikke at gå uden for en dør for at opleve Vegas og de forskellige casinoer. Med mindre man vil se de sjove bygninger og alle lysene udefra, så da mørket var faldet på, gik vi en tur på The Strip, som er gaden, hvor alle de flotte casinoer og hoteller ligger. Et casino er bygget op som Paris med Eifeltårnet og Triumfbuen, et andet er en tro kopi af New York med Frihedsgudinden, der er endda bygget en rigtig rutchebane ind i bygningen for at gøre det mere interessant. Vi spiste aftensmad i Paris med udsigt til det kendte casino Ballagio og springvandet, som hver aften laver vandshow.
Vi fik også besøgt den 4 etagers M&M's butik, og Kicki var i himmelen! Man kunne købe alt lige fra nattøj, souvenier og selvfølgelig M&M's i alverdens farver. En hel endevæg var fuld af bland selv M&M's i alle udagver! Vi fik rigtig pillet ved alting, og fik taget sjove billeder.
Luxor, som vi boede på, har Las Vegas største pool område, så den skulle selvfølgelig tjekkes ud! Vi brugte en dejlig eftermiddag her med lidt sol. Om aftenen skulle der spilles og Kicki havde rigtig regnet på hvor meget vi kunne spille hver. Vi startede på maskinerne, og Charlottes teori var, at blive på den samme maskine indtil man vinder. Da vi havde brugt halvdelen af Kickis penge var vi lige ved at rejse os fra maskinen, og alligevel ville vi lige prøve en sidste gang, hvis nu! Vi kom en 20$ mere i, og i det første tryk begyndte maskinen at larme! Vi var 2 kæmpe smil og vi vandt hele 344$!
Vi skulle selvfølgelig også prøve en rigtig Vegas Buffet. Las Vegas er nemlig også kendte for at have nogle kæmpe store lækre buffet'er med alt lige fra kinesisk til pastasalater. Og namm hvor var det godt, og hvor var vi bare stop mædte!
Den sidste aften var vi inde at se et show med tryllekunstneren Lance Burton det var dog et ret skuffende show og vi var glade for at vi havde købt billetterne billige til " show samme dag" pris. Vi fortrød meget at vi ikke var taget ind for at se et Cirqus de soilet show i stedet for, men det må gøres næste gang.
Ellers fløj dagene afsted med at smuge kigge på de forskellige casinoer og vi fik selvfølgelig spillet alle de penge op som vi vandt. Men vi blev enige om, at så længe vi havde haft det sjovt, og endda ikke tabt nogen penge på det, så gjorde det ikke noget!
Efter 3 gode dage i en helt anden verden glæder vi os til at komme tilbage til virkeligheden og naturen ;o) så nu tager vi bilen til Grand Canyon.
Men da vi trådte ind på hotellet/casinoet steg humøret lidt, og det blev kun bedre da vi kom op på vores værelse. For os var det nærmest luksus og vi var godt tilfredse.
Vi vidste slet ikke hvor vi skulle begynde, så vi blev enige om, bare at vandre lidt rundt og kigge. Vi fandt vejen "under jorden" over til Mandelay, som lå lige ved siden af, og inden vi vidste af det stod vi i hotellets shoppingcenter. Der blev kigget lidt i butikkerne inden vi fandt ned i casinoet, hvor vi gik en runde. Vi fandt en vej som gik mod Excalliber, der er bygget op som et ridderslot, som lå på den anden side at vores hotel. Man behøver faktisk slet ikke at gå uden for en dør for at opleve Vegas og de forskellige casinoer. Med mindre man vil se de sjove bygninger og alle lysene udefra, så da mørket var faldet på, gik vi en tur på The Strip, som er gaden, hvor alle de flotte casinoer og hoteller ligger. Et casino er bygget op som Paris med Eifeltårnet og Triumfbuen, et andet er en tro kopi af New York med Frihedsgudinden, der er endda bygget en rigtig rutchebane ind i bygningen for at gøre det mere interessant. Vi spiste aftensmad i Paris med udsigt til det kendte casino Ballagio og springvandet, som hver aften laver vandshow.
Vi fik også besøgt den 4 etagers M&M's butik, og Kicki var i himmelen! Man kunne købe alt lige fra nattøj, souvenier og selvfølgelig M&M's i alverdens farver. En hel endevæg var fuld af bland selv M&M's i alle udagver! Vi fik rigtig pillet ved alting, og fik taget sjove billeder.
Luxor, som vi boede på, har Las Vegas største pool område, så den skulle selvfølgelig tjekkes ud! Vi brugte en dejlig eftermiddag her med lidt sol. Om aftenen skulle der spilles og Kicki havde rigtig regnet på hvor meget vi kunne spille hver. Vi startede på maskinerne, og Charlottes teori var, at blive på den samme maskine indtil man vinder. Da vi havde brugt halvdelen af Kickis penge var vi lige ved at rejse os fra maskinen, og alligevel ville vi lige prøve en sidste gang, hvis nu! Vi kom en 20$ mere i, og i det første tryk begyndte maskinen at larme! Vi var 2 kæmpe smil og vi vandt hele 344$!
Vi skulle selvfølgelig også prøve en rigtig Vegas Buffet. Las Vegas er nemlig også kendte for at have nogle kæmpe store lækre buffet'er med alt lige fra kinesisk til pastasalater. Og namm hvor var det godt, og hvor var vi bare stop mædte!
Den sidste aften var vi inde at se et show med tryllekunstneren Lance Burton det var dog et ret skuffende show og vi var glade for at vi havde købt billetterne billige til " show samme dag" pris. Vi fortrød meget at vi ikke var taget ind for at se et Cirqus de soilet show i stedet for, men det må gøres næste gang.
Ellers fløj dagene afsted med at smuge kigge på de forskellige casinoer og vi fik selvfølgelig spillet alle de penge op som vi vandt. Men vi blev enige om, at så længe vi havde haft det sjovt, og endda ikke tabt nogen penge på det, så gjorde det ikke noget!
Efter 3 gode dage i en helt anden verden glæder vi os til at komme tilbage til virkeligheden og naturen ;o) så nu tager vi bilen til Grand Canyon.
Abonner på:
Opslag (Atom)