Vi ankom til Adelaide og brugte dagen på at slappe af og spise pizza i sengen. Og så kontaktede vi Rita og Nick som har en lille organisk farm og en bush cafe med galleri. Dorrit, Morten, Mette og ungerne har alle været her. Så vi glædede os meget til at se det sted og de mennesker de har snakket så meget om.
Vi tog bussen fra Adelaide kørte i 3 timer og endte i den lille by Weikerie, hvor vi blev samlet op af Nick. Nick er en sjov lille snaksagelig mand med god humør og masser af ideer. Vi krydsede floden med den lille færge, kørte forbi vinmarker og appelsinplantager, og kørte videre ud i bushen. Vi ankom til dette lille sted lige i tid til te, gik straks ind i cafeen hvor vi mødte Rita og og de to tyske wwoof'er piger Christiane, og Katrin. Rita er en lille dansende, snakkende Italiener, altid i hopla og klar på en god historie. Vi mødte også Holly, som er udvekslings student fra New Zealand. Hun er her i et år og er bestemt en del af familien, hvilket vi hurtigt fandt ud af, da Thomas på snart 19, den ældste søn, altid driller og ved et uheld havde skåret Holly i fingeren med sit nye samurai sværd! Vi satte os, fik te og kage og fik snakket med hinanden. Hen på eftermiddagen er det en vane at gå en tur ud i bushen. Chris tog sig en løbe tur, og Kat powerworking, og vi tog det med ro for lige at undersøge området.
Hen på aften var alle kommet hjem undtagen Chris! Vi var noget nervøse, da det var blevet mørkt og hun kun havde været her i 2 dage. Hun kom dog hjem kl 7, helt rød i hovedet og meget forpustet, og måtte indrømme at hun var faret vildt, og at hun faktisk var lidt bange! Vi trøstede dog med at selv Nick kan fare vildt, og aftalte at man skulle kom hjem inden det blev mørkt!
Vi lagde os til at sove på vores lille værelse i cafeen, hvor wwoof'erne holder til, i godt humør, veltilfredse og fulde at spænding og forventning til næste dag.
Dagene starter med morgenmad kl 7.30 i huset. Efter morgenmaden begynder arbejdet med opvask i huset. Og opvask og rengøring i caféen. Hente drikkevand ind fra en kæmpe beholder med regnvand, vaske gulv, toiletter og støve af i caféen som er fuld af alverdens ting og sager, billeder, kort, malerier, bøger, og meget mere! Alt er næsten til salg her.
Derefter er der nogen som hjælper Nick med arbejdet udenfor, plukke tomater, sortering, lave tomatsovs, hente brænde i bushen, luge ukrudt, og hvad der ellers er sæson for. Vi er kommet sidst på sæsonnen så der er ikke så meget at lave, men ellers har de også masser af stenfrugter som skal plukkes, sorteres og pakkes.
Indenfor i cafeen hjælper man Rita med at forberede grønsager til supper og salat og der bages kager.
Kl. 10.00 åbner cafeen og det er tid til morgen te. En halv time senere er vi tilbage til arbejdet, og forhåbentlig er der kunder i cafeen, så man hjælper med at servere og tager opvasken eller gøre rent.
Kl. 13.00 er det frokost tid, og efter opvasken har vi fri. Så det er nogle forholdsvis nemme arbejds dage!
Om eftermiddagen går vi vores eftermiddags tur, og efter aftensmaden med hele familien i cafeen tager vi opvasken. Om mandagen er der dømt hygge foran fjernsynet til Desperate Housewifes og kage. Og om torsdagen er der Greys hvide verden.
Vi mødte først Thomas og søsteren Imogen på 17 et par aftener efter ankomst. Og det var noget af et møde! Imogen tog godt i mod os med ordene " hello bitches" og Thomas og Holly sloges som altid. Det er lige som at være hjemme blandt Malene, Jesper og Helene og så lige tilføje noget rigtig australsk humor og diverse engelske gloser og et par nyrehug, et glas vand i fjæset og uglet hår! Men underholdende var det, og søde er de også!
Vi har nu været her i lidt over 3 uger. Dagene er gået der ud af med arbejde og aftenerne er blevet brugt til hygge, og snakken med et glas rødvin, afslapning i sofaen eller foran brændeovnen på de kolde dage. Chris tog videre afsted efter 10 dage. Hende havde vi det super sjovt med og vi var lidt triste over at skulle sige farvel efter bare 10 dage. Men sådan er det med wwoof'ing, nogen bliver 3 dage andre i 3 måneder. Kat tog videre efter 3 uger og har i alt været her i 3 måneder. Lad os sige det sådan, vi hygger os godt nok uden hende. Hun var en rigtig diva, og det var i hvertfald ikke hende der tog initiativ til at tage opvasken om aftenen! Men sådan er det når man er ude i verden, men møder mennesker som man svinger super sammen med, og man møder nogen som man absolut ikke svinger godt med! Nå, men tilbage er en japansk fyr og Kicki og jeg.
Kicki har jo haft fødselsdag, den fik vi selvfølgelig også fejret. Vi havde en travl dag i cafeen med et selskab på 40 og vi fik også lavet en ordentlig gang tomatsovs. Om aftenen hjalp vi hinanden med at lave mad, og Charlotte bagte en af Moster Mettes brunsviger, må dog indrømme at mester bagværk kræver øvelse, så jeg må hellere prøve igen på min egen fødselsdag ;o) Vi havde en stille og rolig aften med fødselsdagssang på flere sprog, selvfølgelig også den danske!
Charlottes fødselsdag blev også fejret, med ægte italiensk pastaret med Kicki og Nicks hjemmelavede tomatsovs og kødboller. Forsøget på at lave endnu en brunsviger gik som forventet - brændt sukker! Så har erkendt at mine bageevner er lige som min mors og ikke som mosters ;o) men så kan vi bare så mange andre ting, ikk mor!
De 5 uger hos familien Builder er fløjet afsted! Vi har nydt hver dag vi har været der, udsigten over Murray floden fra huset, gåturen i bushen, dansen i køkkenet med Rita, atmosfæren i cafeen, hele familien og wwoof'erne rundt om bordet til aftensmad og arbejdet med Nick udenfor er bare noget af det vi vil huske tilbage på med et kæmpe smil på læben! Vi vil helt klart tage et smut tilbage til Mallyons on the Murray når muligheden byder sig en gang i fremtiden!
tirsdag den 30. juni 2009
lørdag den 6. juni 2009
Perth
Efter en flyvetur på 3 timer landede vi Perth, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel. Det var næsten som en sommerdag i Danmark, og vi blev hurtige enige om at Perth er en flot og dejlig by.
Perth ligger i Vest Australien, som er den største og rigeste stat i Australien. Det skyldes specielt de mere end 400 aktive miner, der findes i Vest Australien. Vest Australien er mere end 50 gange større end Danmark, men alligevel bor der kun 2 mio. der, hvoaf 1,6 mio. bor i Perth. At Perth ligger i den rigeste stat i Australien kunne vi tydeligt se. Folk bor i parcelhuse, og ikke i boligbyggerier, som de har gjort i de andre storbyer.
Efter vi havde fået vores bagage i lufthavnen, blev vi enige om at vi ville tage den lokale bybus til hostellet, da lufthavnsbussen var alt alt for dyr. Vi kom på bussen, og havde ikke kørt ret længe før vi blev irettesat af en ældre mand, som mente at vores taske flydte hele bussen, og efter 45 min. valgte vi så at flytte dem, da vi skulle af. Vi stod af i hjerte af Perth, som til vores overraskelse var utrolig flad.
Efter en mindre gåtur, havde vi fundet vores hostel, som lå perfekt i et roligt område, men kun 5
min. gang til gågaden. Og det var rent og pænt, men vores forventninger var også sat i vejret, da vi i lufthavnen fik af vide, at det var det bedste hostel i byen ;-0 Efter tjek ind, gik vi ud for at kiggede gågaden, og hold da op, hvor var det hele bare afslappet. Solen skinnede jo og folk tøffede bare rundt, og det lykkedes Kicki at overtale Charlotte til, at frokosten skulle stå på kæmpe hotdogs på en bænk i gågaden...
Den næste dag gik vi ned for at se Bell's Tower, som i følge Perth selv skulle være et "must see". Bell's Tower er et moderne klokketårn, som blev bygget i 1999 til at ringe årtusindeskiftet ind. Efter et let kig på tårnet, fandt vi vej til havneområdet, hvor alle skibene, som sejler op og ned af The Swan River (Svane floden), lægger til. Til frokost valgte vi at gå tilbage til områden omkring Bell's Tower, som hedder Bell's Square. Pladsen bliver brugt til lidt af hvert, ligefra trænningsplads til afslapning. Charlotte havde spottet denne plet, som det perfekte sted, at spise vores madpakker. Og hyggeligt var det også, og det endte med et lille lur på plænen.
Så var det tid til en vintur. Vest Australien, specielt området omkring Swan River, laver nogle af Australiens bedste vine. Det ville vi ikke gå glip af, men vores intuition sagde også at en halvdags tur vile være nok med 3 vinsmagninger, en ølsmagning samt nougat-, chokolade- og ostesmagning. Og ganske rigtigt, efter anden vinsmagning, var vi begge to i vældigt godt humør, og det belv kun bedre efter resten af den yderst lækre ting vi smagte i løbet af dagen, og vi endte med at købe en meget meget lækker ost..!
Fremantle ligger ca. 20 km fra Perth, så man skulle tro de var li hinanden, men det er de langt fra. I Fremantle holder hippier og de kreative til, såsom malere og musikere, og så er den kendt på sin cappocino-strip. Her tog vi til sammen med Lisa, en tysk pige vi havde mødt på hostellet.
Første stop var The Round House, som er den ældste(1831) offentlige bygning i Vest Australien, og som i nok kan gætte, så er den rund. Den blev førhen brugt som lokal fængsel, og det var her folk blev hængt. Senere blev den brugt til "opbevaring" af aboriginals, inden disse skulles sendes til Rottnest Island. Nu er det et at de historiske steder specielt skoleklasserne besøger.
Næste stop var det det gamle Fremantle fængsel, som blev bygget i 1850'erne og fungerede som fængsel fra 1855 helt op til 1991. Det var en meget speciel og uvirkelig oplevelse, at gå inde i fængslet, og hører historien omkring det. Det var som at se film lokation, da man ikke kan forstille sig at forholdene har været sådan, mens vi faktisk har eksisteret.
Cellerne var minimale og sengene, hvis det da ikke bare var en hængekøje, var et træ eller metal skrog med en meget tynd madras på. Der var ikke toiletter i cellerne, så når man skulle, ja så gjorde man det i en metalspand, dog med låg, som man selv tømte engang imellem (det skulle angiveligt først være de seneste år, at fænglet er kommet af med den lugt af afføring denne ordning gav). Vi så også køkkenet, gårdarealerne, staffeområdet og isolationscellerne. Sidst, men ikke midst, så vi galgen. Rummet, hvor de hægte folk, med stolen, galgen og lemmen i gulvet. Man får helt gåsehud bare ved at tænke på stedet, og fortællingen om hvordan man ikke var i tvivl om at en hængning havde fundet sted, idet en helt klan af duer ville flyve fra taget af lyden fra lemmen, og hvordan fængslet blev helt stille.
I 1988 lykkedes det nogle af fangerne at sætte ild til fængslet. Dette resulterede i en kæmpe mediestorm, som var hvad de ville opnår. Nu fik hele Vest Australien øjnene op for, hvor dårlige forhold der var, og 3 år efter blev fængslet lukket.
Efter denne oplevelse blev vi enige om at det var tid til kaffe, så vi søgte mod cappocino-strip'en, hvoretter turen gik hjemad.
Så kom regnvejret og stromvejret, så vi besluttede os for at lave ingenting. Dagen efter tog vi chancen og drog afsted mod Kings Park. Kings Park, er en kæmpe park, byens botaniske have, og måske deres største "must see". Det er også den største park blaceret inde i en by i Verden, og så ligger den på et lille bjerg, så der er udsigt over hele byen herfra. Det var en dejlig dag i parken, som også var vores sidste dag i Perth.
Dagen efter fløj vi nemlig tilbage til Adeliade, hvor skulle ud på en økologisk farm og arbejde som Wwoof'er (Willing Workers On Organic Farm) for kost og logi. En oplevelse, som vi begge to har glædet os meget til.
Perth ligger i Vest Australien, som er den største og rigeste stat i Australien. Det skyldes specielt de mere end 400 aktive miner, der findes i Vest Australien. Vest Australien er mere end 50 gange større end Danmark, men alligevel bor der kun 2 mio. der, hvoaf 1,6 mio. bor i Perth. At Perth ligger i den rigeste stat i Australien kunne vi tydeligt se. Folk bor i parcelhuse, og ikke i boligbyggerier, som de har gjort i de andre storbyer.
Efter vi havde fået vores bagage i lufthavnen, blev vi enige om at vi ville tage den lokale bybus til hostellet, da lufthavnsbussen var alt alt for dyr. Vi kom på bussen, og havde ikke kørt ret længe før vi blev irettesat af en ældre mand, som mente at vores taske flydte hele bussen, og efter 45 min. valgte vi så at flytte dem, da vi skulle af. Vi stod af i hjerte af Perth, som til vores overraskelse var utrolig flad.
Efter en mindre gåtur, havde vi fundet vores hostel, som lå perfekt i et roligt område, men kun 5
min. gang til gågaden. Og det var rent og pænt, men vores forventninger var også sat i vejret, da vi i lufthavnen fik af vide, at det var det bedste hostel i byen ;-0 Efter tjek ind, gik vi ud for at kiggede gågaden, og hold da op, hvor var det hele bare afslappet. Solen skinnede jo og folk tøffede bare rundt, og det lykkedes Kicki at overtale Charlotte til, at frokosten skulle stå på kæmpe hotdogs på en bænk i gågaden...
Den næste dag gik vi ned for at se Bell's Tower, som i følge Perth selv skulle være et "must see". Bell's Tower er et moderne klokketårn, som blev bygget i 1999 til at ringe årtusindeskiftet ind. Efter et let kig på tårnet, fandt vi vej til havneområdet, hvor alle skibene, som sejler op og ned af The Swan River (Svane floden), lægger til. Til frokost valgte vi at gå tilbage til områden omkring Bell's Tower, som hedder Bell's Square. Pladsen bliver brugt til lidt af hvert, ligefra trænningsplads til afslapning. Charlotte havde spottet denne plet, som det perfekte sted, at spise vores madpakker. Og hyggeligt var det også, og det endte med et lille lur på plænen.
Så var det tid til en vintur. Vest Australien, specielt området omkring Swan River, laver nogle af Australiens bedste vine. Det ville vi ikke gå glip af, men vores intuition sagde også at en halvdags tur vile være nok med 3 vinsmagninger, en ølsmagning samt nougat-, chokolade- og ostesmagning. Og ganske rigtigt, efter anden vinsmagning, var vi begge to i vældigt godt humør, og det belv kun bedre efter resten af den yderst lækre ting vi smagte i løbet af dagen, og vi endte med at købe en meget meget lækker ost..!
Fremantle ligger ca. 20 km fra Perth, så man skulle tro de var li hinanden, men det er de langt fra. I Fremantle holder hippier og de kreative til, såsom malere og musikere, og så er den kendt på sin cappocino-strip. Her tog vi til sammen med Lisa, en tysk pige vi havde mødt på hostellet.
Første stop var The Round House, som er den ældste(1831) offentlige bygning i Vest Australien, og som i nok kan gætte, så er den rund. Den blev førhen brugt som lokal fængsel, og det var her folk blev hængt. Senere blev den brugt til "opbevaring" af aboriginals, inden disse skulles sendes til Rottnest Island. Nu er det et at de historiske steder specielt skoleklasserne besøger.
Næste stop var det det gamle Fremantle fængsel, som blev bygget i 1850'erne og fungerede som fængsel fra 1855 helt op til 1991. Det var en meget speciel og uvirkelig oplevelse, at gå inde i fængslet, og hører historien omkring det. Det var som at se film lokation, da man ikke kan forstille sig at forholdene har været sådan, mens vi faktisk har eksisteret.
Cellerne var minimale og sengene, hvis det da ikke bare var en hængekøje, var et træ eller metal skrog med en meget tynd madras på. Der var ikke toiletter i cellerne, så når man skulle, ja så gjorde man det i en metalspand, dog med låg, som man selv tømte engang imellem (det skulle angiveligt først være de seneste år, at fænglet er kommet af med den lugt af afføring denne ordning gav). Vi så også køkkenet, gårdarealerne, staffeområdet og isolationscellerne. Sidst, men ikke midst, så vi galgen. Rummet, hvor de hægte folk, med stolen, galgen og lemmen i gulvet. Man får helt gåsehud bare ved at tænke på stedet, og fortællingen om hvordan man ikke var i tvivl om at en hængning havde fundet sted, idet en helt klan af duer ville flyve fra taget af lyden fra lemmen, og hvordan fængslet blev helt stille.
I 1988 lykkedes det nogle af fangerne at sætte ild til fængslet. Dette resulterede i en kæmpe mediestorm, som var hvad de ville opnår. Nu fik hele Vest Australien øjnene op for, hvor dårlige forhold der var, og 3 år efter blev fængslet lukket.
Efter denne oplevelse blev vi enige om at det var tid til kaffe, så vi søgte mod cappocino-strip'en, hvoretter turen gik hjemad.
Så kom regnvejret og stromvejret, så vi besluttede os for at lave ingenting. Dagen efter tog vi chancen og drog afsted mod Kings Park. Kings Park, er en kæmpe park, byens botaniske have, og måske deres største "must see". Det er også den største park blaceret inde i en by i Verden, og så ligger den på et lille bjerg, så der er udsigt over hele byen herfra. Det var en dejlig dag i parken, som også var vores sidste dag i Perth.
Dagen efter fløj vi nemlig tilbage til Adeliade, hvor skulle ud på en økologisk farm og arbejde som Wwoof'er (Willing Workers On Organic Farm) for kost og logi. En oplevelse, som vi begge to har glædet os meget til.
torsdag den 21. maj 2009
Adelaide
Vi ankom til Adelaide trætte efter en super Great Ocean Road tur, og der havde været snak om at gruppen skulle mødes til en øl eller to samme aften, men da vi kom ind på vores værelse, gik vi begge ud som et lys. Vi blev hurtigt enige om at det ikke gjorde noget, for Adelaide er jo ikke en så stor by (ca. 1.3 mio. indbyggere), så det ville helt sikkert gå glat med at komme i kontakt med ”gruppen” igen ;-) Og ganske rigtigt, næste formiddag rendte vi ind i de 2 første, og vi aftalte straks at vi skulle mødes om aftenen på en bar, hvor der skulle være live musik og billige drikkevarer. Og det endte med en hyggelig aften, hvor Charlotte fik smag for de australske cidere og vi fik sagt ordentlig farvel til hinanden.
Den første dag i Adelaide brugte vi bare på at bumle rundt i byen, kigge os lidt omkring og klare den praktiske shopping. Her menes der madvarer, så vi ikke brugte en formue på at gå ud at spise. I Melbourne havde vi lavet kødsovs, så det spiste vi 4 dage i træk. Så denne gang var det tid til kylling.
Vi brugte også de første dage på at undersøge mulighederne for ture, da Adelaide har noget flot natur uden for byen, Adelaide Hills og Barossa valley er især kendt for deres vinmarker og vinsmagnings ture så det ville vi helt sikkert prøve.
Vejret var dog ikke med os, og en vinsmagnings tur i bjergene med BBQ er nu bedst med tørvejr og sol.
Mulighederne for arbejde blev også undersøgt, men da det ikke er højsæson for frugtplukning og den slags arbejde besluttede vi os for at vente til vi kom op nord på hvor vejret er varmere og udvalget større. Men lige som vi havde tage beslutningen ringede vores mobil. Vi havde 14 dage forinden skrevet en mail til Rita og Nick som Moster og Onkel arbejde for da de kørte rundt i Australien for nogle år siden. Så Rita ringede med nyhed om at hun havde arbejde til os fra d. 23 maj. Super duper tænkte vi! Det var da bare dejligt!
Med sikkerheden om arbejde var humøret lidt bedre, og næste dag skinnede solen endda, så vi tog på marked og besøgte den mest hyggelige China Town vi har set ind til videre med pynt og masser af restauranter og kinesiske bikse. Her spiste vi os dejlig mætte i dumplings inden turen gik hjemad igen. Kicki tog sig en lur, og imens fandt Charlotte et puslespil på 1000 brikke. Dette skulle vise sig at være en af livets fejltagelser, for da Kicki stod op et par timer sener og Charlotte kun lige havde fået samlet rammen fik Kicki jo smag for det. Så hele næste dag lavede vi faktisk ikke andet end at puslespil. De andre synes vist vi var lidt mærkeligt =o)
Onsdag var der gratis aftensmad, og menuen stod på grillmad, umm. Efter Maden var der ”killer pool” tunering hvor Charlotte deltog, og hun klarede sig faktisk ikke helt dårligt! Ellers var der dømt hygge med film og fødderne i sofaen.
Med udsigten til arbejde (for kost og logi) er der dermed lidt flere penge at gøre med. Vi vil super gerne en tur til Perth på vestkysten, så vi besluttede os for at det var da det vi skulle. Vi stillede også vinsmagning turen lidt på standby, da vi garanteret kommer til at se området og en masse natur helt gratis i forbindelse med arbejdet. Så aftnerne er også gået på at finde de billigste flybilletter og overnatning i Perth.
Vi brugte også en hyggelig eftermiddag i Biffen hvor vi så Engle og Dæmoner. Til Charlottes store skuffelse serverede de tørre kolde popelopper! Her køber de åbenbart ”Nipples” ;o) som er en pose små nødder og andet knas.
Den sidste dag kig vi en tur ned at gågaden, hvor der om lørdagen er masser af gøglere og spillemænd på gaden. Vi fik set lidt kunstnere og gik ellers en hyggelig tur hen af North Tce hvor der ligger Universiteter, og kunst museer. Da vi kom tilbage var der tjekket en pige ind på vores værelse som var ramt af ”Bedbugs”(en slags utøj som kan putte sig i tøj, madrasser, træ osv. som bidder og giver kløe) så alle hendes ting var til vask. Kicki har på hele vores rejse været totalt panisk hvad angår bedbugs, og hver gang vi kommer til en ny seng kan hun altid mærke det klør! =o) så i skulle have set hendes ansigt da hun fandt ud af det!! Nå, men hostelet grab det professionelt an, og fik behandlet hendes seng og osv! Til stor lettelse for os, da vi kommer tilbage til stedet efter Perth!
Næste morgen gik turen mod lufthavnen på vej til Perth!
Vi synes godt om Adelaide, det er en nem by at finde sig tilrette i, den er lige til. Gaderne er hyggelige med træer i efterårs farver ned langs siderne og man finder flotte bygninger over alt man kigger. Vi ser frem til at komme tilbage, hvor vi håber der er bedre vejr! Alting bliver ligesom hyggeligere og flottere når solen skinner i stedet for silende regn! Vi krydser fingre ;o)
Den første dag i Adelaide brugte vi bare på at bumle rundt i byen, kigge os lidt omkring og klare den praktiske shopping. Her menes der madvarer, så vi ikke brugte en formue på at gå ud at spise. I Melbourne havde vi lavet kødsovs, så det spiste vi 4 dage i træk. Så denne gang var det tid til kylling.
Vi brugte også de første dage på at undersøge mulighederne for ture, da Adelaide har noget flot natur uden for byen, Adelaide Hills og Barossa valley er især kendt for deres vinmarker og vinsmagnings ture så det ville vi helt sikkert prøve.
Vejret var dog ikke med os, og en vinsmagnings tur i bjergene med BBQ er nu bedst med tørvejr og sol.
Mulighederne for arbejde blev også undersøgt, men da det ikke er højsæson for frugtplukning og den slags arbejde besluttede vi os for at vente til vi kom op nord på hvor vejret er varmere og udvalget større. Men lige som vi havde tage beslutningen ringede vores mobil. Vi havde 14 dage forinden skrevet en mail til Rita og Nick som Moster og Onkel arbejde for da de kørte rundt i Australien for nogle år siden. Så Rita ringede med nyhed om at hun havde arbejde til os fra d. 23 maj. Super duper tænkte vi! Det var da bare dejligt!
Med sikkerheden om arbejde var humøret lidt bedre, og næste dag skinnede solen endda, så vi tog på marked og besøgte den mest hyggelige China Town vi har set ind til videre med pynt og masser af restauranter og kinesiske bikse. Her spiste vi os dejlig mætte i dumplings inden turen gik hjemad igen. Kicki tog sig en lur, og imens fandt Charlotte et puslespil på 1000 brikke. Dette skulle vise sig at være en af livets fejltagelser, for da Kicki stod op et par timer sener og Charlotte kun lige havde fået samlet rammen fik Kicki jo smag for det. Så hele næste dag lavede vi faktisk ikke andet end at puslespil. De andre synes vist vi var lidt mærkeligt =o)
Onsdag var der gratis aftensmad, og menuen stod på grillmad, umm. Efter Maden var der ”killer pool” tunering hvor Charlotte deltog, og hun klarede sig faktisk ikke helt dårligt! Ellers var der dømt hygge med film og fødderne i sofaen.
Med udsigten til arbejde (for kost og logi) er der dermed lidt flere penge at gøre med. Vi vil super gerne en tur til Perth på vestkysten, så vi besluttede os for at det var da det vi skulle. Vi stillede også vinsmagning turen lidt på standby, da vi garanteret kommer til at se området og en masse natur helt gratis i forbindelse med arbejdet. Så aftnerne er også gået på at finde de billigste flybilletter og overnatning i Perth.
Vi brugte også en hyggelig eftermiddag i Biffen hvor vi så Engle og Dæmoner. Til Charlottes store skuffelse serverede de tørre kolde popelopper! Her køber de åbenbart ”Nipples” ;o) som er en pose små nødder og andet knas.
Den sidste dag kig vi en tur ned at gågaden, hvor der om lørdagen er masser af gøglere og spillemænd på gaden. Vi fik set lidt kunstnere og gik ellers en hyggelig tur hen af North Tce hvor der ligger Universiteter, og kunst museer. Da vi kom tilbage var der tjekket en pige ind på vores værelse som var ramt af ”Bedbugs”(en slags utøj som kan putte sig i tøj, madrasser, træ osv. som bidder og giver kløe) så alle hendes ting var til vask. Kicki har på hele vores rejse været totalt panisk hvad angår bedbugs, og hver gang vi kommer til en ny seng kan hun altid mærke det klør! =o) så i skulle have set hendes ansigt da hun fandt ud af det!! Nå, men hostelet grab det professionelt an, og fik behandlet hendes seng og osv! Til stor lettelse for os, da vi kommer tilbage til stedet efter Perth!
Næste morgen gik turen mod lufthavnen på vej til Perth!
Vi synes godt om Adelaide, det er en nem by at finde sig tilrette i, den er lige til. Gaderne er hyggelige med træer i efterårs farver ned langs siderne og man finder flotte bygninger over alt man kigger. Vi ser frem til at komme tilbage, hvor vi håber der er bedre vejr! Alting bliver ligesom hyggeligere og flottere når solen skinner i stedet for silende regn! Vi krydser fingre ;o)
tirsdag den 12. maj 2009
Great Ocean Road
Efter den sidste nat, på det rene og dejlige hostel, stod vi tidligt op torsdag, for vi skulle på en 3-dags tur til Adelaide via Great Ocean Road. Vækkeuret ringede allerede kl. 5, så efter et bad og morgenmad gik vi til opsamlingsstedet. Vi ventede sammen med 4 andre piger på bussen, og da den kom, var der 5 andre tøser i bussen og en fyr, som vi skulle tilbringe de næste 3 dage med. Så der var lagt op til hønsegård. De første par timer gik dog ret roligt for sig, med turguiden John, som den eneste friske. Han forsøgte dog ihærdigt at få os andre i gang, med fortællen om områderne vi kørte forbi og ægte australsk musik (første sang var: I Come From A Land Down Unden efterfuldt af den engelske version af: Stop Den Lille Kænguru). Og der gik da heller ikke længe inden folk var vågnet op.
Første stop var Bells Beach, som er legendarisk blandt australske surfere og det er her verdensmesterskabet i surfing bliver holdt hvert år. Vi nøjes dog bare med en gåtur langs stranden, da vejret ikke helt var til badning. Herefter gjorde vi holdt ved et fyrtårn, som angiveligt skulle have medvirket i et meget populært britisk børneprogram. Vi vendte næsen mod Apollo Bay, hvor vi skulle spise frokost. På vejen stoppede vi ved en campingplads, hvor chancerne for at se koalabjørne skulle være stor. Og ganske rigtigt, der sad de. Oppe i træerne, midt inde på campingpladsen, sad de i massevis. Vi blev så betagede af dem, at tiden løb fra os, og vi hastede tilbage til bussen, satte i gang og kørte, men efter ca. 5-10 minutter, opdager Charlotte at vi mangler en, den stille pige omme bag i. UPS. Vi fik stoppet bussen, men da det ikke er til at vende med en bus når man kører på en vej, med vand på den ene side og klipper på den anden side, var der en der løb af sted for at hente hende. Efter en halv times forsinkelse, og en meget flov guide, kørte vi atter af sted med alle mand ombord.
Efter frokosten i Apollo Bay, som er en dejlig lille fisker by, der trods de mange turister i Australien, har formået at beholde dens charme, nåede vi ud til de klippeformationer i vandet, som Great Ocean Road er kendt for. Gibson Steps, The Arch og Loch Ard Gorge er bare noget af det vi så, og grundet de mange skjulte rev, som ligger langs strækningen, er der sunket mange skibe der. Det er disse gamle ”sømands” historier, der danner grundlaget for mange af navnene på klippeformationerne. Australien har alt slags natur. Dette blev understreget, da vi på vejen gjorde holdt ved en regnskov, som vi gik en tur i. Her var nogle af træerne mere end 300 år gamle, meget store og det var i det hele taget ret fantastisk.
Vi skulle overnatte i et beach home i Port Campell National Park, og vi blev positivt overrasket. Her lå et lille hus ved vandet, med ca. 20 sengepladser og en hyggelig pejs. Der blev tændt op, lavet mad og vi fik åbnet de flasker vin vi havde købt på vejen. Resten af aftenen stod på hygge, kortspillet Uno, vin, ristede skumfiduser og bananer samt snakken, og allerede efter et par timer virkede det som om vi havde tilbragt den sidste uge sammen.
Dagen efter stod vi tidligt op for at se solopgangen over de 12 apostle, som nok er den mest kendte klippeformation langs Great Ocean Road. Der er dog kun 6 tilbage, da havet med tiden har skyllet de resterende væk. Og det viste sig at vejret, igen i dag, havde tænkt sig at svigte, så det regnede og man kun faktisk ikke se solopgangen, da der var overskyet. Vi forsatte mod The Grotto, London Bridge og Bay Of Martys, inden sidste stop ved Bay Of Islands. Da vejret ikke var med os, blev den planlagte picnic frokost ændret, til frokost på en meget lokal Pub, midt ude i ingenting. Rigtig lokal, og de blev meget skuffede, da Kicki bestilte 2 COLAER til vores mad, for man drak da ikke kun cola om lørdagen. Kicki undskyldte dog med at klokken kun lige havde passeret 12 og vi gemte det til om aftenen, men sjovt at prøve det lokale, var det nuJ.
Nu gik turen mod The Grampians National Park, hvor vi også skulle overnatte i en hytte på en campingplads. Efter vi havde fået læsset vores tasker af, var det tid til en hike. Op og op gik det mod toppen for at se den flotte udsigt over nationalparken. Dem der ture fik taget billeder ude på en klippeafsats inden turen gik ned af igen. Inden vi skulle spise blev der kigget på kænguruer. Når mørket falder på, bevæger de sig mod campingpladserne, for at spise af græsset. Og det lykkedes næste for Charlotte at klappe en.
Regnen var stoppet i løbet af eftermiddagen og vejret klaret op, så aftensmaden blev en BBQ, eller Barbie som det hedder hernede, med kæmpe bøffer og pølser. Og bedst som vi har sat os indenfor, for at hygge, kommer der en kæmpe kænguru, næsten 2 meter høj, ind i vores ”baghave”.
Vi fik lov at sove længe sidste morgen, det var jo søndag, så efter morgenmaden drog vi af sted mod et udsigtspunkt kaldet balkonerne, hvor der også er en fantastisk udsigt. Derefter stod den på en hike ned til bunden af McKenzie Falls, som er et ret flot lille vandfald, og selvfølgelig op igen. Nu fulgte en 7 timer lang køretur mod Adelaide, hvor vi gjorde ophold for at se hvide, ja i læste rigtigt, hvide kænguruer. Vi ankom til Adelaide om aftenen trætte og udmattede, efter 3 rigtig gode og hyggelige dage, med super dejlige mennesker, masser af frisk luft, motion og røde kinder. Vi vil tænke tilbage på turen med et stort smil på læben!
Så nu er det tid til at indtage Adelaide…!
Første stop var Bells Beach, som er legendarisk blandt australske surfere og det er her verdensmesterskabet i surfing bliver holdt hvert år. Vi nøjes dog bare med en gåtur langs stranden, da vejret ikke helt var til badning. Herefter gjorde vi holdt ved et fyrtårn, som angiveligt skulle have medvirket i et meget populært britisk børneprogram. Vi vendte næsen mod Apollo Bay, hvor vi skulle spise frokost. På vejen stoppede vi ved en campingplads, hvor chancerne for at se koalabjørne skulle være stor. Og ganske rigtigt, der sad de. Oppe i træerne, midt inde på campingpladsen, sad de i massevis. Vi blev så betagede af dem, at tiden løb fra os, og vi hastede tilbage til bussen, satte i gang og kørte, men efter ca. 5-10 minutter, opdager Charlotte at vi mangler en, den stille pige omme bag i. UPS. Vi fik stoppet bussen, men da det ikke er til at vende med en bus når man kører på en vej, med vand på den ene side og klipper på den anden side, var der en der løb af sted for at hente hende. Efter en halv times forsinkelse, og en meget flov guide, kørte vi atter af sted med alle mand ombord.
Efter frokosten i Apollo Bay, som er en dejlig lille fisker by, der trods de mange turister i Australien, har formået at beholde dens charme, nåede vi ud til de klippeformationer i vandet, som Great Ocean Road er kendt for. Gibson Steps, The Arch og Loch Ard Gorge er bare noget af det vi så, og grundet de mange skjulte rev, som ligger langs strækningen, er der sunket mange skibe der. Det er disse gamle ”sømands” historier, der danner grundlaget for mange af navnene på klippeformationerne. Australien har alt slags natur. Dette blev understreget, da vi på vejen gjorde holdt ved en regnskov, som vi gik en tur i. Her var nogle af træerne mere end 300 år gamle, meget store og det var i det hele taget ret fantastisk.
Vi skulle overnatte i et beach home i Port Campell National Park, og vi blev positivt overrasket. Her lå et lille hus ved vandet, med ca. 20 sengepladser og en hyggelig pejs. Der blev tændt op, lavet mad og vi fik åbnet de flasker vin vi havde købt på vejen. Resten af aftenen stod på hygge, kortspillet Uno, vin, ristede skumfiduser og bananer samt snakken, og allerede efter et par timer virkede det som om vi havde tilbragt den sidste uge sammen.
Dagen efter stod vi tidligt op for at se solopgangen over de 12 apostle, som nok er den mest kendte klippeformation langs Great Ocean Road. Der er dog kun 6 tilbage, da havet med tiden har skyllet de resterende væk. Og det viste sig at vejret, igen i dag, havde tænkt sig at svigte, så det regnede og man kun faktisk ikke se solopgangen, da der var overskyet. Vi forsatte mod The Grotto, London Bridge og Bay Of Martys, inden sidste stop ved Bay Of Islands. Da vejret ikke var med os, blev den planlagte picnic frokost ændret, til frokost på en meget lokal Pub, midt ude i ingenting. Rigtig lokal, og de blev meget skuffede, da Kicki bestilte 2 COLAER til vores mad, for man drak da ikke kun cola om lørdagen. Kicki undskyldte dog med at klokken kun lige havde passeret 12 og vi gemte det til om aftenen, men sjovt at prøve det lokale, var det nuJ.
Nu gik turen mod The Grampians National Park, hvor vi også skulle overnatte i en hytte på en campingplads. Efter vi havde fået læsset vores tasker af, var det tid til en hike. Op og op gik det mod toppen for at se den flotte udsigt over nationalparken. Dem der ture fik taget billeder ude på en klippeafsats inden turen gik ned af igen. Inden vi skulle spise blev der kigget på kænguruer. Når mørket falder på, bevæger de sig mod campingpladserne, for at spise af græsset. Og det lykkedes næste for Charlotte at klappe en.
Regnen var stoppet i løbet af eftermiddagen og vejret klaret op, så aftensmaden blev en BBQ, eller Barbie som det hedder hernede, med kæmpe bøffer og pølser. Og bedst som vi har sat os indenfor, for at hygge, kommer der en kæmpe kænguru, næsten 2 meter høj, ind i vores ”baghave”.
Vi fik lov at sove længe sidste morgen, det var jo søndag, så efter morgenmaden drog vi af sted mod et udsigtspunkt kaldet balkonerne, hvor der også er en fantastisk udsigt. Derefter stod den på en hike ned til bunden af McKenzie Falls, som er et ret flot lille vandfald, og selvfølgelig op igen. Nu fulgte en 7 timer lang køretur mod Adelaide, hvor vi gjorde ophold for at se hvide, ja i læste rigtigt, hvide kænguruer. Vi ankom til Adelaide om aftenen trætte og udmattede, efter 3 rigtig gode og hyggelige dage, med super dejlige mennesker, masser af frisk luft, motion og røde kinder. Vi vil tænke tilbage på turen med et stort smil på læben!
Så nu er det tid til at indtage Adelaide…!
torsdag den 7. maj 2009
En uge i Melbourne - den kulturelle hovedstad
Vi ankom til Melbourne om morgen efter en nat med bus fra Sydney. Og Hold da op, det var lige pludselig meget koldt at komme ud af bussen, 5 grader kl. 8 om morgenen, så det var på med jakkerne, strømperne og de lange bukser igen. Vi havde bestilt overnatning i forvejen og vi blev glædelig overrasket da vi ankom til Urban Central. Nyt, super rent, højst 4 mands værelser, masser af muligheder og gratis morgenmad, pasta og ris! Vi fik noget morgenmad, slængede os i sofaerne og fik en lur inden vi kunne tjekke ind kl. 2. Ellers brugte vi den første dag på at handle ind til aftensmad og madpakker.
Efter en fantastisk nat i gode senge, varme dyner og duftende lagner skulle vi på opdagelse i Melbourne. Melbourne er Australiens kulturelle hovedstad, og det er ikke til at overse. Vi gik langs åen op til byen, og her sker der altid en masse, der er masser af restauranter og barer, bænke hvor man kan nyde udsigten over til CBD(business området) med de høje bygninger og hvor de specielle broer krydser åen. Vi begav os op i gaderne, som er som labyrinter, gaderne i sig selv er nemme at finde ud af, men der er små og store arkader og shopping centrer, med butikker og små hyggelige cafeer over det hele, som fører en i alle retninger. Så selv for Charlotte blev det lige lidt for meget og vi måtte slå os ned på en bænk og nyde vores madpakker.
Vi var også så heldige at vi lige nåede at få den sidste dag af Jazz festivalen med, så på en solskinsvarm lørdag sad vi på Federation Square (En plads med nogle moderne abstrakt geometriske bygninger af glas og stål, som igen er et kendetegn på den kulturelle by) og nød noget jazz mens vi spillede kort. Skønt! Vi havde sørme ”glemt” vores medpakker så vi fandt selvfølgelig vej til noget lækkert sushi =o) På vej ud efter sushi gik vi forbi nogle demonstranter som havde stillet sig op ude foran KFC (en fastfood kæde som bedst sammenlignes med Mcdonald´s) her stod de i deres hvide dragter med et bogstav hver på ryggen og råbte deres budskab ”KFC KILLS”. Ret underholdende må man sige.
Søndag tog vi på South Melbourne Marked, vi blev helt overrasket over hvor mange forskellige ting man kan finde på et australsk marked, alt lige fra dufte sæbe, genbrugstøj, og mode støvler til lækre oste, spegepølser og kød og igen var markedet omgivet af cafeer og restauranter. Om aftenen tog vi i St. Pauls katedral til påske gudstjeneste. Det var en fantastisk oplevelse, katedralen er vildt flot med varme farver og drenge og herre koret sang fantastisk. Charlotte blev meget rørt og måtte fælde en tåre eller to. Kicki var også ret imponeret, men synes alligevel nok at vi måtte slutte aftenen af på Irsk pub med øl, kortspil og live spillemand! Så det blev en super hyggelig aften med masserer af indtryk!
Vi brugte også en dag på at tage på National Gallery of Victoria. Vi så malerier, skulpturer og antikke alt muligt, og følte os ret beriget da vi var færdige. Vi må dog indrømme at det var lidt en tørvetriller og det var bestemt ikke det hele der var lige spændende. Desværre åbnede Dali udstillingen ikke før til juni, det ville ellers have været sjovt at se.
Vi har også fået set bydelen Skt. Kilda, som ligger ned til stranden. Her i Melbourne bruger man sporvogne som transport, så vi tog sporvognen derhen og gik en tur op og ned af stranden. Om sommeren er her garanteret pakket af mennesker, men her om efteråret var det ret fredeligt. Vi spiste frokost på en restaurant med udsigt ud over stranden og de mange malere som står med deres staffeli og farverige tøj. Vejet var rigtig godt så vi tog sporvognen op i den anden ende af byen og gik turen tilbage ned forbi parlamentet og China town.
Melbourne er også kendt for deres Chokolade Cafeer, heriblandt ”kæden” Max Brenner Chocolate bar, så den måtte vi prøve. Ummmm…. Da vi kom ind var det første vi så to store kedler med chokolade, en med mørk og en med hvid. Man kunne få, chokolade bidder, chokoladekager, chokolade fondu m. jordbær, alt hvad hjertet kan begære! Vi nøjes dog med en kop varm chokolade, en mørk, og en mørk orange! Ummm! Sidste dagen tog vi op på det store Queen Victoria Marked, og gik en tur i byen, hvor vi også fandt vej til en ret spændende chokolade cafe. Her måtte Charlotte prøve deres varme chili chokolade, og Kicki en lille platte med chokoladekage, kiks, og chokolademousse.
Vi er helt vilde med Melbourne, det er en super fed by, med alle slags mennesker, mere tilbagelænet end Sydney. Det er svært ikke at blive fristet af alle de shopping muligheder og cafeer man kan finde i de små gader, men det er jo også en del af charmen. Der er altid noget eller nogen man kan kigge på, grine af eller nyde. Vi kunne sagtens blive her en uge mere, men tiden flyver, så vi tager videre på en tredags tur på The Great Ocean Road, men afslutning i Adelaide.
Efter en fantastisk nat i gode senge, varme dyner og duftende lagner skulle vi på opdagelse i Melbourne. Melbourne er Australiens kulturelle hovedstad, og det er ikke til at overse. Vi gik langs åen op til byen, og her sker der altid en masse, der er masser af restauranter og barer, bænke hvor man kan nyde udsigten over til CBD(business området) med de høje bygninger og hvor de specielle broer krydser åen. Vi begav os op i gaderne, som er som labyrinter, gaderne i sig selv er nemme at finde ud af, men der er små og store arkader og shopping centrer, med butikker og små hyggelige cafeer over det hele, som fører en i alle retninger. Så selv for Charlotte blev det lige lidt for meget og vi måtte slå os ned på en bænk og nyde vores madpakker.
Vi var også så heldige at vi lige nåede at få den sidste dag af Jazz festivalen med, så på en solskinsvarm lørdag sad vi på Federation Square (En plads med nogle moderne abstrakt geometriske bygninger af glas og stål, som igen er et kendetegn på den kulturelle by) og nød noget jazz mens vi spillede kort. Skønt! Vi havde sørme ”glemt” vores medpakker så vi fandt selvfølgelig vej til noget lækkert sushi =o) På vej ud efter sushi gik vi forbi nogle demonstranter som havde stillet sig op ude foran KFC (en fastfood kæde som bedst sammenlignes med Mcdonald´s) her stod de i deres hvide dragter med et bogstav hver på ryggen og råbte deres budskab ”KFC KILLS”. Ret underholdende må man sige.
Søndag tog vi på South Melbourne Marked, vi blev helt overrasket over hvor mange forskellige ting man kan finde på et australsk marked, alt lige fra dufte sæbe, genbrugstøj, og mode støvler til lækre oste, spegepølser og kød og igen var markedet omgivet af cafeer og restauranter. Om aftenen tog vi i St. Pauls katedral til påske gudstjeneste. Det var en fantastisk oplevelse, katedralen er vildt flot med varme farver og drenge og herre koret sang fantastisk. Charlotte blev meget rørt og måtte fælde en tåre eller to. Kicki var også ret imponeret, men synes alligevel nok at vi måtte slutte aftenen af på Irsk pub med øl, kortspil og live spillemand! Så det blev en super hyggelig aften med masserer af indtryk!
Vi brugte også en dag på at tage på National Gallery of Victoria. Vi så malerier, skulpturer og antikke alt muligt, og følte os ret beriget da vi var færdige. Vi må dog indrømme at det var lidt en tørvetriller og det var bestemt ikke det hele der var lige spændende. Desværre åbnede Dali udstillingen ikke før til juni, det ville ellers have været sjovt at se.
Vi har også fået set bydelen Skt. Kilda, som ligger ned til stranden. Her i Melbourne bruger man sporvogne som transport, så vi tog sporvognen derhen og gik en tur op og ned af stranden. Om sommeren er her garanteret pakket af mennesker, men her om efteråret var det ret fredeligt. Vi spiste frokost på en restaurant med udsigt ud over stranden og de mange malere som står med deres staffeli og farverige tøj. Vejet var rigtig godt så vi tog sporvognen op i den anden ende af byen og gik turen tilbage ned forbi parlamentet og China town.
Melbourne er også kendt for deres Chokolade Cafeer, heriblandt ”kæden” Max Brenner Chocolate bar, så den måtte vi prøve. Ummmm…. Da vi kom ind var det første vi så to store kedler med chokolade, en med mørk og en med hvid. Man kunne få, chokolade bidder, chokoladekager, chokolade fondu m. jordbær, alt hvad hjertet kan begære! Vi nøjes dog med en kop varm chokolade, en mørk, og en mørk orange! Ummm! Sidste dagen tog vi op på det store Queen Victoria Marked, og gik en tur i byen, hvor vi også fandt vej til en ret spændende chokolade cafe. Her måtte Charlotte prøve deres varme chili chokolade, og Kicki en lille platte med chokoladekage, kiks, og chokolademousse.
Vi er helt vilde med Melbourne, det er en super fed by, med alle slags mennesker, mere tilbagelænet end Sydney. Det er svært ikke at blive fristet af alle de shopping muligheder og cafeer man kan finde i de små gader, men det er jo også en del af charmen. Der er altid noget eller nogen man kan kigge på, grine af eller nyde. Vi kunne sagtens blive her en uge mere, men tiden flyver, så vi tager videre på en tredags tur på The Great Ocean Road, men afslutning i Adelaide.
onsdag den 29. april 2009
Ankomst til Australien - Arbejde og Sydney
Efter en lang, men ret behagelig flyvetur ankom vi til Sydney. Australien har en top sikkerhed når det kommer til at holde sygdomme ude af landet. Flyet blev sprayet med bakteriedræbende middel inden landing, og vi var i gennem mange tjek, hvor vores sko blev gjort rene for jord, helt gratis, i lufthavnen.
Vi ankom til vores hostel, som var booket hjemmefra med to overnatninger, med forventninger om en lille lur, men måtte vente til klokken blev 14.00. I Asien kunne vi jo tjekke ind når som helst på dagen. Hostellet lå i centrum af Sydney, men vi brød os ikke meget om det, da der var ret beskidt. Så de første par dage gik med at finde noget andet at bo i. Og selvfølgelig kontaktede vi også Ivan. En vældig rar mand som onkel Morten og Dorrit arbejdede for da de var i Australien i sin tid, så med hjælp fra Dorrit var vi næsten sikret et job ved Easter Showet.
Easter Showet er en god blanding af alle mulige ting, som australierne går op i. Der er alt fra dyrskue af alverdens grise, får og katte til polo og hestespring, hvem har den flotteste ko til skov hugger konkurrence og shows med racerbiler, der er ufattelig mange mad boder, og haller med stande med bolig ting som spabad og motions cykler, til sushi og chokolade overtrukkede jordbær, til showbags(showposer) med tonsvis af slik og sjove hatte til ungerne, ”gør det selv” balde til mændene, og sladder til kvinderne. Der er forlystelser i parken, som pariserhjul, og vilde ting til sækkehoppe løb for de små.
Det kan næsten ikke beskrives, det skal oplevelse!!
Vi mødtes med Ivan i den Olympiske by, hvor showet finder sted. Han viste os boden som vi skulle stå i og fortalte os hvad vi egent skulle lave. Vi skulle være stegeplade passere om morgenen, hvor vi skulle lave æg og bacon til alle hestefolkene, og burgere og pomfritter om dagen til de besøgende i parken. Dagen inden showet hjalp vi med at gøre boden klar, fylde op og skære tomater osv.
I mellemtiden havde vi fundet en delelejlighed i centrum som lød ret god, men efter en nat på stedet fortrød vi en del! Lejligheden i sig var ret lækker, men udlejeren var totalt ligeglad og folk er virkelig bare nogle svin! Tanken om at spise cornflakes og yoghurt af en skål og med ske fra køkkenet var til at krumme tær over, så vi købte plastic skåle og skeer.
Heldigvis var de to Columbianer vi boede på værelse med super søde, de var også interesseret i at holde det lidt rent, så vores værelse var til at holde ud at være i.
Vi startede veloplagte på jobbet ved Easter showet. Første dag var lidt rodet og kikset, stegepladen virkede ikke og mange andre små ting, som nok skulle have været på plads inden showet. Fx var der ikke indkøbt plastic bestik til morgenmaden.
De 14 dage på jobbet gik egentlig ret hurtig, vi stod som regel op kl 5.30 tog toget, mødte kl. 7 om morgenen og fik fri kl. 19 om aftenen, og derefter med toget hjem, købe en cafe latte på stationen og så hjem i seng. Men helt uden problemer var jobbet nu ikke.
Ivan har faktisk solgt biksen og det er nu hans tyrkiske ven som ejer det, og hele hans familie og venner er indblandet i arbejdet og taler tyrkisk til hinanden, så det var vildt svært for os andre, som arbejdede der at føle os som en del af teamet og få det til at fungere. Damen som stod for boden vi stod i, var en heks, hun fik fyret et par, virkelig søde og arbejdsomme unge, som faktisk er venner af Ivan. Så lige pludselig var vi kun os to, en tysk pige Felina, og to unge fra familien, men de var super dovne, og havde ikke rigtig tænkt sig at lave så meget. Damen (heksen) var også lidt efter Charlotte, hun mente åbenbart ikke hun havde kompetencerne til at klaske en burger sammen! Så vi måtte lige have en snak med Ivan. Men dagene gik, og vi er nu både pengene og oplevelse rigere.
Vi blev i lejligheden en uge mere efter showet, vi tog i den fantastiske smukke Botanisk have, vi har kiggede på masser af butiks vinduer og vi har haft nogle hyggelige dage med Felina, drukket kaffe og været i et kæmpe shopping center i forstaden Parramatta. Vi har været med sightseeing bussen rundt i byen og vi har selvfølgelig også set Operahuset og Sydney Harbour Bridge og gået ture i området omkring. Vi elsker Sydney for de mange Food courts (mad haller) som findes rundt omkring, med super lækker mad, og billige tilbud hen på eftermiddagen og selvfølgelig den flotte udsigt ved Operahuset og området.
Vi har nu boet 2 nætter på hostel i den ret kendte bydelen Kings Cross, som om dagen er fuld af hygge, cafeer og shoppingmuligheder, men om aftenen tændes de røde lamper.
I aften tager vi Greyhound videre til Melbourne. Vi føles os efterhånden ret hjemme i Sydney og på de mange cafeer og restauranter, så det er vist tid til at komme videre.
Vi ankom til vores hostel, som var booket hjemmefra med to overnatninger, med forventninger om en lille lur, men måtte vente til klokken blev 14.00. I Asien kunne vi jo tjekke ind når som helst på dagen. Hostellet lå i centrum af Sydney, men vi brød os ikke meget om det, da der var ret beskidt. Så de første par dage gik med at finde noget andet at bo i. Og selvfølgelig kontaktede vi også Ivan. En vældig rar mand som onkel Morten og Dorrit arbejdede for da de var i Australien i sin tid, så med hjælp fra Dorrit var vi næsten sikret et job ved Easter Showet.
Easter Showet er en god blanding af alle mulige ting, som australierne går op i. Der er alt fra dyrskue af alverdens grise, får og katte til polo og hestespring, hvem har den flotteste ko til skov hugger konkurrence og shows med racerbiler, der er ufattelig mange mad boder, og haller med stande med bolig ting som spabad og motions cykler, til sushi og chokolade overtrukkede jordbær, til showbags(showposer) med tonsvis af slik og sjove hatte til ungerne, ”gør det selv” balde til mændene, og sladder til kvinderne. Der er forlystelser i parken, som pariserhjul, og vilde ting til sækkehoppe løb for de små.
Det kan næsten ikke beskrives, det skal oplevelse!!
Vi mødtes med Ivan i den Olympiske by, hvor showet finder sted. Han viste os boden som vi skulle stå i og fortalte os hvad vi egent skulle lave. Vi skulle være stegeplade passere om morgenen, hvor vi skulle lave æg og bacon til alle hestefolkene, og burgere og pomfritter om dagen til de besøgende i parken. Dagen inden showet hjalp vi med at gøre boden klar, fylde op og skære tomater osv.
I mellemtiden havde vi fundet en delelejlighed i centrum som lød ret god, men efter en nat på stedet fortrød vi en del! Lejligheden i sig var ret lækker, men udlejeren var totalt ligeglad og folk er virkelig bare nogle svin! Tanken om at spise cornflakes og yoghurt af en skål og med ske fra køkkenet var til at krumme tær over, så vi købte plastic skåle og skeer.
Heldigvis var de to Columbianer vi boede på værelse med super søde, de var også interesseret i at holde det lidt rent, så vores værelse var til at holde ud at være i.
Vi startede veloplagte på jobbet ved Easter showet. Første dag var lidt rodet og kikset, stegepladen virkede ikke og mange andre små ting, som nok skulle have været på plads inden showet. Fx var der ikke indkøbt plastic bestik til morgenmaden.
De 14 dage på jobbet gik egentlig ret hurtig, vi stod som regel op kl 5.30 tog toget, mødte kl. 7 om morgenen og fik fri kl. 19 om aftenen, og derefter med toget hjem, købe en cafe latte på stationen og så hjem i seng. Men helt uden problemer var jobbet nu ikke.
Ivan har faktisk solgt biksen og det er nu hans tyrkiske ven som ejer det, og hele hans familie og venner er indblandet i arbejdet og taler tyrkisk til hinanden, så det var vildt svært for os andre, som arbejdede der at føle os som en del af teamet og få det til at fungere. Damen som stod for boden vi stod i, var en heks, hun fik fyret et par, virkelig søde og arbejdsomme unge, som faktisk er venner af Ivan. Så lige pludselig var vi kun os to, en tysk pige Felina, og to unge fra familien, men de var super dovne, og havde ikke rigtig tænkt sig at lave så meget. Damen (heksen) var også lidt efter Charlotte, hun mente åbenbart ikke hun havde kompetencerne til at klaske en burger sammen! Så vi måtte lige have en snak med Ivan. Men dagene gik, og vi er nu både pengene og oplevelse rigere.
Vi blev i lejligheden en uge mere efter showet, vi tog i den fantastiske smukke Botanisk have, vi har kiggede på masser af butiks vinduer og vi har haft nogle hyggelige dage med Felina, drukket kaffe og været i et kæmpe shopping center i forstaden Parramatta. Vi har været med sightseeing bussen rundt i byen og vi har selvfølgelig også set Operahuset og Sydney Harbour Bridge og gået ture i området omkring. Vi elsker Sydney for de mange Food courts (mad haller) som findes rundt omkring, med super lækker mad, og billige tilbud hen på eftermiddagen og selvfølgelig den flotte udsigt ved Operahuset og området.
Vi har nu boet 2 nætter på hostel i den ret kendte bydelen Kings Cross, som om dagen er fuld af hygge, cafeer og shoppingmuligheder, men om aftenen tændes de røde lamper.
I aften tager vi Greyhound videre til Melbourne. Vi føles os efterhånden ret hjemme i Sydney og på de mange cafeer og restauranter, så det er vist tid til at komme videre.
lørdag den 4. april 2009
Mor og Far på besøg i Ao Nang - Farvel til Thailand
Efter en overnatning i Krabi tog vi en offentlig bus til Ao Nang hvor Mor og Far, Tove og Per var ankommet om aftenen. Busserne på den strækning var ladvogne med tag, meget hyggeligt og dejligt kølende i varmen;o)
Det blev et glædeligt gensyn med mor Helle og far Carl, og mens vi spiste forkost blev der rigtig snakket, far har aldrig været så langtid om at spise sin mad;o) Og mange tak for alle hilsnerne fra Danmark!
Resten af dagen brugte vi på mors og fars hotel hvor vi slappede af, snakkede, badede i poolen, hang ud i poolbaren(ja fancy hotel de boede på må man sige) og min nye minilaptop blev prøvet af. Om aftenen tog vi ud at spise, Mor Helle, Kicki og Charlotte fik kæmpe Sushi fad, far og Per smagte da også lige på fisken.
Der blev slappet af ved stranden og mor og far fik massage. Far og Charlotte var på en lille vandretur op i klipperne, på jagt efter aber, men fandt kun to grønne slanger. Vi badede alle i det det utrolige varme og klare vand, bedre kunne det næsten ikke blive -
Indtil vi dagen efter tog på en bådtur ud til de 4 øer omkring Hong Island. Vi havde valgt at turen skulle være med Dragebåd. En Dragebåd, er en smal, men halv lang lavtliggende træbåd, som har en kæmpe motor, der minder lidt om et forvokset piskeris. Vi blev sejlet ud til øerne, hvor vi inten kunne tage billeder på afstand eller komme ind til stranden og nyde vandet, lagunerne og naturen. På Hong island havde vi masser af tid, inden frokost gik far og Charlotte en tur rundt på øen, her fandt vi massere af skibsvrag gemt inde i skoven, som var blev kastet ind fra Tsunamien, det var ret vildt at tænke på, at da den ramte var der turister på øen lige som vi var nu. Efter en lækker frokost snorklede vi og fodrede fiskene med ris, og slappede af på den lækre sandstrand.
Efter en dag på den flade side tog vi en tur ud til Koh Phi Phi øerne. Vi var med speedbåd, med speed under! ,o) På denne tur var der masser af snorkling med stop på det åbne hav, det var super flot med koralrev under os og masser af forskellige fisk i alle regnbuens farver. Så der lå familien med rumperne i vejret. Vi var inde at se Maya bay hvor filmen The Beach er optaget, mor og Kicki begav sig inde i skoven som er en nationalpark, mens far og Charlotte nød udsigten i lagoonen. Selvom denne øen er fredet er den meget turistet, folk kommer til øen og skal have taget billeder i forskellige stillinger med udsigten i baggrunden. Vi spiste god frokost på Phi Phi Don og sejlede derefter ud til Bamboo Island for at slappe af og snorkle fra stranden. På denne ø mødte vi et par danske piger som overenattede på øen i telt og mor bestemte sig hurtig for at næste gang vi kommer til området, skal vi også det! ;o)
Det var en super dag med masser af snorkling og flot natur!
De resterende dage blev der hygget, badet i poolen, snakket, vi fik alle thai massage og olie massage.
Den sidste dag spiste vi morgenmad sammen og bruget tid på værleset inden bussen mod Bangkok kom. Det var super dejligt at få besøg af mor og far. Det var en rigtig dejlig og hyggelig uge vi havde sammen, men det er hård at tage afsked igen.
Dagen i Bangkok blev brugt fornuftigt, med sushi og fodmassage ;o) Kicki trængte til lidt forkælelse efter busturen med køresyge. Det er ved at være nytår her i Thailand, så gaderne er pyntet og optogene er startet. Vi har nydt de 3 måneder i Asien rigtig meget, og har fået set og oplevet en masse, men glæder os samtidig til at skulle til Australien hvor det bliver en helt anden og ny måde at rejse på.
Se you down under ;o)
Det blev et glædeligt gensyn med mor Helle og far Carl, og mens vi spiste forkost blev der rigtig snakket, far har aldrig været så langtid om at spise sin mad;o) Og mange tak for alle hilsnerne fra Danmark!
Resten af dagen brugte vi på mors og fars hotel hvor vi slappede af, snakkede, badede i poolen, hang ud i poolbaren(ja fancy hotel de boede på må man sige) og min nye minilaptop blev prøvet af. Om aftenen tog vi ud at spise, Mor Helle, Kicki og Charlotte fik kæmpe Sushi fad, far og Per smagte da også lige på fisken.
Der blev slappet af ved stranden og mor og far fik massage. Far og Charlotte var på en lille vandretur op i klipperne, på jagt efter aber, men fandt kun to grønne slanger. Vi badede alle i det det utrolige varme og klare vand, bedre kunne det næsten ikke blive -
Indtil vi dagen efter tog på en bådtur ud til de 4 øer omkring Hong Island. Vi havde valgt at turen skulle være med Dragebåd. En Dragebåd, er en smal, men halv lang lavtliggende træbåd, som har en kæmpe motor, der minder lidt om et forvokset piskeris. Vi blev sejlet ud til øerne, hvor vi inten kunne tage billeder på afstand eller komme ind til stranden og nyde vandet, lagunerne og naturen. På Hong island havde vi masser af tid, inden frokost gik far og Charlotte en tur rundt på øen, her fandt vi massere af skibsvrag gemt inde i skoven, som var blev kastet ind fra Tsunamien, det var ret vildt at tænke på, at da den ramte var der turister på øen lige som vi var nu. Efter en lækker frokost snorklede vi og fodrede fiskene med ris, og slappede af på den lækre sandstrand.
Efter en dag på den flade side tog vi en tur ud til Koh Phi Phi øerne. Vi var med speedbåd, med speed under! ,o) På denne tur var der masser af snorkling med stop på det åbne hav, det var super flot med koralrev under os og masser af forskellige fisk i alle regnbuens farver. Så der lå familien med rumperne i vejret. Vi var inde at se Maya bay hvor filmen The Beach er optaget, mor og Kicki begav sig inde i skoven som er en nationalpark, mens far og Charlotte nød udsigten i lagoonen. Selvom denne øen er fredet er den meget turistet, folk kommer til øen og skal have taget billeder i forskellige stillinger med udsigten i baggrunden. Vi spiste god frokost på Phi Phi Don og sejlede derefter ud til Bamboo Island for at slappe af og snorkle fra stranden. På denne ø mødte vi et par danske piger som overenattede på øen i telt og mor bestemte sig hurtig for at næste gang vi kommer til området, skal vi også det! ;o)
Det var en super dag med masser af snorkling og flot natur!
De resterende dage blev der hygget, badet i poolen, snakket, vi fik alle thai massage og olie massage.
Vi blev positiv overrasket over Ao Nang, det er en flot og hyggelig lille ferie by med søde mennesker, mange tur-muligheder, spisesteder, og lækker strand.
Den sidste dag spiste vi morgenmad sammen og bruget tid på værleset inden bussen mod Bangkok kom. Det var super dejligt at få besøg af mor og far. Det var en rigtig dejlig og hyggelig uge vi havde sammen, men det er hård at tage afsked igen.
Dagen i Bangkok blev brugt fornuftigt, med sushi og fodmassage ;o) Kicki trængte til lidt forkælelse efter busturen med køresyge. Det er ved at være nytår her i Thailand, så gaderne er pyntet og optogene er startet. Vi har nydt de 3 måneder i Asien rigtig meget, og har fået set og oplevet en masse, men glæder os samtidig til at skulle til Australien hvor det bliver en helt anden og ny måde at rejse på.
Se you down under ;o)
Abonner på:
Opslag (Atom)